Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
15 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: trippe
En gammel degn i Qinderup, Smidt var en slet og ret bondemand. Så kom bispen på visitats, og det var Smidt meget ræd for. Han stod og rystede og sagde: “A kan it høø dem”—han mente jo børnene, men biskoppen misforstod det og sagde: “Jeg er heller ikke kommen, for at han skal høre mig, men for at jeg skal høre ham”. Så skulde han jo til at begynde, og han...
Her på egnen brændes “vågeild” St.-Hans aften. Det Rodhus-vågeild var det største her omkring. I min ungdom var vi en 3, 4 karle, der slog os sammen og fik lov til at slå lyng et sted. Det bar vi sammen til en stak på en høj og trippede den godt sammen, og så St.-Hans aften stak vi ild i midten af den. Så kunde den stå og brænde et par timer. Derefter...
da.etk.JAH_04_0_00050
Kusken på Klavsholm kjørte en gang med herskabet gjennem Vissenbjærg gyde ovre på Fyen, og det var et forfærdeligt snefog. Så skulde de gjennem et led, hvor ledstolperne var kjæfterne af en hvalfisk. Men der kunde de ikke komme igjennem, og så måtte kusken tage gehejmerådinden på ryggen og traske af med hende, imedens gehejmeråden trippede så godt han...
da.etk.JAH_02_0_00213
Det var meget bøndernes skik i Skjern, at når de fæstede dem en pige, så de efter at få en, der holdt en god vægt og trippede småt, for når de skulde til Lundenæs at slå og bjærge engen, kunde sådanne piger træde mere ned i engen, end de kunde bære op, og derfor holdt man mest af dem. Det var sådan blød eng, og hoet skulde bæres op på fast land. Niels...
da.etk.JAH_02_0_00077
Lidt uden for Kjerteminde var en Have, vi altid kaldte Forvalterens Have, da det var en Godsforvalter, der ejede den, og den var berygtet for Spøgeri. Vi skulde tit forbi den om Aftenen, da vi havde Slægtninge ad den Kant, som vi besøgte. På et vist Sted gik Hestene altid og trippede så underligt. Min Fætter så en Aften en sort Hund der ude på Vejen. En...
Nede i Risby i Bårse Sogn havde de en Gang en Kirke, for da var Risby et Sogn for sig i Hammer Herred. Kirken er for længst borte, men på Stedet ligger der endnu en hel Del Kampesten, store Munkesten og Kalkbrokker, så man kan nok se, hvor den har ligget. Da en ny Landevej skulde anlægges, kom den til at gå tværs over Kirkegården, det kunde skjonnes af,...
da.etk.DSnr_03_0_00413
N. J. Termansens Moder og Søskende var født ovre på Eskelund Mark. Imen hend og hend Søskende var små Børn, gjorde deres Forældre Hove til Estrupgård, og da drog de fra Børnene tidlig om Morgenen og lod dem ligge i Sengen. Så var det en Morgen, Forældrene også var draget af, da blev de vågne, og det ene, Termansens Moster, så en lille Mand komme op i et...
da.etk.DSnr_01_0_00337
I Ålborg-gård i Torslev var deres grise blevne forheksede. Så siger manden: »Jeg har nu ellers aldrig tront på sådant noget, men spillemanden kan vi jo eagtens hente.« Manden hed Bruun, og folk havde nu rådet ham til at lade den kloge mand hente, folk kaldte ham også den rørende spillemand eller den dobbelte Spillemand, for det ban altid sad og hoppede...
Der boede for nogle år siden en mand i Havndal, Gjerlev herred, der hed Jørgen V., om ham troede folk, at han var en heks, og man sagde, at hans datter ikke turde se folk lige i øjnene, fordi der sad en harekilling i hende, men det véd jeg med vished er usandt. Denne mand havde så en gang en ko, som han gjærne vilde have med kalv, og derfor førte han...
da.etk.DS_06_0_01109
En aften a kjørte fra Gammel-Herning by til Herningsholm, styrtede mine bæster lige ned på landevejen, og a brugte pisken, men kunde ikke få dem op. A kunde se under tommen noget, der trippede og virrede frem og tilbage fra én side til den anden for ved bæsterne, men det var uden hoved. Det var, ligesom det ikke vidste, hvad side det vilde til. Der var...
da.etk.DS_05_0_01979
En nat, mens a var staldkarl på Dybvad i Skjæve, hørte a, der kom en karet med fire for kjørende ind i gården. Det slog et par knald med pisken, og så kjørte det hen for den brede dør. Der slog han igjen et par knald, og øgene stod og trippede. A lå oppe på ranen, for der var så mange lopper i kammeret, og så vilde a ikke gå ned og se efter det, for a...
da.etk.DS_05_0_01718
To søstre boede i samme hus i Nørbeg. Den ene var gift, og hendes mand hed Svend. Søsteren sad hos dem og kaldtes Bodil Pinds. Svend hængte sig ved en hanebjælke, og så var der ingen ting at mærke i fem år efter. Da var i den mellemtid hans enke også død, og nu sad Bodil Pinds ene i huset. Da kom der en flue at besøge hende, og den forstyrrede hendes ro...
da.etk.DS_05_0_00745
I Brønderslev levede for omtrent 100 år siden en præst ved navn Jermiin. Han varden sidste, som gjennemgik den sorte skole, og derfor vilde Fanden efter aftale have haft ham. Men det var en snu karl, den samme Jermiin, og han bad om henstand, indtil han fik sit strømpebånd bundet. Det fik han lov til, og siden gik han aldrig med strømpebånd. Sådan blev...
Det var på Åstrup i Åby sogn der var spøgeri. Der havde boet en herremand der før, og han var så ugudelig. Han kunde ride ud i marken og holde negene op i vejret og sige til Vorherre, om han tykte, det var noget korn at lade gro. Han red i SmækTeen og kom af med livet, det er en bæk, der løber lige ved siden af gården, og der var mange bøller i den. Folk...
da.etk.DS_04_0_00706
Gamle Ma Drues havde tit modt ligskarer på vejen fra Kjærby til Fravde, eller fra Birkum til Fravde, når hun færdedes der ved nattetider. Når det traf sig sådan, så var der ikke andet at gjøre end slænge sig ned på jorden og lade ligskaren gå over sig, det gjorde ikke mere, end som det var en flok gjæs, der trippede over én. p. Jensen.
3