Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ætter jæ hae fået men dawre, åe jæ te oone c stokke smiema. å syww in bytte skjormjælk te, mæn hun vår så swer som æeke. Vor moer såå rejte nåk, a jæ så velle AlØ dænd kååle. hute jæ sore: De tyer ette, mæn jæ fek hend ilæ/n. da jæ gik hæ/en etter meavten strås før soolbjære, a våwwere hder jæ aller vøser, så længe jæ ka båwsé, å jæ mådde åwvven i...
Jow, do æ sne joiv po et: har hastværk; slowwn: sagtne, de slowne mæ blæsten, også om pine; delken: skure, fordybning i gjenstande, kaldes også skrip; pejte: dunk, en donk sikåri; æwwl: soge trætte, ban æwle sæ enå po jæn, æwles å kjæwles; hjajj: et gammel udmagret og, også om personer, der ser forslidt og forasede ud, hærom hjajj ; skwajepøls laves af...
Margrete Jensdatter er født i Skjødstriij) nord for Århus den 22. september 1813. Hendes fader bed Jens Hansen og var skomager og husmand. Bedstefaderen var ansat ved hoffet, og hendes fader var legebarn med kong Frederik den Sjette. Så blev han oplært til skomagerprofessionen og rejste på håndværket. Altså kom han også til udlandet, og da det var svære...
Froken Caroline Bruun i Odense frøkenkloster har fortalt følgende: Efter hvad min moder fortalte, så gik hendes fader Christoffer Nicolaj som barn i en skole i Haderslev. (Han døde 1807). Da han en dag gik på gaden, blev en dreng kastet hovedkulds ud af en dør og faldt lige foran ham. Drengen var forældreløs og blev slemt behandlet af plejeforældrene....
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
Biskop Clausen taler v°d en overboring med børnene om dåbens og alterens sakramente, og så spørger han: Er der ikke også et andet navn til dette sakramente? men ban får intet svar. Så siger ban til en dreng: Kan du sige mig, hvad er det forste, du tager dig for om morgenen, nar du står op? Han trykker sig ved at svare. Nå, sig det kun, du ved det jo...
Præsten i Bræsten havde Skibet til anneks. Så var der en gammel provst, der hed Lavrberg, han brugte om søndagen, når han kjørte til annekset, at tage mollekorn med til Bræsten mølle, og det vilde han så, de skulde male ham, mens han var i Skibet birke, at han kunde få det med hjem, når han kom tilbage. Det blev mollersvenden jo kjed af, at han hver...
Pastor Momme i Gammelby kunde ikke forliges med sin degn, der hed Johansen. En gang var herredsfoged Vith i Bjærge ovre i besøg hos Mornme, og degnen var også til stede. Herredsfogden var oplagt til spøg, og da præst og degn kom i ordstrid, pustede Vith til, så det gik over til håndgribeligheder. Præsten vilde nu have herredsfogden til at skifte lyd...
En præst i Århus egnen brugte kaskjet i stedet for hat. En dag kom en kone til ham og vilde have ham til at kasto jord på hendes mand, og hun havde da også noget særligat bede ham om, men trykkede sig ved at få det frem. Han opmuntrede hende, og endelig kom det. Ja, hun vilde da så meget mindelig bede fåer, om han vilde ikke læse et par ord i kaskjetten...
En gammel afskediget skolelærer Wolfmm gik omkring og tiggede og digtede og gjorde vers om børnene. Han havde en gammel én, der hed Blinde-Per, til at gå omkring og sælge hans viser, når de var blevne trykte, og så sang han dem jo tor folk i det samme. Blandt do folk, han kom til, var gamle Klausen i Bøvling, som var degn der, og slem til at svire, men...
Ved en sten, der lå i en dam imellem Herborg og Sæding, sad et fruentimmer og svøbte sit barn, og folk var rædde for at komme der forbi. En søster og en broder havde været i Herborg til gilde, og hun var så ræd og trykkede sig ind til ham, for de skulde lige der forbi. Da han kom lige ud for, rækkede han ud med sin kjæp og sagdo : Hvad sidder du der...
da.etk.JAT_06_0_00232
To ældre koner tog en rørende afsked med hinanden; et helt minut stod de vel og trykkede hinanden i hånden. Pludselig tog den ene sit skjørt op og viste den anden noget tøj, hun havde i sit underskjørt. j. Kr. Nielsen, Grindsted.
Der tjente en karl ved Jens Madsen i Hundelev, o han så ikke ud til at være rigtig sløv. Han skulde gå og pass kreaturerne om efteråret i kjæret, og da han kom hjem med dem om aftenen, så manglede der en ko. Hans husbond spørgei ham så efter, hvor den rode ko var bleven -if. Ja, hun var gået i bløde i en vældgunge, og den gang a kom til hende så trykte...
De vilde have til, der var bleven slået en kreaturhandler ihjel ovre i Velling, han blev da i alt fald henne, og de fandt ham aldrig. En gårdmand i Velling, der hed Jesper Skraldhede, blev mistænkt for det og sad i arrest en tid. De mente, ban havde brændt ham i ovnen, for naboerne havde set, der havde været ild om natten. Da de var i forhør, sagde...
Jeg fulgte på jagt med en gårdmandssøn fra As, der hed Just. Vi gik ud om eftermiddagen for at træffe harer i snedriverne, og så kom vi ud til en stor drive, der var fugen sammen med en høj kant. I læ af den sad der en mand, som også var på jagt, og hans lådne hue rækkede lige over kanten. Da Just nu ser den, så troer han naturligvis, det er en hare, der...
Hen imod år 1800 overtog min fader gården efter sin fader. Han havde to søskende, som han skulde betale arv til, søsteren skulde have 2500 daler, og broderen det dobbelte. Pen gjæld havde han så at forrente til 1813. og det var så rigeligt med penge, at renterne aldeles ikke trykkede ham. Så kom lian en dag ind til hans kjøbmand i Vejle, og han siger til...
Dagen før en kone på Strynø gik i kirke, sendte hun enten et af sine egne eller et andet barn af familien om med indbydelse til de koner, som hun plejede at komme til, om de ikke vilde komme til konegilde næste dag og så følge med hende til kirken. Barnet fik livert sted enten penge eller en pose kager. Så mødte de kl. 9 om morgenen, og der var dækket...
Den lystig og frydefuld sommerens tid med al sin herlighed, den glæder og fryder sa mangen én, det vi jo alle véd, den forer frem hver blomst så skjøn. den røde rose så dejlig og grøn, som jeg og enhver kan se. Blandt alle de roser Marie er én, som er en rose for alle, udsprungen af en dejlig gren og af den smukkeste stamme. Vel er der mange smukke til,...
Sjælegave var en stud eller en ko, som med stor overtro blev indledet på kirkegården eller og ofte ind i kirken efter et lig. Majgreveoffer, Bonderdrengene plejede at udsmykke de drenge, de havde gjort til majgrever, med sølvbælter, og søndagen efter at de var tagen dertil, løb de fulde og gale samt bevæbnede op til alteret og ofrede, og de andre efter...
Til begravelse mødte alle mændene af hele sognet for at bære, da liget aldrig blev kjørt til kirke. De store folk bar sammen, og de små bar sammen, for at en stor ikke skulde blive trykt af liget. Når gjæsterne kom hjem, fik de suppe og kjød, derefter fisk, så æggeost med mjød på. Endelig fik de hver et par bakkeiser. Æggeost var lavet af mælk og æg, og...
