Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Her på Sydfalster findes endnu mange gamle navne. I klammer anføres, hvorledes de udtales: Bane (Båne), Tyge (Tøje), Tønnes, Didrik (Dierk) Bertel (Bærdel), Adrian (Arien), Jan, Kornelius (Kanejls), Mathias (Matis). Andreas (Andræjs), Ejler, Gert (Jert), Erik (Eerk), Borker, Svend (S vej), Simon (Sømmen), Karsten (Kasten), Hemming, Povl, Jeppe, Mikkel,...
Navne her: Sten, Thor, Liborius, Cornelius, Broder, Otto. Falk eller Falkvard, Tue, Hjorre. Amarentse, Ursula. Bildesbøllegård. P. E. Braes.
En rig mand ude i Vestjylland gik med sådan en simpel hat. Så en dag er der én. der siger til ham: Den hat er da for ringe at gå med. Dertil svarer han: Hm hm, Lille, véd du noget råd for æ hoved, æ hat véd a råd for. Tue Madsen, Lindeballe.
da.etk.JAT_06_0_00356
Gamle Kjeld i Brande kjøbte smør op, og så skulde han jo have det æltet sammen. Men det var der ikke så lidt arbejde ved, og så kom han i tanker om, at det var allernemmest at komme det i stampen for han havde også stampemølle. Det vilde han nu selv stå for, han vilde ikke, nogen skulde se det, og så en søndag morgen gav han alle folkene lov til at gå...
Der var nogle, der kom fra Vorbasse marked, en to eller tre personer, og de havde fundet en okse ude i Ast skov og tog den jo med dem. Da de så kommer til Brande, bestemmer de dem til at gjøre indbrud ved Gamle-Kjeld, for de mente, han havde mange penge. Altså tager de et vindue fra og kommer ind. Men Kjeld mærker dem, og han kommer op eg kommer til at...
Trinøboernes sædvanlige opsang, når de haler deres joller på land, er: Hiv o høj o hiv! Hiv o høj o hiv! osv. Deres sædvanlige bøn i stille vejr på soen er: Bare hun vilde blæse, selv om det skulde være til et tierebet sejl. Når de ror i en jolle, hvad de kun højst nødig griber til, har de en opsang, der bruges, når de bliver enige om at tage et...
Når man ikke vidste, hvad tro de ilanddrevne lig havde, måtte de ikke komme i kristen jord. I æ stød (o: det sted, hvor hesten trækker ånde, før den skal til at trække videre op ad bakken) der var begravet en død mand, som var drevet op en gang, og mange fortæller, at de har set hans gjenfærd. Det var omtrent midt vejs mellen Stenbjærg og havet. Forældre...
Skrædderen skulde vende en frakke for kongen, og der finder han en lus i den. Så tænkte han, at når han åd den, kom der adeligt blod i ham, men i det han nu vil til det, så siger svenden: A, lad mig få det halve. Så tog mesteren sagsen og klippede lusen over. Men da siger drengen: A, lad mig slikke sagsen. Sådan gik det til, at skrædderne blev...
Der var en mand i Lindeballe, han hed Søren Olesen Brun, han bandt kurve, og der skulde han jo have skinnekjæppe til. Så vilde han jo ikke stjæle, og derfor gik han til herremanden på Refstrup og vilde have forlov til at skjære nogle. Da gav herremanden ham en seddel, og derpå stod: Søren Olesen Brown af Lindeballe sown har fri forlov i Refstrup skov at...
En pige her i den gård i Lindeballe, hvor sognefogden nu boer, hun var ude ved noget, de kalder Skummelbakken, der neden for gården. De havde vasket, og hun var nede og skulde danne ved tojet. Så hører hun noget, og ved hun kommer til at se sig om, så ser hun, der kommer en ulv. Lige strags fatter hun den tanke at putte sig under baljen, og der sad hun...
Min Gård brændte, for Tordenen slog ned i den, og så skulde a jo have den bygget op igjen. Lav det nu stod på, havde a mit Kvarter omme ved Hans Skyt, der var Nabo hertil. Men så en Dag blev a pludselig stiv over hele min Krop og kunde ikke en Gang sætte mig ned, men måtte ligefrem lade mig falde ned på Bænken. Den samme Dag, a fik det, var a nede på...
Pastor Mejer i Gadbjærg har fortalt et Træk om Søren Sillesthoved. og han vidste bestemt, at det var Sandhed. Der kom en Vogn kj ørende til ham, og i den var der en gal Mand, og der sad en ved hver sin Side af ham og holdt ved ham. Så kom den gale Mand ind til Soren, men han vilde ikke have de andre med derind, de skulde være ene to. Da Manden kom ud...
Der var noget slemt Spøgeri på Egeskov i Tyregod. Det kunde slå deres Høveder ud i Gården, og ingen kunde se, der var nogen, der gjorde det. Det kom også ind i Stuen og slog til Side med Stolene, ja, det kunde endogså slå Skeerne fra dem, når de sad og spiste. Ingen kunde se det, andet end en lille Dreng, der sagde: »Der går han.« Så fik de Bud efter...
En Forpagter af Karsebølle har fortalt mig, at hans Fader, Hr. Fabritius i Tranekjær, en Aften kom ned til Kusken Hans Halvorsen, da han lå i hans Kammer og sov, og sagde til ham: »Stå op strags, Hans, og læg Selerne på Hestene og spænd for, jeg må afsted til Tranekjær, for to af mine Brødre er i Forlegenhed.« Han gjorde det, og de kjørte. Som de nu kom...
Der er en Høj ude på Heden, der kaldes Eshøj, og den var ikke nem at komme forbi uden at blive vild. En Aften gik a fra Oppelstrup og vilde hjem, a boede nemlig en Fjerdingvej uden for Byen på Heden. Da a kom så til en Tue, satte a mig på den, for a var bleven så træt og kunde ikke gå længere. Da kom der to ad en gammel Hulvej og holdt sig så meget som...
Norden for de to Stavlund-Gårde i en Dal i Heden er en grøn Tue, hvorunder to Mennesker ligger begravede. De fandtes en Morgen liggende døde i en Vogn, og intet kunde opdages om, hvordan de var komne der. Der blev endda sendt Anmældelse til Herredsfogden i Holstebro, men han gjorde ikke noget ved det. Haderup S., Ginding H.
På den vestlige Side af Besser Kirketårn på Samsø findes en Marmortavle indmuret over Christian Overgård, om hvem der fortælles, at han skal have boet på Sejrø, og at han derfra med sit eget Fartøj og med Mænd, som var ham tro og behjælpelige, skal have gjort Jagt på de engelske Koffardiskibe i Sundet mellem Kyholm, Samsø og Refsnæs og gjort disse...
Der skal i ældre Tid have været fast Bro og Vej over ved Slusen. De gamle talte om, at der var to store Fordybninger i Jorden, som de kaldte æ gamle Slusehuller, og der imellem dem var Vejen. De Huller var ved denher Side, før en kom til Broen. Den Gang var Vandløbet ikke på det Sted som nu, men Udløbet flyttede sig en Nat ved en Stormflod. Det har...
Af Ellefolk var der i gammel Tid mange i Nordrup Skov, og det var ikke sjælden, at Folk så dem. De var slemme til at gjække Pigerne, når de Morgen eller Aften gik ud for at lede Kvæget op, der skulde malkes. De gik jo løse og kom aldrig hjem. Det kunde da tit falde vanskeligt at finde dem, men så havde Pigerne en af dem afrettet, så den brølede, når de...
Min Moder fortalte efter hendes Mormoder, at hun en Aften gik hen ad Vejen efter Bunken i Saltum, og da så hun en Tue ude i Kjæret, der var belagt med ene klare Perler. Dem gik hun hen og tog nogle af og puttede i Lommen. Da hun kom hjem, sagde hun til Børnene: »Nu skal I komme hen til mig, her har a fundet sådan nogle skjønne Perler til jer.« Men da hun...
