Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Petersen i His tilbød konfirmanterne at sige dem, hvorledes de på konfirmatiousdagen skulde bære dem ad med at få heksene at se. De skulde nemlig tage kirkegårdsjord i skoene eller støvlerne, så vilde de kunne se dem sidde med horn i panden og ryggen mod præsten. Heksene vilde nok også kunne se, uår konfirmanterne så dem, men hvis nogen vilde...
Det er slemt, når én er ude at kjøre, hvis der løber en hare tværs over vejen. Hans Sørensen kjørte altid hjem igjen, uår det indtraf. Chr. Møller, Ringive.
I Vogn by, Mosbjærg sogn, var en gang en stor pulverheks, især var huu bandsat til at tage folks brændevinslykke. Når nogen af dem, huu havde pik til, vilde brænde eller »klare«, så kunde den, der vilde stille sig i linje mellem deres huse, lugte en stank af bræudevin, der lob ad heksens hus til, enten det så var med eller mod vinden. Somme tider havde...
Man skal spytte, uår man passerer en korsvej. At. N.
Til vor nabos her i Strandbygårde var i sin tid en mand, som hed Kristen Jakobsen. Der blev flere børn født, men de døde alle sammen, for så snart de var født, vilde den gamle kone, der var i gården, have dem at se, og når huu så dem, døde de straks elter. Så fik Kristen, da der blev en dreng født, i sinde at nægte hende det, og så red han, alt hvad han...
En ko malkes sen, uår man malker den på jorden således, at mælkestrålen træffer iraellem dens bageste klove. Til andre tider må der ikke malkes på jorden. p. Jensen.
Flere koner i Salling kommer ild i maltet, uår de mæsker det, for at slemme folk ikke skal forgjøre øllet. P. K. M.
Min søster havde et bitte barn, der var fem år og kunde ikke snakke, men kunde forstå, hvad de læste, for uår hun læste galt, så rykkede barnet i hende. Så rejste hun hen til en klog én i Himmerland, og han sagde, straks, hun kom ind: »Har du ikke et bitte barn, der er sygt?« »Nej«, svarede hun, »det fejler vel ikke andet, end at det er dumt.« Jo, sin...
En pige i Starup svandt helt hen, og så blev hun rådet til at tage ud til en kone på Amm hede, der boede i en jordhytte. De fik også hendes fader overtalt til at tage derud. Hun overmålte hende på ryggen. »Ja, nu kan du komme igjen, hvis det ikke hjælper.« Pigen havde en mark i hendes lomme, men sagde: »Ja, a har ingen penge i dag, men du skal få, uår a...
Der var eu heks i Oster-Ælàlund, de kaldte hende Maren Huset, og var der nogen eu heks, så var hun det. Så var der én til, de kaldte An Spræk, de to havde noget sammen. Så var der en mand her i Målund, der blev syg, og hans kone søgte til en klog mand. Han sagde, at der var to om det. Han kunde nok kurere ham, men så skulde hun, uår hun kom hjem, og der...
I Vildbjærg tæt ved kirken boede en mand, de kaldte æ Heldhoved. Et kvindemenneske kom en dag gående, og da kom der et æg trimlende ned ad hans agre fra en gård vesten for præstegården. Hun bandte på, at hun kuude ikke forstå, hvordan det havde sig. »Nu er der hekseri ved det igjen. Det er Niels Kristians (æ Heldhoveds) kone, der er på spil, den...
I Høgsgård i Nørre-Nissum var der for et halvt hundrede år siden en kone, der hed Ane Marie, og hun kunde gjøre store heksekunster, fortælles der. Hun var bleven vred på en nabopige, og så lagde bun noget, som ingen vidste bvad var, på vejen, som bun vidste, pigen vilde gå, men det gik ikke sådan, som beksen bavde tænkt, bendes datter kom forst over det,...
For en del år siden boede der en kone i Skibsted ved Bælum, der hed Listnette. Samme Lismette havde ord for at kunne hekse. Hun havde en søn, der, medens han var dreng, tjente på Vorgård som røgteren3 medhjælper. Samme dreng var nok ikke altid fri for at være næsvis og skjødesløs, som drenge undertiden kan være, hvorfor røgteren somme tider truede ham...
Jens Kusk var også en stor heksemester. En mand i Linclehallc var en stor skjelm og kunde også nogle små gavtyvestreger. En gang havde han set sit snit til at forgjore Jens Kuskes bøsse, så den ikke kunde skyde. Jens Kusk opdagede, hvem der havde gjort det; men så forgjorde han den anden sådan, at han ikke kunde lade hans vand. Han måtte så hen og bede...
