Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På Allerslev mark ved Lejre ligger en høj, som kaldes med det mindre pæne navn Roven. I ældre tid var den beboet af en skikkelig bjærgmand, som var kjed af, at hans høj havde så stygt et navn. Han gjorde da et stort gilde for alle Allerslevs beboere, for at de skulde lade være at kalde hans høj sådan. Det begyndte tidlig på eftermiddagen og varede til...
Kjøres et lig til kirkegården, da skal liget straks tages af slæden, hestene fraspændes og i skaglerne indledes, dog så, at hovedet vender til slæden, lader dem så med forbenene og brystet drive slæden noget lidet tilbage fra stedet, hvor liget blev aftaget, så mener de, hestene får ingen skade, ti ellers tror de, at de heste ikke kan trives, som trækker...
Nogle stikker spæde børn gjennem faderens skidne skjorte, så bliver de kyske og får folks yndest; så gjorde de til en præstes på Als. J. B.
da.etk.JAT_03_0_00760
I den tid, gjogen kukker, skal man putte en mundfuld kukbrød i munden, før man går ud om morgenen, for dersom man kommer til at hore ham fastende, så vil ingen ting trives af det, man passer. Karen Mario Rasmussen.
Horer man gjogen fastende forste gang, kan man ikke trives. At. N.
Dersom man slår et kreatur med staldkosten, vil det efter den tid hverken lykkes eller trives mere. P. J.
Hestene må lige så lidt som andre kreaturer sættes på græs om foråret en løverdag, for så kan de slet ikke trives. Det må ske på en hvilken som helst anden dag. men dog helst på en af de såkaldte tre kjoddage. nemlig søndag, tirsdag og torsdag, for så trives de bedst, p, Jensen.
Har man uheld med kalve, lader man dem drikke mælk over kirkejord, som man stiltiende har hentet fra en ny grav, så dur de ikke men trives godt. Th. L,
da.etk.JAT_01_0_01200
Man skal komme vand i madken, forend den koges, ellers trives koen ikke, og patterne bliver omme. .1. B.
De heste, som har trukket et lig til kirkegården, må spændes fra og bringes til at snuse til ligkisten, ellers vil de ikke lykkes og trives mere. Ant. N.
Før Mortens dag må bestene ej skrabes eller pyntes, ti ellers vil de den vinter ikke trives, og foderet, som gives dem, er spildt.
Når tjenestefolk skal binde kvæget ind imod vinter, må de have uldne bandsker på, ellers kan kvæget ikke trives.
da.etk.JAT_01_0_01184
For at gjæslinger kan trives, må man lade dom gå gjennem en honekjievø. Tudse. f. i).
Når man bar kjøbt månedsgrise, skal man, inden man sætter dem ind i deres sti. tage dem én for én og holde dem op i skorstensrøgen nogle minutter, så kommer de til al trives godt og kan ikke forgjores. N. Madsen, Vorgod.
St. Mortens aften (10. nov.) gives fa^et forste gang om høsten granbær (granris) at æde, ti de siger, at da er der kommet en saft i grenen, klar som vin og meget sod smagende, hvoraf fæet om vinteren trives vel, og det giver det styrke.
Skal en kalv leve og trives godt, skal den have den første mælk. koen malker. A. E. Jakobsen.
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
Forudenden sædvanlige nytårsskyden og slåen potter itu morer ungdommen sig på landet nytårsaften med at skille de vogne, som de kan få fat på, ved hjulene eller ved at vælte store knuder for gadedøren, men især ved at moge det halve af møddingen hen for stalddøren, hvorved den spærres. Nytårsmorgen må karlene sidde tidlig op og vande bæster, for at de...
En gammel mand, der har tjent på Lønborggård som ladefoged, har ofte i min barndom fortalt mig følgende, som han selv antog for fuldstændig sandt: Da det midterste og første stykke af den nuværende lade på Lønborggård skulde bygges, forskreves der en dygtig bygmester (hvorfra véd jeg ikke). Laden skulde være ualmindelig svær og 24 alen dyb, så egnens...
Der var et Barn i Kastrup, der ikke vilde trives. Så tog Forældrene ned til Græstedbro og fik at vide ved den kloge Mand der, at der var én, der havde forhegset Barnet. Når de nu kom hjem, skulde de gjøre nogle Kunster med Barnet, men de måtte sørge for, at der ingen uvedkommende overværede det. De fulgte jo Hegsemesterens Råd og gik ud i et Rum, der var...
