Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Haverslev og Ravnkilde sogne siges V, nien i Sønderup og Årestrup rø. Brorstrup og Binderup har v, men Års og Havbro w. Nogle lier i Støvring har stodtone på p, t, k. Her siges: lækkert vejr, lækker regn. lækkert korn. I N.-Kongerslcv siger de ikke brej, mer. vre. I Hurup: Stue-bro å sittekåg (ikke kåag). Kristen Mikkelsens hustru, Støvring hede....
En smed fra Randum arbejdede for godsejer Weinschenk på Ounderupgård. Da han en aften i meget beskjænket tilstand kom fra sit hjem, fik han møllerkarlen i Trende mølle til at ledsage sig op til gården. Vejen fører til dels gjennem heden, og da de kun var et lille stykke fra gården, ser de en hvid hovedløs stud, der står oppe i heden noget fra vejen....
Når folk i ældre tid lod væve tøj, kom forst konen hen til væveren og lod garnet trende, og hvis det var en linnedvæv, havde hun slættemel (o: sigtet bygmel) med. Når de var færdige, fik hun en bid brød og en kop kaffe. Så blev tøjot jo vævet, og væverkonen bar det hjem. Da skulde hun beværtes med nogle rigtig gode pandekager, og var det en mand, fik han...
Her på egnen er harve-, orne-, trende-, jule-, fastelavnsgilde og mange andre. Men det mest almindelige er dog pølsegildet, som hører Dæsten til hverdagsorden hele efteråret og lidt hen i vinteren. For hver gris, der bliver slagtet, bliver der kogt pølse, og alle godtfolk bliver indbudt til at dele den. Der bliver spillet kort, dandset, leget og...
Blandt andet berettede Hr. B. Aggerholm mig følgende, som jeg siden af andre i Ringkjøbing har hørt bekræfte, at der var et 5 Års Pigebarn i Ringkjøbing i hans Tid, medens han der var Hører, som kunde se slige Syner, men var meget bange derved, skreg og råbte højt. Barnets Navn var Ane Marie Bøtker. Hun så Gespenster om højlys Dag foruden om Aftenen. En...
Et Himmelbrev. Denne Mand havde talt 3 Gange med Guds Engel. Første Gang og anden Gang var han som en Mand i brune Klæder og havde en sort Hat på Hovedet. Dette fortalte Just til Præsten og hans Datter, hvilke svarede Just, at dette havde været et Spøgelse. Da kom han benævnte tredie Gang og sagde: han var en Guds Engel, og han slog sin Kjortel til Side,...
Der lå tre Høje sønden for Trende og vesten Landevejen, de kaldtes Trende Høje. Der har den kloge Kone Maren Hånning, som nu er død, set først nogle brogede Høveder, ret dejlige Høveder, og så en 3, 4 Drenge, der satte Hånden for Øjnene og skyggede, ligesom de vilde se efter dem. Hun talte så til Drengene: »Hør, bitte Karle, her går jere Høveder.« De kom...
For epilepsi. Et menneskes hovedpande, som er hængt i en galge, og bræud den i en ovn så længe, at benet bliver hvidt, så skul det vel stødes småt til pulver. Tag så af samme pulver et kvintin, og dertil 3 pionkjærne også små stødt tilsammen pro lochi at indgive patienten første dag og lige så anden dag, også tredje dag, alt næst efter hverandre, og hver...
Frue nat kan man på Bornholm finde penge ved før midnatstide at stå op og vandre stiltiende tre kirker forbi og gå hver af disse rundt tre gange, og derefter nå til en korsvej, endnu før sol står op, hvor man så skal trende gange kalde højt på Fanden. Denne kommer da straks og viser én, hvor skatten er. Jørg, H.
da.etk.DS_06_0_00660
Et femte brudstykke. Reseft for unde folk for at fåe sinør, at di ey kan forgiøre det. Så tag hvid Chammfær 2 sk. til kiernen, ligeledes til flødebøtten, kom det så i Pundendis vand, lad det det så ståe udi 24 timmer, laddet koge en stund, slå det så i bøtten og kiernen og lad stå i 24 timmer tæt tildækket, slå det så af og skøld kiernen og bøtten vel...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
Et grønt høj osten for Lundgård udi et lidet trind dal udi samme sted så vel som på et spegi udyrket mark, kal des Snegier(?), siges trende høvdinger for mange år at have boet og bygt. Den enes navn skulde været Tord Iversen, dog så langt, at ingeu, som nu lever, ved deraf at sige, uden at den ene skulde have myrdet den anden, og skulde være gjort eu...
På Tågerup mark, næppeli^ en halv fjerdingvejs vesten ved Tostrup, kjendes en temmelig høj firkantet bakke, på hvilken en herregård stod, som kaldes Volden og endnu haver det samme navn, hvilken der siges de Grimer, som var Hr. Peder Grim, Hr. Niels Grim, Hr. Jens Grim etc. haver besiddet. Og den sidste Grim var noget så hård imod de omliggendes byer,...
Mejrup, Måbj&rg og Møborg kirker er byggede for trende jomfruers midler, og de ligger alle tre begravede på Meirup kirkegårds nordostlige side i en lang høj, der er begroet med lyng, og dens omkreds indtager omtrent ottende parten af kirkegården. Disse tre kirkegårdes bygningsmåde har været ens med runde spidse tårne, men Mejrup kirkes er forandret,...
Skanderup kirke haves den formening om i hele Jylland, at deri frembragte bøn i særdeleshed skal være kraftig. Derom har jeg fra min embeds begyndelse haft idelig erfarenhed, da mange hundrede have både mundtlig og skriftlig anmodet mig om bøn for syge over hele landet lige fra Ålborg og ned til Holsten. Ved advarsel derimod i aviserne har jeg standset...
I Stoddesholm, en gård, der hører til Gnnderupgård, skete det et år midt om sommeren, .at to karle var ved at grave skudtorv og ved solens nedgang så et forskrækkeligt, mylr af mennesker nede ved Trende å, og det var det år, krigen udbrød. Så troede de, det var varsel for dens udbrud. Mikkel Jensen, Grynderup.
Der nede ved Vesterhavet ved æ Ronneland der kom en havfrue op til en kone om vinteren og vilde sidde hos hende og spinde, ilav der var is i fjorden, og det var koldt i vejret. Så sad hun der på ét sted og spandt på én tenfuld hele vinteren igjennem. Da det så blev forår, flyede hun konen det nøgle og sagde, at hun måtte tage af det og trende af det, så...
Kn klog kone gav hende det råd, at hun skulde tage så mange æggeskaller, som hun kunde få tal på, og kaste dem op under grubekjedelen, når hun bryggede øl. Hun skulde derefter sætte barnet foran ilstedet, så det kunde se de mange æggeskaller i ilden. Derpå skulde hun gå ud i bryggerset og stille sig på lur for at hore, om barnet vilde tale. Da hun havde...
