Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
To ældre koner vilde begge to op på én vogn. Den ene stod nu og høkkede og kunde ikke ret trine op ad trappen. Så sagde hun: A ær it møj nøt no (o: ikke meget nyttig). Mon den anden svarede: Do æ få møj not, mi mower (o: du er forslæbt, slidt op, for meget nyttet). Jens Smidt, Kjøbenhoved,
For en 70 år siden boede der i Bjerge herred en præst ved navn Momme. Pin skjønue dag får han skrivelse fra biskoppen i Århus, at han onskede sig ud i Bjerge herred på visitats, om han vilde være så venlig at holde på Jørgensens hotel i Horsens den og den dag og det klokkeslæt og så der afvente hans ankomst og kjøre ham hjem. Pastor Momme moder med en...
En mand t Skjødstrup hans kone skulde have en lille selve juleaften. Du kommer til at efter jordemoder, siger hun til ham. Kan a ikke få tid til at få min juleaftensnadver forst? svarer han, du kommer <il at vente så længe. Men hun kunde ikke vente, og han måtte af sted. Jordemoderen fik han godt nok med sig på vognen og kjorte, men tabte hende...
da.etk.JAT_06_0_00181
Døve-Søren var altid stor karl, når de vilde kalde ham Søren Urmager, Hals. Han fik det navn, for det han forestillede, han var døv, da han blev indkaldt til kongens tjeneste 1801. Han var den gang 22 år, og så blev han fri. Han var et sted at gjore en klokke ren. Dtt var et af deher gamle viserværker, og der var ikke uden et halvt klokkehus, (a: det...
Et kvindfolk her fra Hunderup, der kaldtes StoreTrine, havde en lille kalv, der skulde sælges i Ribe, og den vilde hun gjærne smugle ind. Det lykkedes også, for hendes skjorter var gjort temmelig side, og så gik hun med kalven imellem henene og fik den på den måde listet ind. Niels Hansen, Hunderup mark. Til 8. Smuglere.
Hans Dus i Nørup var med i krigen som dragon. Så lå de indkvarterede på Fårupgård, og der krigede de jo lidt havre, og hvad de kunde, til bajsterne, men røgteren agtede det og sladrede til manden på gården. Da tog Hans Dus sig den bestilling på at straffe ham. Han trak i al hans mundering, da røgteren var kommen i seng og lige var bleven varm, 0£ triner...
Bindebrev til hæderlige velfornemme dydsirede pige [N. N]. Eftersom det er ceremoni og skik på denne dag noget rim og digt, som jeg min ven til ære mon skrive, jeg vil sige sandt og ikke lyve. Det første jeg i dag opstod, da førte jeg mine klæder på, og jeg monne ud af vinduet se, hvor alting sig lystig monne bete, fisken i floden de legte med finne,...
Madam Keldby i Rindum var et sted til selskab, og da der så blev budt vafler om, havde hun stillet sig an henne ved klokken. Så horer hun manden sige til konen: Har madammen ved æ klokke fået en vaffel? Hun svarer: Det véd a ikke, det kan du spørge Trine om, [Da han kom til Trine, så siger hun, det kunde de spørge Niels om, og sådan blev det ved at...
En mand og en kone i Nordlunde kunde ikke forliges og gik altid og spedede hinanden. Da de så blev begravet på Nordlunde kirkegård, blev det lavet sådan, siger Trine Ibs, at de endnu kan ligge der og spedes. Hans Møller, Orehave.
En gårdmandsenke lod sin søn gifte sig, og de unge folk skulde arve gården efter kende, men hun vilde være manden, så længe hun levede. Da hun nu tillige var stræng og ga'., havde svigerdatteren det kun simpelt i alle måder. Da den gamle en gang havde plaget hende lovlig meget, sagde hun, at det var ikke til at holde ud, og at hun vilde gå op på loftet...
Mens jeg i mine unge dage tjente på Dafoyurd og Duelund ved Kjellerup, var det skik. at den optagelske, der i høsten bandt det sidste neg, skulde ved høstgildet dandse den forste dands med dette neg. hvorom der altid var bundet tre bånd, sagtens for at det kunde holde sammen under dandsen. Den karl, der havde væltet med et læs korn. matte onder...
Lærer Harerslev i Hjermitslev skulde have bispevisitats. Nu vilde han gjore noget særdeles for at tage imod bispen på en værdig måde, og så stillede han drengene an med trægeværer langs hen ad vejen for at præsentere for bispen, når han kom, og Haverslev stod selv ved siden af dem. Da nu bispen kom kjorende og så deher anstalter, sagde han: Hvad er det...
En mand kom en markedsdag ind til en kjøbmand i Viborg og sagde: Kan a ikke få en pispotte? Butiken var helt fuld af folk. Kjøbmanden spurgte ham så om, hvor stor den skulde være. Så svarte han: Der er nu Maren, min kone, og Trine, vor datter, og sådan blev han ved at tælle op, å, det skal være sådan en en til en segs pis. J. Bærteisen. Vrå højskole.
da.etk.JAH_06_0_00493
En lille pige skulde opkaldes efter to gamle folk: Lars og Trine, og så forlangte faderen af præsten, at han skulde døbe hende Latrine. Et barn, der var født 2den juledag, blev kaldt Ane Julie. a. P. Lauritsen.
Det var, imens provst Stokholm var præst i Levring, da var der en dreng, som hed Peter Sonne Hansen1) fra Almtoft, der gik til præst hos ham. Niels Jakobsen i Vesterskov havde også en søn, som gik til præst med ham, og han hed Jakob. Han skulde en dag, han gik fra præst, gå om ad Hørup mølle efter en skjæppe malt, og han fulgtes da naturligvis med...
Der var et sted en mand, som boede ved kirken, og han havde sådan et og andet at sælge, men især brændevin, så Imn var da som en slags kromand. Så bavde ban en gang budt en bel mængde unge karle sammen til at komme en søndag eftermiddag at sidde og svire hos barn. og de spurgte jo deres forældre, om de måtte komme tc'n fra by den dag, de foregav også,...
da.etk.JAH_06_0_00374
Kristen Degn i lulstrup (Jævngyde brond) kjorte med potter. Hans kjoretøj var noget aparte, for der var en fjæl ved den ene side af vognen og en lejer ved den anden. De højeste hjul var foran, og så havde han et rødt helmis ved højre og en tyr ved venstre side. Den ene tommeline var af reb, og den anden af hårreb. Så havde han en gammel træskobunde...
Nu skal vi høre, hvordan Trine på Hjortager narrede den lille skrædder. Hun var mere end almindelig kjøn, så enhver kunde få lyst til hende. Kristen Klavsen, ham skrædderen, han troede, at han kunde få enhver pige, og så snakkede han godt med Trine. Hun lod, som hun var helt hentagen, og så mødtes de en søndag morgen ved bækken. Trine stod nok så fin ved...
Kristoffer Mavebrækker sad ude på kålgårdsdiget og åd pandekager otte dage før hans moder fik ham. Sådan sagde han. Han var broder til æ Store-Svin og Mette Katrine Svinekone eliler Svine-Mette Katrine. Æ Store-Svins kone hed Onde-Birret. Store-Svin hed Jens Glerup og havde en stor poge på den ene kind. Begge gik de med en stor glarkiste på ryggen,...
Store-Abraham i Horne er den sidste kjæltring, der er begravet her. Han var født i Fruerlund, havde tjeneste en gang imellem og var i familie med Kasper Hodde, der blev myrdet i Dejbjærg hede. Han havde til sidst en gammel en, der hed Trine Let, at rejse med, og hende pryglede han, så det var sært, hun ikke løb fra ham. En gang satte han hans demant i...
