Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
37 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: ture
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
da.etk.JAT_05_0_00313
Her havde vi pintsegilde første og anden pintsedag. Noget nor herfra i Asdal sogn er en høj, der kaldes Hellekøj, og derpå blev om natten før pintsedag sat et ris, de tog i skoven. Pintsemorgen så vi alle etter, om det var der, og blev ikke ^kullede. Om eftermiddagen samledes de unge på den grønne slette neden for køjen, og så dandsede de. De havde en...
A er født det år. de skrev de tre syvtaller, akkurat på Voldborg dag. Min fader det var en bondemand ligesom a, men ban bavde æpå hans død at sige den fejl, de han vilde gjærne have for mange dråber af det klare. Min moder hun var kommen ud af den store ende af ægget, hun havde nemlig en gammelmoder, der havde været præstedatter en gang, men der var...
da.etk.JAH_06_0_00968
På Lydumgård boede for over hundrede år siden en stræng herremand ved navn Bramming. Han var en tyran både mod bønderne og sin egen familie, og derfor vilde de meget gjærne have ham af vejen. Han var tillige en stor svirebroder, der sad og turede med sine kammerater til langt ud på natten. Omsider lejede bonderne og hans kone en karl fra Al sogn til at...
da.etk.JAH_02_0_00252
I min bedstefaders tid var der en ulv her, der bed så mange kreaturer. Den var forst efter tre plage og rev stykker af lårene af dem, og siden bed den en tre kreaturer på én strækning, et et sted og et andet et andet sted i den retning, den havde faret. Folk var den gang så overtroiske, og de troede, det var en varulv. Den havde bidt et kreatur på den...
da.etk.JAH_01_0_00350
Kreaturerne her kan endnu fà ildsygen. Den begynder med en mørk plet enten på lar eller bove inden for huden, og nar den kan mærkes, er det bedst at slagte dyret. Det bliver da lidt halt på det ene ben. Skrider sygdommen videre frem, bliver hele låret surt, og går det til yderlighed, bliver hele kreaturet sort, og kjodet som tjære. Ingen dyrlæge véd ret,...
da.etk.JAH_01_0_00294
Den. der var villest til at stjæle med sine kreaturer af græsning og pa kornagre, den var mest regnet. Om natten red de ud med hestene, og der sad en dreng (han var dreng, til han var 24 àr) pà en hest, for hver mand havde sin hjorde til hestene. Den “hest, han sad pa, havde en klokke. Nar markmanden sa kom efter ham, slog han skrald med en stor...
da.etk.JAH_01_0_00039
A tjente i en Gård, der ligger vesten for Rimmer Kro, midtvejs imellem Struer og Lemvig, den hedder Kalvborg. Der blev så Kreaturerne forhegsede af to Naboer. De kunde ingen Ting fejle om Morgenen, og så kunde de komme besende hjem og smide sig i Tørvehuset og brøle og var så døde med det samme. Når vi så fik Huden af dem, var det ene Tråde og Skum, og...
da.etk.DSnr_06_0_00671
I Kjærgårds Mølle i Ølby ved Struer var der samlet nogle Mænd, hvad der nok ikke sjældent skete, for at spille Kort, og de drak og bandede og turede, så det var forfærdeligt at høre på. Sådan varede det uafbrudt en tre fire Døgn, men så kom der en pænt klædt Herre ind, og han vilde gjærne med til at spille Kort. Det fik han også Lov til, men da de havde...
Min Moder var fra Pederstrup på Langeland, og hun fortalte mig, at der ude ved Sogneskjellet ligger en Gård, som kaldes Lænkestedet, for det de på Gården har hørt Raslen af Lænker. Den hørtes især ude i Stalden, og de Vejfarende kunde høre den, når de kom forbi om Natten. Om Sommeren, når der ingen Kreaturer var i Stalden, kunde den Raslen da ikke...
At Hr. Hans Jørgensen Jelling blev Ejer af Donneruplund var mere end de afdøde højadelige Ejere kunde finde sig i. En af dem — således er der fortalt og troet — hjemsøgte Gården med natlig Uro og anden Ulempe. Det må nok have været en af de vældige Brødre Staverskov, måske Hartvig, der var den af dem, der levede længst og den sidste Mand af det Navn, der...
da.etk.DSnr_05_0_00342
Samtidig med Niels Ufødt i Mosbjærg boede der en Herremand på Baggesvogn, de kaldte Junkeren. Han førte så forskrækkelig vildt et Levnet, turede og sjovede, kort sagt, han var i med alle Laster og Skidt. Endelig kom hans Regnskabsdag; men aldrig så snart han er død, så stiller han i Gården igjen, og så snart som Solen var nedgåen, så holdt han udenfor...
da.etk.DSnr_05_0_00330
Limfjorden har gået helt op til Krasirup og syd på til Hemdrup Kjær, og Vandet har i gamle Dage stået så højt, at store Skibe har kunnet gå derop. Nu kan de pløje og så der. Da jeg var i Ovtrup, var Kjæret der så fugtigt, at næsten ingen Kreaturer kunde gå der. Det er øst og syd for Ovtrup. Først er der Ovtrup Kjær, så Brårup Kjær og så Hemdrup Kjær....
Det var i 1863, da var jeg hjemme i Tvis og paste vore Kreaturer. Min Fader lå syg, og en Dag var min Broder i Holstebro efter et og andet. Det havde været Regnvejr den Dag, og jeg var bleven våd og kold, da jeg havde gået ved Kreaturerne hele Dagen. Så siger jeg til min Moder: »Må jeg lægge mig lidt i Sengen?« Hun svarede: »Nej, så kan en ikke få dig op...
da.etk.DSnr_02_H_00262
En Mand i Ajstrup havde tre Nisser, der fodrede hans Kreaturer godt. En Aften skjulte han sig i en Krog af Loen for at se, hvordan de bar sig ad. Den første kom da med en Halmbrønge, kastede den på Gulvet og sagde: »Fyha!« Den anden gjorde ligeså. Den tredje kom med nogle få Bånd, som han også kastede, og sagde: »Fyha!« Så siger Manden til ham: »Du har...
da.etk.DSnr_02_B_00143
Folkene i den Gård, der ligger norden for Lars Duns i Sønderholm, lå i deres Senge en Aften sent, og da kom der to Fruentimmer til Døren, den ene gik ind med et Barn, og den anden blev stående uden til for at tage imod det Barn, der skulde forbyttes. Det var nu om Foråret, og Karlen var gået i Byen. Da han nu i det samme kommer tilbage, så render den...
da.etk.DSnr_01_0_00732
I Bejsby sogn boede en mand og en kone, der havde en eneste søn. De havde en vinter det uheld at miste deres kreaturer én efter én, så det var tydeligt, at de var forgjort. Så rejser sønnen hen til Græstedbro for at få råd for dether. Da han kommer der, skjærer Højer et lille bitte bul som et øje ind i døren til en mørk stue og siger, at ban skulde kige...
da.etk.DS_07_0_01412
En mand her i Hjehndrup fik en karl til at komme noget blåsten i vandtruget til en anden mands køer, og så døde de alle sammen. Så vilde den mand ned til den kloge mand i Vejle og have at vide af ham, hvem der havde gjort det. Han siger, at de skal tage lungen og hjærtet og struben af en af de døde kreaturer og hænge op i skorstenen eller ved kakkelovnen...
da.etk.DS_07_0_01410
Konen i Gården Krageskov, Jerup, var så rædsom overtroisk, og alle folk, som kom der, skulde gå baglænds ind. Hun fandtes en aften i en ny grav på kirkegården. Der var altid kreaturer syge der, så en hest og så en gris o. s. v. Hestene blev trukken gjennem en græstorv. Hun søgte også ned til Vindblæs-konen, der gav hende det råd, at hun skulde gå med...
da.etk.DS_07_0_00882
Jeg var en gang ovre hos Maren Håning. Aller først blev man spurgt om vedkommende syges navn. Når hun så fik navnet, gik hun ind i et langt udskud, der lå langt tilbage. Den gang var den unge kone ved at tappe øl af en tønde, som lå forrest i udskudet, og døren blev da ikke helt lukket. Jeg hørte hende pladre en stor del op, og lige efter kom der sådan...
3