Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Heinsen havde på sin anneksgård i Vitrup en bestyrer, der hed Rasmus og og var en Fynbo. En sondag kom han her ned til Lindknud for at tale med præsten om gårdens drift. Det var hen i rughøsten, og så spørger Hejnsen jo, om han havde begyndt at høste. Rasmus svarer: Hun er itte moden. Men Hejnsen siger: De skal høste, min kjære Rasmus, ovre i...
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man Lange-Maren, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var...
Refsnæsbocme har ligesom alle på udkanter fjernede folk noget særegent hos sig. Mandens og kvindens højtidsdragt er sort, og den sidste bærer stedse hætte på hovedet, udstoppet med flere pund uld eller blår og omviklet med flere tykke forklæder. Deres daglige dragt har også noget ualmindeligt, især kvindekjønoets med deres mange læg og folder. Konerne...
Da præsten i Vestervig en søndag kom til Agger kirke for at holde gudstjeneste, mærkede han straks, at der var ot ualmindeligt liv i gaden, og i det samme kom en Aggerbo rendende ben til barn og råbte jublende: Hun står godt . Da var der i det samme strandet et skib, og det vakte jo røre, så der var næsten ingen mandfolk i kirken den dag. Da tjenesten...
Der var to brødre Stensvang. Deres fader var fæstebonde i Tombøl, han var bekjendt for sine ualmindelige legemskræfter. En dag var han ude at pløje, og da kom der en mand og spurgte ham, hvor den stærke Stensvang boede. Så tog den gamle sin træplov fra hjulet og holdt den ud på fri hånd og pegte, der boede den stærke Stensvang henne. Han havde de to...
Forhen, når bymændene kom sammen for at drikke fællesbrændevin (ved Mikkelsgilde og Mmtensgilde), var det ikke ualmindeligt i Nørre- og Sonderherred, at nogle af mændene hellere vilde give penge ud end drikke deres del i hver omgang. Der var i regelen i hvert bylag også en og anden, der holdt af brændevin og penge. Sådan en person drak da snapsen for en...
Nogle stikker spæde børn gjennem faderens skidne skjorte, så bliver de kyske og får folks yndest; så gjorde de til en præstes på Als. J. B.
da.etk.JAT_03_0_00760
I ældre tid var fnat meget almindelig og blev bragt fra sted til sted af de omrejsende tiggere og landstrygere. For at fordrive den brugte man at gnide sig ind med fedt og svovlblomme og tog det sidste ind i små portioner. Ovenpå skulde den fnattede ind i en varm bagerovn og tørres. Denne kur var ikke ualmindelig for 50 år siden. To bøm i Ramten niolle...
En gårdmand her i Kjøng, der hed Rasmus Pedersen, var så ualmindelig stærk. Han bar en gang så stor en byrde af korn til møllen, at da han nåede mølledøren, revnede hans træsko, og han trådte formelig dybe mærker i stenene. I Kjøug molles gård ligger endnu en sten med en fordybning af en træskohæl. Der har for ligget én til ved siden af, men den er nu...
På Engelsholm skulde der en gang i hostens tid kjores rug ind, og i den anledning var der tilsagt en hel del hovbønder at kjore. Blandt dem var der en mand fra Store-Lime, der hed Mikkel Jakobsen. Samme Mikkel var ikke bange for hans egen skygge. Han kom nu kjorende over borggården og skulde i marken efter et læs, da herremanden i det samme kommer...
En stakkels dreng blev sendt ud på marken at lede om nogle bortløbne kreaturer i slud og ondt vejr. Som han nu gik der gjennemvåd og forsulten, kom han til en høj. Då kom en bjærgkone op og gav ham en skefuld grød. Det smagte ham så udmærket godt, at han forlangte én til, og han fik også den, men den tredje måtte han ikke få, sagde bjærgkonen, for så...
Alen føder levende unger. A traf en gang en gulmavet ål (grødeål) med en ualmindelig stor mave. Da vi sprækkede den, lå der to store poser på lige side i den, og de var fulde af ene hvide orm af tykkelse som en for synål. Når en så dem igjenuem forstørrelsesglas, kunde man se, at de havde manke og øjne. Navlen var stor, så den allerede havde skilt sig...
I 30erne var Clausen præst i Vorde. Embedet blev ham fradømt ved en provsteret, fordi beboerne klagede til biskoppen over hans drikfældighed og det forargelige samliv, han og hustru førte. Hun skal mange gange have forfulgt ham og truet ham med slag og hug. Hun slog to tænder ud af munden på ham og truede med at gjøre det slemme ved ham. Tre mænd...
Den sidste præst her i sognet, der kunde mane, var hr. Friborg, der i det hele var en ualmindelig nidkjær og anset præst. Han holdt i al sin tid meget stærkt på Kingos salmebog og hindrede derved indførelsen af evangelisk-kr. salmebog. Hans minde lever endnu blandt de meget gamle med den største hengivenhed. Han tog sig også meget af natmandsfolkene og...
Der var en gammel degn i Lyby, der hed Jakob Christensen, han sad i et godt embede der fra 1856 til 1869 og samlede en hel del penge, ligesom han og fik sine to døtre godt afsatte. Han tog så sin afsked, da han var 68 år, nærmest fordi han ikke kunde få lov til at beholde Balles lærebog, flyttede så til Skive, levede der en 3 år og faldt pludselig...
I Mølby, Spandet, blev der stjålet et parti hørgarn, som hængte til bleg på to stænger. Mellem byens folk blev opstillet mange gisninger over, hvem tyven kunde være. En ældre, enligboende kone sagde hele tiden: Det har storken såmænd gjort. Det er ikke ualmindeligt, at storken tager pjalter og lignende til at udfodre reden med, men afhaspet garn i...
Vi har en annegsgård her i Lydum, som der en gang har været en kapellan på, og den sidste, der var der, ham kaldte de æ Troldpræst, han var jo den Sorte næsten helt over æ hånd, og han kunde naturligvis udrette mange tiDg ved hans hjælp. Så boede der en mand nede i Nørre-Lydum, der var så ualmindelig dristig og vantro, han troede hverken der var Fanden...
Det var i Staby, hele præstegarden blev stjålet bort, så da den nye præst kom der i 1825, var der ikke en stump tilbage af den. Den gamle præst var meget drikfældig, og desuagtet blev han siddende i embedet. Det gik så vidt, at han opholdt sig i Ringkjobing de 6 dage om ugen, og det var ikke ualmindeligt der at se ham ligge i rendestenen. I almindelighed...
Ved bryllupper fik de forst suppe, og så bag efter bergfisk og risengrød. Hvem der ikke havde kniv og gaffel med, de måtte bruge fingrene, for de fik intet af dette udleveret. Der blev lagt et halvt brød hist og her hen ad bordet og så bad de hverandre om at skjære sig et stykke af. Kjodet lå i suppen, og der kom blot nogle skåler med peberodssovs ind....
En ungkarl tjente et sted på Gammel-Estrup gods hos en gårdmand, hvis kone var skyldt for at være meget gjerrig og for ikke at give sine folk ordentlig kost. De havde altid noget ualmindelig simpelt øl. En gang var karlen og pigen til hove på Gammel-Estrup og havde også øl med dem. Da en hel del folk skulde til at spise meldmad, kom denher karl også frem...
