Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min fader vilde gå ud og se efter vågeild st. Hansaften. Så gik han op på en lille agerhøj, hvorfra han kunde se noo kon (noget korn) omkring, og han havde hans sorte hund med sig. Da gav den lige et stort hop i vejret og var benne med det samme. Han gik så hjem og i hans seng efter at have stået lidt og ventet efter hunden og kaldt på den. Den var så...
da.etk.DS_07_0_00374
O Wålldbårre awten såskaolld hegserente Troms kjerk. Di ka fo-dæm bådde å høør å si dæ nejer ve Hasoend ferristæj ve mendnætstii. Så komme di riend opo liimskawterå ownsråger å skooder å såen nood. Dæwd awten ska falk no bældst ha ed rønnkås i lommen, få hæ;s så ka hegseren ta-e di: »Hæjj, ombotcerl« å hå falk så løst te å kom mæ, så ska di sæjj: »B^ let...
En grøn plet vesten for Niels Kristensens gård i Torsted, Ty, må aldrig pløjes. Efter konens fortælling er pletten samlingssted for heksene på vejen til Troms kirke i Norge, og der kan altså ikke være held ved at have med den plet at gjøre. På det samme sted jordes også gårdens døde heste. Lærer Brams, Gundestrup.
Min moder fortalte, at dersom én vil se samliugen af hekse ved Troms kirke st. Hans aften, så skal man tage kirkegu idsmuld på sit hoved og se ned i sin egen brond. Så kan en der se den Slemme skjænke dem af en omvendt hestefod. Men de synes selv, de drikker af en sølvstob. Jens Kristensen Brams, Sønderup.
Er kattene meget urolige st. Hans aften, så rider heksene på dem til Troms kirke i Norge. Nik. Chr.
Djævelen tager heksene fra alle lande til alters hver st. Hans aften i Troms kirke i Norge. Hau giver dem da menueskekjød og menneskeblod at spise. k. Kr Jensen.
Voldborg aften nyder heksene deres nadver i Troms, og Fanden meddeler dem den, præsenterende dem brødet på et fladt asenkindben og vinen i en hjerneskal. Th. K.
På Mors kjender man kun til hekseiidt til Troms kirke. Sådan har vi altid hørt de gamle fortælle. To karle på Testrup bøjskole. Over hele Jylland træfter man al tid hos de gamle Troms kirke som samlingsstedet. Jeg har afhørt mangfoldige og har aldrig hørt Bloksbjærg eller Hekkenfeldt nævne uden hos yngre mennesker. E. T. K.
I min hjemegn lige nord for Århus red heksene altid til Troms kirke. Je^r har aldrig hørt de gamle tale om andre steder, hvor heksene Samledes. Højskoletorst. R. Nielsen, Særslev.
1 min hjemegn, Hvejsel, kjendte man i min barndom (for 50
Heksene i Skrødstrup og der omkring ved Mariager drager til Troms kirke Valborgaften, ridende på deres visketræer. At de også somme tider nøjes med kortere visit, synes at fremgå af følgende: »En kone, som var bekjendt for at være en heks, tog en Valborgatten sin lille dreng med sig ud til en stor torn, der kaldes Hem-tormn; og der kom så en lille dreng...
Heksene skulde samles st. Hans aften ved Breum kilde østen for Grinderslev klosterkirke ved den vej, der går over til Langesgård. Det var, inden de skulde af sted til Troms kirke. Der skulde de dandse, og der sad én og spilte på et gammelt hestehoved. Når de havde gode katte, kunde de også ride på dem der over. Derfor mærkede folkene i nabolaget altid...
Heksene red på deres ovnsrager til Troms kirke. De havde smurt dem i heksesmør, og det sad i græsset, eller der lå en klat hist og en anden her, når man kom ud næste morgen. De havde jo tabt det på vejen, og det så ud, som når æg sjaber. Bertel Krog, V.-Hassing.
Forheksene i gamle dage red til Bloksbjærg, Troms kirke, eller hvorhen det kunde falde sig, brugte de en egen slags smørelse til at indgnide ridehesten med, nemlig heksesmør, og dette hjalp dem så meget, at de kunde ride over stok og sten i en susende fart, langt værre end ellers. Dette smør kunde heksene frembringe af en hanekam, men hanen måtte så være...
Den samme præstekone i Hassing, der brugte karlen til ridehest, når huu red til Troms kirke, og til sidst fik jærnsko på hænder og fødder, hun øvede også en kommers i hendes forrige mands tid. Han var provst, men om det var mere end navnet, han bar, skal jeg lade være usagt. Så var der et bryllup i sognet, hvor han også var indbuden. Mens gjæsterne sad...
I en gård på Hjarnø opholdt sig en gang to kvindfolk, som sad i et af udhusene og vævede for folk. Men de var to ægte trolde (d. e. hekse), de drev det så vidt, at manden måtte søge råd derimod, som han også fik. Han skulde omstrø hele gården med hørfrø, men mest for alle døre. Rådet hjalp dog ikke, ti de fruentimmer var klogere end de fleste hekse, men...
Her oppe på æ nedre kirkegård ved Kloster kirke er der et bitte krumme hul der osten ad, der er sat med kampesten ligesom en anden kilde. Folk siger om den, at der var en fremmed bisp, der strandede ved Agger, og han gik ind i landet for at finde folk, men på vejen faldt han i søvn. Han havde just gået og tænkt på, hvad han skulde gjøre, en fremmed i et...
