Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
10 results
Organizations: Berkeley Danish Keywords: tvinge
Herremanden på Avnsbjærg var sådan en Pigejæger. Han gik en Gang over i Sjørslev Sogn og vilde tvinge en Pige der til at have Omgang med sig, men da hun ikke vilde have med det at gjøre, så stjal han hende en Nat og tvang hende til at følge med til Gården, hvor han så murede hende inde i et Kammer der oppe. Vægteren skal til sidst have fået hende ud...
da.etk.DSnr_05_0_00722
I Torup døde en kone, hun sagde til sin mand, at kruset, som de havde, med sølvlåget skulde han give deres datter. Dette lovede han også, men han holdt det ikke, ti da han giftede sig igjen, vilde den nye kone ikke af med det. Nu begyndte den afdøde kone at gå igjen hver nat; først gik hun hen til bordenden, hvor det omtalte krus hang, og klaprede med...
da.etk.DS_05_0_00957
Der boede en mand i Østergård i Hasselholt norden for Vinderup, han hed Andreas og var slem til at drikke. Så tvang de ham til at afstå gården til sønnen. Han blev da endnu værre til at svire, og han fik jo et bitte hus at bo i, men listede sig hen til gården om natten og krøb ind ad en luge i gavlen og så hen ad loftet. Til sidst hængte han sig selv ved...
da.etk.DS_05_0_00346
En herremand på Nørre-Karstoft i Skarr'dd havde en husholderske, som hed Ane. Med hende spillede herremandens søn kjæreste, men da faderen fik det at vide, blev han meget vred og tvang sønnen til at gifte sig med en anden. Herover blev husholdersken meget bedrøvet og gik ind i Ingulvet for at tænke over, hvad hun skulde gjøre. Hun tyktes da, at det var...
da.etk.DS_05_0_00382
A tjente Niels Nielsen i VroLi. En aften, vi havde kjørt korn ind, og det var bleven silde, skulde a op i marken med de 4 heste, da vi var færdige. Som a nu rider ind i skjellet mellem Niels Nielsen og Jens Andersen, lå der noget broget noget ved siden af vejen i noget kløver. Hestene snorkede og vilde ikke vel forbi. A troede, det var kalve, der lå. Så...
da.etk.DS_05_0_00031
På en gammel Herregård i Fy en var der et Værelse, som var berygtet for Spøgeri. Den Gård skal en Gang have været beboet af en Engelke Galt, som efter Sagnet skal have dandset sig ihjel. I Begyndelsen af forrige Århundrede blev der på Gården afholdt et Bal, og blandt Gjæsterne var en ung Dame fra en anden Herregård, som fik det berygtede Værelse anvist...
da.etk.DSnr_05_0_00616
Der var en, der skulde manes der nede på Torstedlund og Præsten i Julstrup, Jens Bloch, tager sig da for at mane denher Eftergjænger. Men han var ikke stærk nok til det. Så kunde Præsten i Vogslev (Nibe) mærke på sig selv, at der var noget galt på Færde, og han går så ud til Karlen og beder ham spænde for strags, og han driver på ham, alt hvad han kan....
da.etk.DSnr_05_0_00394
I den skov ved Stenderup strand, som kaldes Plomgård, var der mange, som havde set en jomfru gå og trille med en tønde penge. Alle var bange for at komme der, og ingen turde plukke af de mange jordbær, som der gror. Omsider blev en bonde og en skovfoged enige om at skaffe sig jomfruens penge. Den sidste havde nemlig læst i en bog, hvordan man kan slå...
da.etk.DS_05_0_00983
Hundsbækgård i Læborg Sogn har fordum været et stort Herresæde, der lå omgiven af store Skove, hvorom mange Navne på Steder og Gårde endnu bærer Vidnesbyrd f. Ex. Skovdal, Skovholm, Skovdrupgård, Nordenskov og Skovkrog. I denne store Skovstrækning var der en stor Lindorm, som i mange År huserede i Omegnen til stor Rædsel for de omboende Folk. I den...
da.etk.DSnr_02_E_00059
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
da.etk.JAT_05_0_00313
26