Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Gamle Balleby i Hove fortalte følgende: En gang spøgede det så fælt i en gård ovre i Tyland. Det var en enkekone, der ejede den, og kun vidste ikke sit levende råd til at få det spøgen ud af laden. Så havde hun hort, at jeg var klog på den slags, og jeg bliver så hentet derover. Jeg sagde, at det vilde blive vanskeligt, men jeg vilde dog prøve det,...
da.etk.JAT_06_0_01162
På en stor gård i Tyland gik om natten et så forskrækkeligt spøgeri i laden, at ingen af gårdens folk tnrde gå derind efter solens nedgang. I Hove ved Lemvig boede en degn, som havde ord for at kunne mere end sit fadervor, og ham bentede man over til gården, det var lige i skumringen, da han kom dertil. Folkene gik allesammen ind for at spise nætter,...
Der kom en karl til Tamburhus ovre på Tyland og bad dem sætte sig her over til Salling. Men de kunde ikke komme over, og han gik der i flere dage. De yndte ham så meget godt, men da vejret endelig blev sådan, at de kunde sætte over, tog han nogle pølser med sig. Da de kom i land, gik de ind til en enkekone og karlen bad hende om at stege en pølse til...
Karen Sig i Mosebol i Strellev var en omgangslærers datter, og hun kunde endda ikke skrive, men andre af hendes søskende kunde dog skrive. Hun havde en broder, der var kræmmer og fik en gård nede i Tyland. En søn af ham blev kjøbmand i Tisted. Anders Højbjærgs kone. Havlund.
1823 og 24 gik jeg landvejs herfra Tyborøn til Vestervig til præst hos provst Bendix. Vi kunde ikke ende det med dagen, men skulde have noget af natten med til den vandring. Vi kom til Agger, forend deres lys blev slukt om murgenen, og kom ikke hjem inden langt ud på natten. Det var en dejlig grønne at gå ad hele vejen. Ad den vej forte de deres...
En fra Vejlby på Harboøre druknede selve stafensaften. Han var ude at tage noget af det vrag fra de engelske skibe for meget kræver jo mere. Det vrag var drevet ind gjennem Torsminde, og han druknede inde i Nissum fjord, kom så ud af gabet og ind igjen ad Aggerkanal og blev til sidt skyllet op her nede ved Tyland i Limfjorden. Han var den sidste af...
Kristen Knudsen mistede en gang en hest der sønder ude mellem Vejle og Kolding. Han opdagede om natten kl. 12, da han var ude at se til siue heste, at den var borte. Først troede han, at den var gået ind i skoven, hvorved den havde stået på græs om natten, og han gik da derind for at lede efter den. Her traf han en mand, som han ikke kjendte, men som i...
En mand fra Tyland gik her i Salling med morgenstjærnen hellig-tre-kongers aften. Det var en cylinder, hvori var tre lys, og den kunde drejes så til den ene side og så til den anden, så langt lysene kunde tåle at komme ned. Cylinderen var at stivt pap med forskjellige farver malet på, og kassen (eller cylinderen) bares af en stang. Så snart solen var...
Nede i Tyland brugte de, når de byggede et nyt hus, for at forebygge uheld, at få fat i en hugorm og komme den i en gryde og så komme tre håndfulde af hver slags fødevarer af hvad der var i gården ned ved ham, og så blev der lagt et stenlåg over den. Den gryde skulde så graves ned i huset. De kunde høre den synge der nede i jorden 10 år efter. A har hørt...
Kristen Sø og så en anden mand, der hed Skrædder-Niels de var sammen i en mergelgrav, og så kom de lidt imellem, og Skrædder-Niels fløj ind på Kristen So, og han var nu ikke vred, men tog lige så stille ved ham og løftede ham op i den ene arm, idet han sagde: Du skal ænt strutti, æ proopsæk, få du hå Guds pinedø wæær a et". Kristen Sø var fra Tyland,...
da.etk.JAH_02_0_00411
Assessoren på Kds var en mand, som alting skulde gå for, sådan var han sindet. Han kom en gang ridende over isen fra Tyland og kom så for den høje stejle bakke, der kaldes HuebaÀ-(Hovedbakke), men helmisset kunde ikke komme derop, og det gik baglænds over, så han kom underneden, og der fik kan et knæk, som han aldrig forvandt. Han var også slem til at...
Om vinteren kjorte de ud i heden med nogle træharver for at harve nogle lyngbuske op af sneen, at fårene kunde komme til at gå og gnave i. De gik i bare fødder i marts måned og harvede havreland. Moget blev sat ud i roger. og sá tik de det ikke spredt ret. Det blev hyllet med furerne, og sá var der så meget græs på de rogesteder, te det var...
Nej en fra Viborg til Herning går forbi Gedhuset, og der var forhen megen Færdsel ad den, for de drev både med Gjæs og Stude fra Noneegnen. Så var der både Kro og Kjøbmandshandel der i Gedhuset. En Nat kom der nogle Rejsende syd fra, og de kom og talte Manden op og foregav, at de havde vælt der ude, han skulde endelig komme med ud og vise dem til Rette....
Der boede en Mand ved Sundgården, han hed Rejmer. En Gang tog han til Kjøbenhavn, og så gik han på Kjøbenhavns Gader en Juleaften og ønskede, han var i Sundgården. Da stod der en bitte Mand ved ham og sagde, at når han vilde lade Færgen gå for ham hele Natten, når han kom hjem, så skulde han skaffe ham hjem den samme Aften. Det lovede han. Så tog han ham...
Min Moder var fra Tyland, og hun fortalte, at i hendes Barndom boede de i Hurup tæt ved en Høj, og der var Dværgunger i. Hun havde set dem, og Folk kunde godt se om Aftenen, hvordan deher Dværgunger løb ud og ind ad denher bitte Korn Høj. Johanne Marie Olesdatter, Rødslet.
Her nør i Tyland kom en Nordmand og lå om natten. De vidste aldrig, hvor de skulde sætte hans madpose for rotterne, men han sagde: »De skjærer ikke min madpose.« Ja, det vilde de nu ikke love ham fri for, da rotterne var så meget i bande lier på lag. De skar den også. Anden dag sagde han til dem, at de skulde ro over på en holm ude i en so med ham og en...
En pige fra Øgård i Stir blev gift der ovre ad Tyland med en karl, der hed Kræ Led. Han var hjemme ved hans forældre, og der kom hun jo til og var, men de var så hårde ved hende. Hendes mand gik ned til Sundgården hver dag på fiskeri, for der drev de det fra den gang, og han gik hjem hver løverdag aften. Sådan stod det nu hen en tid. En gang siger han...
Den gang pesten havde været her, ringede d i med kirkeklokkerne, hvor der var nogle folk, men de standsede jo sådan efterhånden mange steder. I Hejnsvig var en gi. kone og såhend datter, de boede i et lille hus, og de overlevede pesten. Men så nede i Tyland der var også en karl, der overlevede den, og han vidste ingen folk af at sige. Så vilde han ud at...
Da den sorte død rasede, var alle folk i Tyland uddøde på én karl nær. Denne rejste syd på, og ved hver kirke, han kom forbi, ringede han med kirkeklokken, men han traf i lang intet menneske. Endelig kom kan til Vorbasse. I denne by havde pesten levnet to kvinder, en moder og kendes datter, de eneste mennesker i den egn. Karlen havde lagt sig til at sove...
Røde-Jens boede på Sønderskov på Vænø og var et rigtig slet menneske. En pige, der tjente på gården, var nede at stjæle af mjødtønden, og så sagde hun : »End om han nu stod ved siden af mig.« Så stod han også lige ved hende, og hun b lev forskrækket, men det var ikke andet end et syn, for han kunde være to steder og var i med Djævelen. Hans karl blev...
