Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Efter at pastor W. i P. var bleven afskediget fra embedet, og pastor B. kaldet, havde den første en søndag påtaget sig at prædike i kirken, idet pastor B. netop den dag havde fået forhindring. Men da han så skulde på prækestolen, går han hen til degnen og siger: Jeg går ikke på stolen, inden De lover mig, at jeg må få erstatning for den ko. Degnen var...
En på Tømmerby mølle, Hannæs, boende enke havde afslået sin tjenestekarls frieri, hvorover ban vilde tage en frygtelig hævn. Han foranstaltede spøgeri både i molion og dagligstuen og nar folk kom ind i mollen, lod han sækkene dandse mod hinanden og mod de indtrædende. Samtidig hortes frygtelige brøl på loftet. Lige så galt blev det, når fremmede bænkede...
Skolen i Darum var jo omgangsskole, man havde ikke skolebygning. Undervisningen var efter vore begreber yderst mangelfuld kun drengene lærte at læse, skrive og regne, pigerne lærte kun at læse. Men der var jo ikke tvungen skolegang, og folk interesserede sig da også selv for, at deres børn lærte noget, og blev det for sløjt, så tog de dem ud af...
En kapellan i Onsbjærg, der hed Balle, vilde en dag gå over til landevejen, og så vilde han gå over marken for at skyde gjenvej. Der kommer han til en stor dreng, som står og strør mog. Så siger han til ham: Kan du ikke gå tilbage til skolen, min søn, og høre, onl jeg ikke har glemt mine briller. Drengen spiler øjnene op: Briller, hvad er det for...
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
Alverdens skaber med god besked, Hor det, som vi bede. du haver os alting vel bered. Vær os alle en nådig Gud med glæde. Den vinters tvang du drev af land, lad sommeren os gå til hånd Velkommen med majmåneds tid, Gud glæd os og den sommer blid. Vor skov og mark sig fryder smukt, Voldborrig bær lov og græs med frugt. Den lille lærkes liflig klang dig...
Der var en karl i Boost, der blev beskyldt for en pige, og de vilde tvinge ham til at tage hende. Men det vilde han ikke, for han var uskyldig, påstod han, og det var ban nok også. Så skulde han sværge sig fri for hende. Men da siger han: Næj, så svær æ til Leipzig, så tæer æ minsæl Karen, og han tog hende også. De levede sammen ,i mange år. Da hun var...
Forpagter Matzen på Uggerslcvgård var dømt til slaveriet i tolv år, men lejede en mand fra Brøndetrup for sig. Da denne mand kom tilbage, var ban i fine klæder, og havde faet en stor merskumspibe. Folk kunde ikke begribe, hvordan ban var bleven så velhavende, og så lavede de vel den historie. 1851 ved et vandlobs regulering sagde den halvblinde Lars...
Augustinus, der var mand på Håstrup, var så flot, at han kunde tage tidalersedler og tænde hans pibe red, og han kjørte altid med flre, imens han var ved de store gårde. Men til sidst gik lian helt ud af det og blev så fattig, at han gik på Nørre-Snede sogn. Konen kaldte de Sidsel Stinus, a kan lige huske hende. Efter at han var kommen fra Håstrup, havde...
Min bedstemoders fader hed Jens Olesen. I den tid boede Kjæu Hvasses på Talsted, og hun vilde tvinge ham til at tage et j ordløst hus, der lå i den søndre side af Helium by, og derfor skulde han gjore en ugedag på gården. Men han vilde ikke, og derover kom de til at søge proces. Han tabte de første to gange, mon så rejste han selv over til kongen og fik...
da.etk.JAT_02_0_00247
De gjorde hove her til præsten, men det var frivillig hove, for det var efter den tid, da hoveriet var afskaffet, så præsten kunde ikke tvinge dem. En skrædder, der hed Eas Mand, kom der for at pille kartofler op, men han mødte fint påklædt, med hvid vest og hvide handsker. Så gik han jo og pillede, og det blev ikke til noget. Præsten kom og så på det og...
Der var en etærk mand i Dronninglund skov: de kaldte ham Kræn Buur, og han var så slem til at stjæle i skoven. Han havde et bitte sted, som han kunde have et og og en simpel plag til. Når han kjorte i skoven efter det træ, han havde kjøbt. stjal han to gauge så meget, som han kjøbte. En dag han var ude i skoven, kom han til nogle folk. som stod og hivede...
Den gamle for sin dygtighed i at mane bekjendte præst i Hellevad ved Åbenrå, hr. Lorens, som han kaldtes (Højer var familienavnet), var så stærk, at da man satte stendige, hvor fire karle tumlede med en stor sten uden at kunne tvinge den, sagde den 70-årige mand: Skammer I jer ikke, I puslinger, af vejen med jer alle sammen! Derpå tog han stenen og bar...
Kristen Thorsen i Tovstrup var meget stærkthygget. Han skulde egentlig have haft Bundgården, da broderen var smed i Rogind, men da han en gang fik bud, at han straks skulde kjore en tur for herskabet, just da han såede byg, blev han så vred, at han ikke vilde have den, og kjøbte en gård i Biegind. Samme Kristen havde tjent den berygtede Beringskjold på...
Når hovfolkene fra Kjærgnrd bjærgede hu ude ved havet, brugte de meget at putte det ned i nogle store huller og dække tang over. Men fik ridefogden det at se. tvang han dem til at slæbe høet op igjen. P. Chr. Pedersen, Frøsigg.
Når en ser en regnbue, skal en tænke på, at den gamle verden gik til ved vand, men denne her skal ga til ved ild, det havde mine forældre sagt til mig. Da a sa gik og var hjorde, tænkte a : Skal en og ga og tænke pa det hver dag. det er endda en tvang. Vinkel.
Pastor Mehl i Losning blev vred på pigen, fordi hun havde støbt lys, der spruttede. Så tændte han to af dem og satte i hans krystal-lysestager midt på bordet, dernæst tog han ved hende og tvang hende til at dandse med sig efter den musik, den sprutten forårsagede. Todbjærg.
En præst på Fyen havde en dag besøg af en forpagter i omegnen. De var ude at spasere, og som de nu gik gjennem byen, stod nogle unge karle på gaden. En af dem vilde smutte ind ad en gyde, for ikke at møde præsten. Men han vinkede ad ham: Kom her hen du. Ja, så kom han da. Hvorfor var du ikke til overhøring de to sidste søndage? Ja, han undskyldte...
Der var en pige inde i Hads herred, hun havde fået et barn, og da hun nu ikke havde de bedste udsigter til at blive gift, kastede hun sine øjne på en søn af en skolelærer Helt, en rigtig døgenigt, og tilbød at holde ham på seminariet, når han så vilde gifte sig med hende. Han blev nu seminarist og fik siden Kolind embede. I den første præstes tid kunde...
De gamle degne havde et meget misundelsesværdigt levebrod, idet de ikke havde andet at bestille end at synge i kirken, trække præsten i messeklæderne og ringe klokken. De fleste af dem havde derfor en indtægt, der var meget bedre end de nuværende læreres. Det var da intet under, at disse embeder blev søgte af forulykkede studenter, som de fleste af dem...
