Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
142 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: tude
Til beboelse haves næsten kun et par stuer med lofteskud over, og også her og der intet andet over end en hjald af lægter med flaver (d. e. lange torv, gravet på stærk grøn jord og tørrede i solvejr). Skorstenene er åbne til begge sider i stuerne med en mellemmur udi, så at varmen kan sættes i begge værelserne og således laves maden og tages varme for...
da.etk.JAT_03_0_00045
En gang skulde bønderne i Vilslev levere skattekorn i Græstedbro, det var omtrent 1830. Nu skulde kornet have en vis vægt pr. tonde. Så var der en mand, der hed Per Tude, han var ikke sikker på, at hans korn det vejede nok. Mens de nu havde en skjæppe korn på vægten for at veje den, stod hans heste der uden for helt alene. Som han nu stod bojet over...
da.etk.JAT_02_0_00043
En mand i Hejnsvig var kjørt en tur ud østerpå. og det var en hård vinter. Han var godt kjorende, og havde en god hingst bunden bag efter vognen. Da han på hjemvejen om aftenen kommer til Ulvbakkerne lige ned til Eod kirke og kirkegården, da kommer der en ulv efter ham, og den tudede efter nogle andre, så det varede ikke længe, inden der kom mange. Det...
da.etk.JAT_01_0_01747
For 100 år siden, da fællesskabet blev ophævet, havde man i Kragelund en byhyrde, der morgen og aften tudede i hans horn, nemlig når beboerne skulde drive kreaturerne ud og ind. Gjennem bymarken gik forter. Den, der gik oster ud af byen, gik ind til Vands skov, og den blev kreaturerne drevet ud ad om morgenen og kom så ind ad skovens østside, men om...
da.etk.JAT_01_0_01534
Der har været skov helt fra Ginnerup i Ølst og til Alstrup i Bude. Der er lidt krat endnu et par steder tæt ved Alstrup og Ginnerup. I hele egnen var den gang ikke andre smede end Ginnerup smed, og der skulde dem fra Alstrup til smedje. I den ene gård der havde de en hingst, og den tillige med et bæst skulde karlen ride hen at få skoet. Han blev ikke...
da.etk.JAT_01_0_01339
I den tid der var ulve her, havde en velhavende mand i Snævre i Bjæryby en hingst, og så kommer karlen ind en nat ved vintertid og siger: “Det bliver vist galt i nat, ulvene er på færde.” — “Ja, lad os se tiden an”, siger manden. Lidt efter kommer karlen ind igjen og siger: “De kredser rundt i store flokke og kommer nærmere og nærmere.” — “Så må vi...
da.etk.JAT_01_0_01336
Imellem byen her og Holmegårdene osten for er en dal, der kaldes Rææragerdal. En frugtsommelig kone vilde gå der over, og da kom der en ulv til hende. Hun kunde ikke komme fra den og satte sig så ned på hendes knæ og bredte hendes forklæde ud. Så satte ulven sig på forklædet, vendte ryggen til hende og gav sig til at tude. Nu løsnede hun forklædet og kom...
da.etk.JAT_01_0_01324
For mange år siden, da ulvene var her i landet, gik en kone fra en gård ben til et andet sted en aftenstund. Så kom der en ulv til hende og greb fat i hendes klæder og trak af sted med hende hen til en høj, der lå ikke så kort fra gården. Nu slap ulven hende og gav sig til at klappe på jorden med sin pote for at give til kjende, at hun skulde sætte sig...
Min bedstemoder, Maren Nielsdatter, tjente i Balle ved Odder. En dag, de havde vasket, fik hun lov til at gå hjem om aftenen. Det var en vinteraften, og der var et tykt lag sne på. Som hun så går på vejen efter Hvilsted, kommer der en ulv frem og holder sig i en afstand af et par hundrede alen. Endelig satte den sig på enden og tudede. Da der ingen huse...
da.etk.JAT_01_0_01321
En aften ved vintertid vandrede en mand fra Norby i Løjt til Løgum, og der var sne på og hard vinter. Lav han kom o]) på Strygthjcerge, da kommer der en ulv og begynder at tude, og den kom ham stadig nærmere. Han var ikke glad ved den, men til alt hold havde han et fyrtøj vod sig og gav sig så til at slå ild, og dermed skrækkede han Den . J. Markorsen, Gj.
da.etk.JAT_01_0_01314
livene kom lier over pa isen. Bæsterne gik lose i den tid, og dem rev de mange ihjel af, men de blev tilsidst så kloge, at når ulven kom og vilde gribe dem i halsen, så stod de sammen med rovene ud ad. — En gammel kom1, Mett Dals, hun var en meget gammel kone. da a var dreng, hun fortalte af, te de skulde ride til præsten, da hun var en tos, de kunde...
da.etk.JAT_01_0_01312
Der lå en forskrækkelig stor sten på en åben plads i byen Terndrup, og der samledes bymændene, så snart der tudedes i et horn. Det kaldte de at skulle til stævne. “Vi skal samles ved den grå sten”, sagde de. N. P. Hansen, Lyngby.
1 Sandvig ligesom og i andre byer stod et asketræ, der kaldtes Majtræet. Der la en halv snes store sten rundt omkring det. Der samledes mændene, når oldermanden tudede i sit horn. Gårdmændene havde deres oldermand, og husmændene deres. Når der kom i debrand op, skulde oldermanden også ud at tude, og da skulde han tude raskere end ellers. Hornet blev også...
da.etk.JAT_01_0_00010
Byens formand eller oldermand skiftede hvert rtr efter omgang på livens gårdmænd. Hos barn opbevaredes byhornet og tallerne. Hans forretning var at fremtræde på gadestævnet for ved tuden i bornet at sammenkalde bymandene, nær noget var at afhandle efter deres vedtægter eller bylove. Hornet var hvidt og et meget udmærket stort oksehorn, hvorpå alle...
Pastor Clausen i Vorde var undertiden fuld, når han kom på prækestolen. En dag kom han ned til sognefogdens i Kjølsen. Manden var ikke hjemme, og konen bød ham en snaps. Han skjænkede den selv og stak den ved sig, gik så op og ned ad gulvet og sagde: “Præsten kan pinnede ikke gå på ét ben, han vil pinnede have to”, og så skjænkede han sig nok en. Han kom...
Min oldefader holdt meget af at gå på jagt, og ligeså gjorde en af hans venner, der hed Søren. De havde så en aften været henne efter brokken, og da de kommer tilbage til gården, ser de, der står et lys og brænder inde i Sørens abildhave. Søren han vilde, de skulde følges ad derind til det, men min oldefader han sagde nej, han vilde ikke gå efter det....
da.etk.JAH_06_0_00234
Der var en, der hed Soren Lavrsen, han arbejdede ved Madam Søgård i Skanderborg. Så var han bleven tørstig, og han går da hjem til Stjær for at få noget at drikke. Da han så kom til Skanderborg igjen, spørger madam Søgård, hvor han har været henne så længe. „A harDævlen fo været hjemme at få noget at drikke", siger han. Søren skulde til at giftes, og så...
da.etk.JAH_06_0_00223
Min fader var skrædder, og han var jo mange steder at sy, men der var kun ét sted, ihvor mange steder han var, te han kunde ikke sove rolig om natten, og det var ved en strandfoged i æ Blåvand. Det var nok ikke fri, han satte blus op for skibene. De havde en stor bindehund, og så snart det blev aften, begyndte den at tude og gjaffe, og så begyndte det at...
da.etk.JAH_05_0_00759
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: “I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen”. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
da.etk.JAH_04_0_00380
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
da.etk.JAH_04_0_00316
3