Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
61 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: trimle
Der var en degn ovre i Tømmerby i Sneum, der hed Madsen, han sagde altid: “Herren tæjj mæ!” og hans kone sagde: “Søwren tæjj mæ”. De var en gang til gilde, og da spiste hun så meget, at hun måtte ud at trimle sig. En anden gang sagde hun til et gilde: “De ær Søwren tæjj mæ sueW hær, lille Madsen, de wa råer å kom i måån ijæn”. Han svarte: “Ti stell, Ann,...
da.etk.JAT_06_0_00409
En mand lom kjørende til Vejle og havde blandt andet i vognen en tønde kartofler, som han kom igjennem toldboden med uden at betale af. Der gik nogle betjente på gaden og så efter, om det passede med, hvad der var på den toldseddel, han havde filet. De så nu kartoflerne og vilde have dem af vognen. Men manden tog i sækken og skar hurtig båndet over, og i...
da.etk.JAT_05_0_00399
Der var en mand i Store-Lime, der hed Søren Jakobsen, han boede der, mens Nordmanden var pa Engelsholm. Så var det i forårstiden, lav Søren Jakobsen var ved at så havre, da kommer han hjem en middagsstund og vil have hans middagssøvn. Nu havde han en bitte hylde inde i stuen lige tæt ved sengen, hvor han havde hans natlue liggeude. og han vil række op og...
da.etk.JAT_05_0_00365
I ældre tid fiskede de her en masse sild, så de solgte en ol for en skilling og ikke engang kunde blive af med det, de fangede. Tårupgård havde også fiskegarn, og så tykte fruen der, at når hun kunde ikke få den betaling fer fiskene, skulde hun fur kjøre dem ud under hendes stude i folden. Siden den tid har de aldrig fisket sild her, som de fiskede før,...
da.etk.JAT_05_0_00084
Da Anders Jensens moder i Kar* blev begravet, og de havde fået deres undenower og kafferet, så skulde mæ^'en ud i gården og slå vindtojet fra dem. Så gav de dem til at trave hinanden, det kaldte de at trave bæster. Så var der én af mæ;'en, der slav ud og slav til en husmand, så han trimlede om i møddingstedet, Mæ/en: mændene. J. Kornerup, Egå.
da.etk.JAT_04_0_00237
Når et brød, ligesom det skydes ind, trimler i æ ovn, så vil en barselkone trimle om, inden de bager igjen. M. J. Skov, Oster-Abølling.
da.etk.JAT_03_0_01829
Per Skipper i Boost var bleven gift med en kone nede fra Eingkjobing-egn. Han var der flere gange at besøge familien, mens de var forlovede. Der kunde han så rende ned en dag, men da skulde han også rigtig sætte i rend sådan af og til omtrent et stykke som fra Koost til Honning. Hun hed Ane Marie Gret, og så havde de en daglejer, ved navn Sivert, ham...
Når en kage vender sig i ovnen (trimler af skåddet), varsler det død i huset. P. K. M.
da.etk.JAT_03_0_01619
Når kattene river i træernes stamme, bliver det blæsevejr, Marie Povlsen.
da.etk.JAT_03_0_01306
Når en doktor hentes til en barselkone, og barnet er dødfødt, tager han det med sig for at brænde pulver af det. Anton Nielsen.
da.etk.JAT_03_0_00742
Furboerne klippede ikke deres hår, del hængte ned ad ryggen på dem. De kom tit til Aggersund i mine drengeår og var inde hos mine forældre. Min fader sagde til én af dem : “Hvorfor klipper du ikke dit hår af?” Hnn svarede: “Tror du, Kræjsten, Vorherre bar ladet os få hår, for det vi skulde klippe det af”. De var så gode til at synge, og når de medede...
da.etk.JAT_03_0_00281
Forhen avlede de så lidt rug heromkring, at de måtte blande det med ærter til brod. Det så godt ud, men smagte ikke godt. De brugte også at lave rugmelsgrød, grvniuelsgrod, grynmelspand'kager og boghvedepaud'kager og ærtemelspand'kager, de sidste var så fulde af sand fra stenkværnene, at sandet knaste mellem tænderne. (Adslev.) Mikkel Sørensen.
da.etk.JAT_03_0_00218
Når man første gang i året horer frøerne synge, skal man trimle sig på jorden. Karen Marie Rasmussen.
da.etk.JAT_01_0_01377
Provst Krarup var henne i en gård til forsamling, og så var han bleven fuld og gik ud i et bestemt ærende. Men der trimlede han om ved siden af lyngstakken. Så kommer Maren og sætter sig. “Du må bitterdød ikke pisse på mig, Maren,” siger han. Rasmus Nielsen m. fl., Odsgård.
da.etk.JAH_06_0_00922
Lærer Krebs i Skivum kjendte godt spillemanden, og så sagde han til ham ved et bryllup: „Du skal ofre godt, jeg skal nok holde dig skadesløs". Det var ikke altid, spillemanden gik til offers, men somme tider gjorde han det. Ja, han havde ikke godt råd. „Jo, når du nu ofrer en daler, så ofrer jeg dig det samme på tintallerkenen, og så må...
Ulvene vilde tage føllene fra øgene. Så skulde drengene våge ved føllene om natten, for at ulvene ikke skulde komme og bide dem ihjel. En gang var en hel del drenge forsamlede oppe ved Føvling kirke, og de havde nogle øg at passe. Men så var de jo nysgjerrige og vilde ind ad kirken, og de gik op ad tårnet. Imens de kravler derop, da lå der en gammel kone...
da.etk.JAH_06_0_00341
Den gamle Per Overlade og mig vi fulgtes en dag ad til hove. Det var i forårstiden, og så var der en tusse kommen op at kravle oven på jorden. Da han så den, smed han sig lige ned og trimlede sig en tre, fire gange hen over den. A spurgte ham om, hvad han gjorde det for. “Det bliver min sag”, sagde han, og a blev ikke klogere. Povl Thomsen og Ole Bæk....
da.etk.JAH_06_0_00262
fDet hændte sig oppe i det sorte sogn — sådan kaldes i Alum den opdyrkede strækning, der ligger inde imellem skovene, og hvor der er en del huse med mange snavs folk i — at der et år gik en hare, som var bleven tam, den havde gået i en have og ædt sig tam der i kålene; Jens Handskemagers børn havde fanget den og opfedt den. Så, da det blev hen på...
da.etk.JAH_06_0_00251
Kræn Hansen var kommen til et sted og skulde tage skindet af en krikke. Så stod der en kone i det samme inde i bryggerset og vilde prøve at kappes med ham om at tage skindet af et får. Det vidste han jo ikke af, og han stod ude i en dal tæt ved gården, hvor konen kunde se ham. Hun kikkede stadig ud af et hul og mente, at hun kunde blive forst færdig, men...
da.etk.JAH_05_0_00657
Nis Nissen, der ejede Spøtrup og ligger begravet på Rødding kirkegård, opstaldede 200 stude årlig og drev op til Holsten med. Han havde en umådelig stærk karl til at følge med sig, for den gang var det usikkert at rejse med penge. Dem havde han i fustager, som et par karle kunde rulle op i vognen, når han havde fået studene solgt. Men denher stærke karl...
da.etk.JAH_05_0_00429
3