Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De havde en skoleholder i Hede i Ikast, der hed Niels Bøvl. Han holdt skole i min faders hus, så jeg kjendte ham helt godt. han var en gammel militær og havde været med i Frankrig 1813, og derfor gik alting sa soldatermæssigt for ham i skolen. Vi begyndte alle tider undervisningen med: Gud og fader i dit navn her forsamlede vi ero, og sluttede med Jeg...
Povl Madsen er født den 9. februar 1818 i samme gård i Gadbjeerg, hvor han endnu opholder sig som aftægtsmand De fleste historier har han fra faderen, Mads Jensen. Gården har været i familiens eje i over 200 år. Den første mand, der mindes, var Kristen Madsen, og han var bovbonde til Refstrup. Den næste ejer var sønnen, Jens Kristensen. Derefter kom Mads...
Der var to brødre Stensvang. Deres fader var fæstebonde i Tombøl, han var bekjendt for sine ualmindelige legemskræfter. En dag var han ude at pløje, og da kom der en mand og spurgte ham, hvor den stærke Stensvang boede. Så tog den gamle sin træplov fra hjulet og holdt den ud på fri hånd og pegte, der boede den stærke Stensvang henne. Han havde de to...
Forhen sparedes der meget på lys, og belysningen om aftenen var da yderst tarvelig i stuerne. Når der var skræddere, skulde den være noget bedre, men det kneb alligevel for dem at se. Så havde de sådan øvelse i at give tanen et lille tryk. sådan at den kom til at ligge lidt på skrå, og den lyste da lidt bedre, meu det tærede nu mere tælle, og husmoderen...
Hav a tjente ved min faster i Vestervelling, skulde hun give mig det linned, a sled. A fik det også, men det var lavet af skageblår, og a kunde ikke gå i det. Når a kom ud i marken, trak a skjorten af, lagde den sammen på en sten og bankede den dygtig med tøjrkollen for at pindene skulde blive noget mindre. Min faster kunde ikke forstå, hvorfor mine...
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
Børnene havde tit "uund sår" i hovedet. Der var en skorpe så tyk som skaftet af en hornske. En pige, som jeg gik i skole med, havde et stort sår, og nar man trykkede lidt på det, kvassede materien ud til alle sider. Omkring i sårets kanter sad lusene side om side med enderne op ad og hovederne ned i såret, så det kunde man rigtig kalde en luserede. En...
Kreaturerne gik ude hele vinteren. Folk drev dem ud om morgenen, og så gik de løse hen ad bakkerne langs Rinds bæk og hen ad Vindum skov til og ind i den. Derfor er alle bakkerne trædne i stier, den ene oven over den anden, og det har kreaturerne gjort på deres marscher. Når det var en snevinter, kjorte de ned til Salling efter halm. I førstningen kunde...
Min Moder fortalte også om en gammel Kone i Rødding, de kaldte Tibbes, hun kunde tage andre Folks Mælk og kjærne Smør af. Så var der en Mand, der hed Per Tryk, ham blev Smørret tæjen fra, og han søgte da Råd ved en klog Mand. Nå, han fik det Råd, te han skulde sætte Mælken på Ilden og lade det koge i den, men forinden skulde han lukke alle Døre tæt til,...
Min Moder har kjendt en Mand og en Kone her fra Mjolden, der havde Konens Søster ved dem. Der var et Tryk over Søsteren bestandig, hun ligesom gik og bar på en Hemmelighed. Så døde hun, men åbenbarede ikke noget. En Nat, da Manden vågnede, ser han hende stå i hvide Klæder ved hans Seng, og næste Nat står hun der igjen. »Det er da kj edeligt at have hende...
For et hundrede År siden ejedes Horsbjærglund (?) af en Frue, og hun gjorde Akkord med en Nordmand om, at han skulde bygge hende en ny Lade. Han begyndte så med at lave alle Naglerne. Han sad midt i Gården og snittede Nagler en hel Uge til Ende. Så gik Fruen ned til ham og spurgte, om han havde i Sinde at skjære alt hendes Træ op i Nagler. Nej, sagde...
Der ligger en stor Sten oppe på Dybbøl Bjærg, vi kalder den blot den store Sten. Den er smidt der over af en Kjæmpe ovre fra Fy en. På den Tid boede der en gammel Viking ovre i Broager, og han skulde fare til Søs, men hans Kone var netop frugtsommelig og vilde gjøre Barsel, inden han kom igjen. Så skulde hun give ham et Tegn, når han kom sejlende...
Der lå en stor Sten på Vinten Mark, men den er for længe siden kløven, jeg var en ti År, da jeg så den. Det var Overliggeren til en Jynovn, og underneden var et stensat Rum, som Hjordedrengene krøb ned i. Den var smidt af en Kjæmpe, der stod ved Ovsted Kirke og vilde slå Tårnet af Tamdrup Kirke, men han kylte så meget fejl, at den kom til at ligge noget...
da.etk.DSnr_03_0_00113
Den Gang Daler og Emmerlev Kirker blev byggede, stod to Kjæmper og kastede Bold med store Kampesten til hinanden. Af Stenbunkerne i Daler blev Kirken i Daler bygget. På en stor Sten, der sidder i den nordlige Tårnmur lidt oven for Grunden, sees Aftryk af hans fem Fingre. En Kjæmpe på Røm har smidt en Sten efter Ballum Kirke. Den sidder i Muren, og der er...
I mine unge Dage var jeg Huslærer hos Hans Nissen i Hammelev i Sønderjylland. Han var jo en sanddru Mand og fortalte mig blandt andet, at han var synsk og kunde om Aftenen se Ligtog: ikke alene kunde han se, at de bar Ligkisten, men også kunde han kjende de Mennesker, der bar. En Aften fortalte han følgende: »Da jeg som ungt Menneske var her hjemme i...
Der var en Gang en Greve, som havde en Tjener, som han vilde lade henrette for B. G. Kl. Da dette nu skulde ske, kunde Skarpretteren ikke få Hovedet af ham. Da Greven så dette, spurgte han om, hvorledes dette kunde gå til, at ingen Sværd kunde beskadige ham. Derpå viste Tjeneren ham dette Brev med følgende Bogstaver: L. I. F. K. H. B. K. R. H. Efter at...
Når hønseue (kr pip, skal hiuden trækkes af spidsen af tungen med en knivspids, lægges inden i en klat smør og og trykkes ned i halsen på dem. Ringkjobing. V. Bennike,
Her nede i Dal var der en gårdmand, de kaldte Kræn Hægtemager, han sad i små kår og kjørte med skudtørv sådan til kjøbstad. Det var små kræmmerlæs, han kjørte med, der var jo ikke ret meget på vognen. En morgen helt tidlig kjører han til Ålborg med et læs, og da kommer der én til ham og sporger ham, om han vil ikke lade sig leje til Ålborg. Nej, det...
For bylder skal man stiltiende trykke dem med tre samlede fingre og derpå med de samme fingre afsætte et lignende tryk op i en skorsten. Jørg. H.
En gammel kone har fortalt, at huu fik det med trykken for brystet noget efter at huu var bleven gift, og så holdt folk det med hende, at hun skulde tage over til den kloge kone på Himmerland. Hun tog da af sted, og konen gav hende en recept til at kjøbe efter på apotheket i Løgstør, hvad hun også gjorde. Dernæst gav den kloge koue hende eu strimmel...
