Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ved den sidste mønstring, inden de hvervede soldater, der for størtse delen var Tyskere, fik deres afsked, så kongen en rigtig kjøn karl, der havde gjort sine ting godt hele tiden, og gav ham tegn til at træde frem af rækkerne. Hvad er du for en landsmand? spurgte kongen. Ich bin ein Sachser, svarede soldaten. Så er du fri; det er kjedeligt, for dig...
Da Tyskerne var hernede i 1864, var der da også en del mand indkvarterede i en bondegård. Underofficeren spørger nu konen om, hvad byen hedder: Das dorf, siger han. Bondekonen mente imidlertid, at det var torv (torre) de manglede, hvorfor hun kom med en hel klynekurv fuld, og præsenterede Tyskeren den med de ord: Hier håer I misyv en hiel kårre fuld....
Da Tyskerne kom til Als, var de en dag ude på marken at exercere. Der gik en dreng og passede svin, og han kaldte hans hund Vrangel. En tid efter hørte officeren en anden dreng også kalde sin hund Vrangel. Så går han hen til ham og spørger om, hvad hans hund hed. Drengen svarer: Han hedder Vrangel. Hedder da alle hunde her på øen således? Nææj,...
De første arbejdere, der kom til Konradsminde glasværk, var Norskere. Siden kom der Tyskere. Norskerne var ellers pæne folk i klæder. De kom af og til ind til Ersted for at kjøbe smør. Den gamle Truukræn tykte ikke om deres besøg, men han var også noget tokkivorn til sidst. Han sagde om Kold-Jenses stifmoder: Det er sært, te Kjæsten hun vil have deher...
Før der blev møller her på egnen, kom de deres byg i en rugkværn og fik enderne stødt af og fik det malet så fint, som de kunde, med skallen om, for de havde jo ingen bygkværne den gang. Så havde de et småsold at sælde melet igjennem, for temse havde de heller ingen af, og så brugte de melet til pandekager og vælling og grød. Konen stod og skummede...
Niels Kjelst nede ved Varde var en stærk mand, min fader kjendte ham godt. Han gjorde hove til Nørholm. Så en dag det var regnvejr, og de kjørte møg, kom Rosenørn ud til ham: Hør, Niels, jeg synes, hans heste bliver så simple nu." Ja-a, det kan gjærne være." Kan de nu trække mog her af det moddinghul?" Ja. kan de ikke, så kan a selv". Nej, det...
En smed i Fonnyre var den første, der dyrkede kartofler her på egnen. Han fik sættekartofler af Tyskerne på Alheden, og de lærte ham, hvordan han skulde passe dem. Så lærte folk af ham igjen, for ingen vidste jo, hvordan de skulde bære dem ad. Ane Marie Kristensdatter, Ørum.
Min Moder var Datter af en Lærer i Ørum, der hed Anders Sø. Han var gift og havde 6 Børn. Så en skjøn Dag det er nu 70 År tilbage, da bliver hans Kone, Inger Marie, syg, og så siger han: »Det er nok det bedste, vi får hent æ Doktor.« Han kom så, men kj endte ikke Sygdommen. Anders Sø kommer så ned til GamleØrumgård til æ gamle Tysker han var ellers...
En Morbroder til mig det var altså en Søn af Anders Sø i Ørum, han boede oppe i Vestervig Sogn, men gik på Gammel-Ørum i 42 År som Avlskarl. De havde 5 Børn, og allerbedst som de går en Dag, så kommer Kirsten hans Kone over til ham og siger: »Lavst, du får at komme hjem, det første du kan.« »Hvans er der ved det, bitte Kjesten,« siger han. »Knud han...
Anders Mørks Fader var Smed i Vinkel. Han havde lært Håndværket ved Knud Lund i Elsborg, der var noget særegen. Det var ham, der lod hans Ligkiste lave, mens han var levende, og male rød inden i og med Hængsler på, så den kunde lukkes op. De kaldte ham nu til daglig Kræn Smed, og han var ret sådan en Gjoglebasse og kunde vise igjen og slå Øjne ud og...
Om Pejer Sillesthoveds Praxis og om hans Kunder fortælles mange Historier. I Farre boede en Mand, der hed Lavst Fuglsang. Han blev en Gang forgjort og måtte stadig gå og gabe. Samtidig blev hans Får også forgjort, de hoppede og sprang og skabte sig. Lavst drog da ud til æ Sillesthoved og fik der et Pulver, som han skulde strø i Fårestien. »Når du gjør...
Hans Pedersen i Dallerup havde først Cyprianus, og så fik Villads Peter i Nebsager Bøgeskov den. Han var en Tysker og kunde ikke læse den, men så havde han den oppe i Tyskland at få den oversat. Den er nu i Horsens, men a véd ikke, hvad Manden hedder, der har den. A har set den og læst i den, og den var lige så nem at læse i som en anden Bog, men a...
I Store-Eng vesten for Kjøbenhoved lå forhen et Slot, og derpå boede tre Jomfruer. Da skal Venderne være kommet og brækket ind, og så flygtede Beboerne derfra. Den ene af Jomfruerne var forlovet med en Møller, som boede på en Mølle nede ved Kongeåen, og der vilde de da flygte ned. Men hvad det så blev til, véd man ikke. Der er endnu Spor af en Vej fra...
I Nørre Omme Fjalde har i ældre Tid været en Biskole, og der har jeg været Lærer. Der boede en Mand, som hed Kæseler, og Folk kaldte ham til daglig den gamle Tysker. Hans Tale var halv tysk og halv dansk, og så havde han en forfærdelig brummel Stemme. I sin Tid skulde han have været Slavefoged i Vestindien og have været forfærdelig grov til at bruge...
Der går en Præst med Kjole og Krave på men uden Hoved fra Jens Hansen Slåentorns Skov, der ligger i Præsteskoven i NørreBroby, og ned gjennem Lærkedals Skov og Præstens Skov til Gartner Ferdinands. Jakob Frederiksen sagde, at han dog aldrig var så bange, når han gik der, som han var for Tyskerne på Dybbøl.
Ejeren af Hastrup, der var en Tysker, fik en Dag, han gik ude i Skoven, en Mand at se, der hængte oppe i et Træ. Han blev bange for ham, sprang tilbage og råbte: »Gott verdamm mich!« Hastrup Folk kom så derud og skar ham ned. Han blev til daglig Brug kaldt det segstende Regiment. For Resten var der mange, der mente, at han var bleven slået ihjel og så...
For mange År siden levede på Gården Volslrup i Hormesled en Mand, der var meget agtet, og som ved flere Lejligheder havde gjort Sognet store Tjenester, så vel som Sognefoged som i sit Forhold til Høgholts Ejere. Han har fortalt meget om, hvordan Sognets Gårdmænd efter endt Gudstjeneste forsamledes i Vestre-Annexgård for at svire og spille Kort...
Gammel-Gram lå som bekjendt en lille Fjerdingvej nordvest for det nuværende Gram, og Borgpladsen er nu lige i Skovkanten, men Borgen må, da den stod, have ligget midt i Skoven. En gammel Svinerøgter, der i min Drengetid tjente på Gram Gård, og den Gang var 80 År, har fortalt mig, at han kunde huske, der havde været Skov helt ned til Engene omtrent 100...
Æ Barselkon'-Hul er nede i Nørrehede i Nærheden af Fjorden. Det er tæt ved Nymølle og hører til Rødding. Ved Siden af er en Brønnd (o: en Fordybning i Jordsmonnet, noget Skrattingsbund, hverken Eng eller Hede). Det Hul havde de fyldt med Heste, den Gang Tyskerne var her, de vilde jo tage Heste fra os. Der kunde de ikke se dem, ihvad Side det så var fra....
Den Tid de byggede Broager Kirke i Sundeved, og Fynboerne så, at der blev to Tårne på den, så blev de misundelige over det, for de havde ingen Kirker med to Tårne. En Troldkvinde især blev så forbitret, og så tog hun hendes Hosebånd og tog en stor Sten i og slyngede efter Tårnene. Den Sten faldt ned i en Kløvermark imellem Broager og Dybbøl, dog nærmest...
