Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I gamle dage var der en smed, som havde tungt ved at svejse sit jærn. Så tog han en dag alle de forbrændte stumper jærn, han havde, puttede dem i eu pose og bar den ud til et sted, hvor Fanden daglig gik forbi. Der satte han posen og opho'dt sig nu i nærheden, men lavede det sådan, at den gamle ikke kunde se ham. Nogen tid efter kom Fanden ganske rigtig...
En herremand handlede meget og var slem til at bande; "han bad Fanden splitte sig ad. Han havde også det mundheld, når han stod og handlede, at Fanden måtte tage ham på stedet, hvor han stod, hvis han vilde give mere, men i det samme flyttede han sig et skridt til siden. Det gik så vidt, ved det han var så slem til at bande, at han kommer til at snakko...
En gårdmand i Brund skulde efter forlydende have aflagt falsk ed. En gang han kjørte på vejen fra Brund til Skjold, blev vognen så tung, at hestene ikke kunde trække den, cg så lå der pludselig en sort hund bag i vognen. Dette skal have gjentaget sig flere gange for ham. Ligesådan turde han aldrig gå alene over i stalden om aftenen, for der skal hunden...
Den gamle kapitain på Linderumsgård var så tyk og kunde næsten ikke gå, for fødderne var gale. Da han så skulde til at dø, sagde husholdersken: »De er meget syg, hr. kapitain.« Nej, som han kunde bande, han var ikke syg. Men han døde lige godt. Da han blev kjørt til kirken, var han så tung, at det hvide skum stod af hestene, og folk snakkede meget om, at...
En aften, da en mand var ude at kjøre, hændte det sig, at hestene pludselig standsede, og skjøndt han gjorde sig al anstrengelse for at drive dem afsted, vilde det ikke lykkes. Nu mærkedo manden uråd, hvorfor han gik hen og tog hovedlaget af den ene af hestene, som han så kigede igjennem. Nu så han, at han havdo en mand oppe at kjøre, som han just ikke...
På Sinding Østergård tjente en karl, som havde den vane at sige: Panden ride mig, og så gik han og pralede af, at han ikke var bange for Fanden selv. Da traf det sig en aften, at han på vejen foran sig så en mand gå, og han råbte da til ham, at han skulde bie ham, de kunde følges ad. Men manden foran blev ved at gå. Karlen råbte flere gange, og til sidst...
For flere år tilbage har der været adskillige sættekonger omkring her i landet, og iblandt andre skal der have været én på Tyrrestrup i Søvind sogn, og én på Torupvolde. Ham på Torupvolde var farbroder til Ter Ipsen på Tyrrestrnp. Denne sidste var en rigtig ondskabsfuld karl, en gudsforgåen skurk, efter hvad der fortælles. For at han kunde blive enerådig...
Østen for Resen i Fjends Herred ligger Korshøj, og i Nærheden deraf boede en Mand og en Kone, som begge var aldrende, og Armoden trykkede dem. Da Terminen kom, skulde Renterne betales, og Skatterne erlægges, men de så ingen Udvej dertil. En Dag, som Manden sad ved Korshøj og græd, kom Bjærgmanden til ham og spurgte ham om Grunden dertil. Han fortalte,...
Der boede en mand her oppe på Vandtrangs bakker, der hed PerVæver, og han kom så uheldig afsted. Han kom på en auktion og kjøbte en hel del boger, og der iblandt var Cepriånus. Den får han jo attrå til at læse i, og han læser jo den Slemme til sig, men han forstod ikke at læse ham fra sig igjen, og han kunde ikke blive skilt ved ham på nogen måde. Den...
da.etk.DS_06_0_00227
I Asdal boede en Mand, der hed Peder Baltsersen, han boede i noget, der hedder Kjul. Han var Kjøbmand og havde stor Forretning og Skuder, der gik til Norge med Korn. Men han var altid i Klammeri med Spøgeri, og kunde se både det ene og det andet. En Gang havde han været i Hjørring og kom forbi Asdal Kirke ved Aftenstid. Konen var med ham, og han havde...
Der var en præst i Avlum, som var en underlig en. Hvordan han var til at præke, véd jeg ikke, men til daglig var han en sære kompen og gjerrig for alle ulykker. Han havde en karl at tjene sig, der nok ikke skal have været rigtig klog, efter hvad en kan forstå. Han hed Jens Spegbjærg og var meget for at røge tobak, og når han skulde tærske om vinteren,...
