Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Sognefogdens kone i Skibsby var en heks. Hals Præst skyldte hende for det, og det havde sognefogden spurgt og fik ham sat ind. Da de var nu tilsagt til forhør, mødte sognefogden for hans kone, hun havde travlt den dag og var ved at bage. »Det er ikke ham, men hende, jeg vil snakke med«, sagde Hals Præst. Ja, hun havde ikke stunder. »Hun skal nok få...
Der var en Kone i Siem, hun tog deres Smør fra dem i det østre Hus i Torup. De søgte så hen til kloge Folk om Råd for det, og de vilde nu have at vide, hvem deres Gjerningsmand var. Der blev så rådt dem, at når de nu var ved at kjærne igien, så skulde de sætte dem oven i Kjærnen, det var jo sådan en Stampkjærne, de havde, og så vilde den komme, der havde...
En dreng fra Hov i Sennels sogn gik en st. Hans aften på bakken ved Bromølle, som kaldes Møllebjærget. Her mærkede han, at troldfolk havde travlt med at skjævte sig til at ride til Troms kirke. Han hørte mange stemmer, men kunde ino;en se , kan jeg ikke komme med?« sagde drengen. »Nej, ikke denne gang, men kom igjen i morgen aften, så kan du blive...
I en gård i Dømmcstrup lob der en trebenet hare, som de havde meget travlt med at fange, men det vilde ikke lykkes, selv om de havde den inde i gården og stoppede alle udgange, den legede smut med dem, til de blev stoktrætte, og så blev den borte. De skød også, og ulden kunde falde af den i tottevis, men den var lige rask. Så tog de en sølvknap, og nu...
I Væær sogn ved Horsens boede i tidligere tid en kone, som i daglig tale gik under uavuet Ma Bøkes (Maren Bødkers). Huu var almindelig frygtet af egnens folk, der troede, at hun kunde hekse. En gang var naboens kalv løbet ind i hendes ærter. Sønnen og datteren, der skulde passe kalven, havde meget travlt med at få den bort, indeu Ma Bøkes kom, men alle...
Det var i Stensgård i Bræsten, der kom Jens KusJc ind en aften, og da havde de stilt an med at skulle til at kjærne. Ved det de så, han kom ude i gårdeu, bar de kjærnen op i endestuen, for at han ikke skulde se det. Dér havde de jo travlt med den kjærnen, og nogle af dem skulde også sidde og holde snak med ham, for ellers blev han jo fornærmet. Så siger...
Langt ude på heden øst for Holstebro boede i oldtiden, sagde smed Henrik Moe, en led heks, der drev et slemt hus med de rejsende, som kom derind, for dem kom der endda nu og da nogle af, da hun havde lidt krohold. Hun havde da for skik at give dem gift i drikkevarerne, når hun troede, de havde penge hos sig. Så en dag kom der en meget fin herre ridende...
Der boede to Mænd i Sødover, og de var Naboer. Den ene hans Besætning var nogenlunde, for han passede hans Ting ret ordentlig, men den anden hans var dårlige, for det han var så slusket. Men Hovkrikker skulde de jo have, og dem havde de da begge to. Den Mand, der var slusket, han var misundelig på den anden, for det hans Besætning så ret godt ud. Så traf...
Maren Hus gik ned til Skravc (Klasonsborg) efter garn ligesom andre huskoner for at få noget at binde i boser. Det var der mange, der gjorde, fra Give. De fik garn udleveret og forfærdigede strikkede sager der af,og så fik de bindeløn for det. Netop en dag, som hun går hjem ad fra Skrave, da kommer hun ind til vores hjemme. Der var lidt gilde, og...
Anders Klinge i Overgården i Egebjærg på Tybolm var både hadet og afskyet af alle, der kjendte ham, og de fleste var næsten bange for at se ham eller tale med ham, ti når han ikke kunde få sin vilje i hvad som helst, hævnede han sig gjærne på en måde. Nu turde han ikke vel gjøre det ved dyrene, efter at Kristen Nielsen havde været i lag med ham, men så...
Hen om foiåret havde min fader en ko, der blev syg Den kunde ikke rejse sig, men åd og drak godt og var godt istand. Så siger han til mig: »Gå hen til Maren Håning iBjørum slett«, huu boede den gang der til huse ved en søster. Jeg gik og hilste fra min fader, sådan og sådan. »Hvad kulør har deu?« siger hun. Den var rødbroget. »Hvor gammel?« Så sagde jeg...
Der boede én her ude i Dalsgård ved Bystrup, han hed Randrup og kunde sige al ting forud. Han kunde sige bestemt, hvad føl der var i et og, enten heste- eller mårføl o. s. v. Han kurerede en gang min fader. Så forbød han ham at gå ud eller komme på marken, inden tre solemærker var forbi, for han var forhekset. Han kom sig også, men det med de tr9...
