Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Leaflet | © OpenStreetMap contributors, Points © 2019 LINZ
Når man har spist blødsødne æg, skal skallen knuses, ellers kommer troldene om natten (ell. fortrædeligheder). H.V. R.
Trolde og hekse kommer igjen i næste århundrede, for de er her i de århundreder med ulige tal. Jørgen Jørgensen, Jærnved.
da.etk.DS_07_0_00001
Det fortælles, at én af troldene sagde til en kone, for end de rejste fra Danmark, at når huu slog kors i sit smør, så kunde de ikke tage det. Siden den tid har ingen koue undladt at tegne korset, forend hun satte smørbotten fra sig på hylden. C. R.
Ved Breum kjelde var det, at de Tisse-trolde saraledes med den Slemme og drak af et sølvbæger. Han var ene sort og havde en rød lue på og store gloende øjne. Disse hekse gik ruuden om både i Tisse og Mogenstrup og Torum og mange steder og forheksede både kreaturer og mennesker og små børn ; dem var de især værst ved. De hekse blev brændt sønden Breum...
Dagen efter samlede han alle troldheksene i Mols herred ved Vrinders smedje, men a kan ikke huske, hvad det var efter. Der kom så hastig bud efter dem, at den ene kom i ene skjorte, den anden i bukserne alene, den tredje havde fået det ene hosehånd bundet o. s. v. De blev så vrede på ham, alle deber trolde, at ban måtte flygte, og øget, han red på, måtte...
Manden på Jungelgård og Præsten kom en Gang op at trættes om de Tise Trolde. Præsten sagde, at det var noget Snak om de Trolde. Manden på Jungetgård mente derimod, at de nok kunde gjore Kunster. Herremanden og Præsten indgik da et Væddemål: hvis Troldene kunde forhekse Præsten, så havde han tabt, eller omvendt. Herremanden sender da Bud efter en af...
Ved kjærning kan man i steden for flyveron også bruge en tot halm, der sættes under kjærnen og brændes. Enten bliver trolden så brændt, eller også må han pille af. Tåning.
Alle Hegse og Trolde skal gjærne ud St.-Hans Aften og kjærne Smør, og så kjører de på en Ovnrage eller en stor grå Hankat. Præstefruen hun kjører på en Hest. I en Præstegård var Karlen altid så sygelig og led af Gulsot og Madsot og sådan noget noed, og det var, for det Fruen brugte ham at ride til Trondhjem på. Det var nu sådan med alle de Karle, som...
Der fortælles om de Tise trolde, at når folk om foråret drev køerne i marken, så stod troldkvinderne ved en smedje, hvor kreaturerne skulde forbi, og sagde, idet de pegte på hver ko: »Eu skefuld af deu, en skefuld af den! Dette her står smeden og lurer dem af, og han siger så, idet han også peger på de forbigående køer: »Et fadfuld af den, et fadfuld af...
Ane Husted her oppe kunde også trolde og skabe sig om til en hare. Hun gik om nætterne på folks mark og i deres stald og deres køkken. Men til sidst fik hun hendes bane ved det. De skød på hende mange gange, men det bed ikke på. Til sidst blev haren skudt lak i det ene bagben, og så var Ane Husted bleven dårlig i det ene ben og lå længe, inden hun døde....
De skal have flyverøn over bjælken st. Hansaften og tre grene over gangdøren, for at troldene ikke skal sputte ind. Jens Våude, Lendum.
Man skal brænde afklippede negle, for at troldene ikke skal tage dem og beslå deres træsko med. 85354. H. Th. Nybo.
Når gamle folk skal i en ren skjorte, siger de, idet de spytter igjennem skjorten: »Pøjl i Jesu navn« (nemlig for at værge for Djævelen, Trolden eller lignende). J. A. Jensen.
Sildeben (ryggen af silden) må man knække, ellers kan troldene sætte falsk kjød på dem igjen, men den slags sild er der ingen næring i. Erslev. H. Th. Nybo.
Herremanden ^hJungetgård og præsten i Tise snakkede sammen om de Tise trolde. Præsten sagde, at de var så gudfrygtige, den ene kjørte den anden til kirke, den ringeste blev kjørt af den villeste. Herremanden derimod påstod, at de var trolde og kunde hekse, men det vilde præsten ikke indrømme. Så snakkede herremanden til én af dem om at forhekse præsten....
Der var en gammel kone i Lundtim, der hed Lone, hun var skyldt for at kunne trolde og blev skyldt for mange ting. Sådan fik bun også skyld for, at Kristen Lassen blev syg og døde. Kristen Lassen og Thomas Bank gik om at syne skorstene, også gav hun hver af dem et æble. Thomas lod æblet være det, det var, men Kristen Lassen spiste sit, og så blev han...
I nabogården til den østligste gård på Hjarnø var der så meget galt med trolddom, så de næsten ikke kunde være der, det spøgte om natten pæ gulvet i træskoene, ja, også i sengene, og i karlekammeret var det ikke bedre. Så fik de den kloge mand hentet, og han drev alle trolde og hekse, som var på øen, derhen. Den ene var ved at bage pandekager, men hun...
Gamle Adam på Refshale Mark havde skrevet et Kors med Kridt på hans Dør fra det ene Hjørne til det andet, og Stregerne var omtr. 1 Tomme brede. Da jeg spurgte ham, hvorfor han havde skrevet det, svarede han, at der en Aften havde været Trolde ved hans Dør, og han vilde ikke have dem ind i Stuen. Kragelund S., Hids H. Opt. af J. Jensen, Refshale.
Hans Enevold snakkede med troldene, medens han kjærnede. Det var ham, der omgjordede sig med et bælte af flyverøn, mens han var ved det arbejde. Han stod sådan ogsadge: »Ja, a ser dig nok, du kan godt passe dig selv« o. s. v. Flyverøn virker også godt, når man har syge heste, og røDnevidierne så bliver slåede fast over stalddøren. R. P. Randløv, Tåuiug.
Der var en gammel én fra Lundum skov, der gik og tiggede, hun hed Rakker-Mette, og Rakker-Stine det var hendes datter. Dem hovede a ikke. Én af dem kom ind til min moder, hun havde nu lidt overtroisk ved sig. Hun sad just og gav sit barn patte, da Rakker-Mette kom ind. Siden den tid trivedes det barn aldrig mere og blev en sølle skabning, a troede...