Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var sådan en slem beks i Strandby g år de en gang. Hun gjente tre stude ud af et musebul ved en nabomand, og ingen af hans børn kunde leve. Den sidste kom ud på Kjærsgård og blev der en tid, ellers havde han gået til også. En dag, da konen i Kjærsgård kom ind i stuen, sad der en grumme stor tusse under vuggen. Men hun tog den i ildklemmen og kylte...
I Flade præstegård ved Frederikshavn kan ingen præst være i mere end femten år på grund af spøgeri. Folk fortæller, at der en gang har boet en præst dér, hvis frue skyldtes for at være en heks. Hver nat skabte hun karlen til en hest og red på ham til Troms kirke, hvor hun skulde mødes med andre hekse. Karlen var jo meget misfornøjet med denne stilling,...
Der var ingen, der vidste, at præstens kone i Udby var en troldheks. Men en Skjærtorsdag aften, karlen gik ind ad porten, fik han det at vide, for dér mødte hun ham med en mile i hånden, som hun rystede ad ham med og kastede over ham, og så blev han til en hest. Som sådan red hun nu på ham til Tromsø kirke, hvor hun bandt ham uden for mellem en lang...
Der var en præst, der havde en karl, som var så træt hver morgen. Endelig gik karlen hen til en klog mand, og han flyede ham noget salve, han skulde have at smøre hans hoved med. Så om natten kom præstekonen med et bidsel og rystede for ham, og si blev han til en hest, og nu red hun på ham til Troms kirke, hvor han blev bunden til ligstetten. Men så...
Jeg har i min ungdomstid kjendt en gammel mand i Skarvild ved navn Peder Andersen, eller, som folk kaldte ham i daglig tale, Per Skomater. Han fortalte mig en gang, at han i sine yngre dage gjærne vilde gå på jagt, og så traf det sig en dag, da han vilde gå fra Skarrild kirke langs med storåen til Selstrup for at skyde ænder, at han endelig traf en and...
En præst havde en avlskarl, og hver morgen, når han vågnede, var han så træt og havde så ondt i lænderne, det værkede i hans ledemod, som om han havde haft det sværeste arbejde. Så søgte han råd hos en klog mand, der sagde ham årsagen til sygdommen. Det var nemlig præstens kone, som kastede søvne på ham, og ved at lægge et heksebidsel på ham skabte ham...
Gunder Jensen tjente som skytte på Kjærgårdsliohn og var så øvet en jæger, at han aldrig skød bommer ad noget stykke vildt. Eu gang var han på jagt efter en hare, som han ikke kunde ramme. Tog eu sølvknap o. s. v. Den løb på tre ben ind i en bondegård og slap ind ad househullet. Gik der ind og fandt, at konen havde det ene ben i stykker. Det gjorde ham...
Folkene her stod i sin tid under en herremand i Jylland. Så var to naboer komne i trætte om en vej. Marken lå jo mest til fællig, og herremanden skulde da herned og afgive sin kjendelse. Han hørte nu på, hvad de havde at fremføre, og fulgte med ud på åstedet. Så længe manden begjærede vej tværs over den andens agre, tav herremanden stille, men da de kom...
De wår en stæj øwer i Krawens, dæ wår en kowen, å di såå, hon ku malk æ mjælk ne/er å en knywsblaj fræ æ låwt. De wår åænå ga?jg, dærwåre^un jænhåår i æhejel soiva, ådænd gæk en ma?zd o jawt afer. Han hååd tkio mønder, å dæmm håd han aler æ håår, men di ku et tæjj en, få di såå, te dænd hådd åt be;en. Nær di flir wår træt, såwæændensæ omh såt di ånde...
En mand, der boede i Scanjolk, kom en gang i trætte med Lismette i Skibsted om en navr (et bor), som de havde til fælles, ilanden, der var hjulmand, brugte den til at bore hul i hjulene med. >Do skal bra et drell mæ, bette!« sagde heksen endelig. Disse ord optog manden som en trusel, og det viste sig snart, at han havde gjættet rigtig. Nogle dage...
En kone på en 44 år har fortalt mig, at da hendes mand for nogle år siden var syg og træt om sommeren, var der en kone, som gik for at være meget klog, og hun sagde ofte til den anden kone: »Din mand har æ sommersyge, og du skal få noget gjort ved ham.« »Hvad skal han da gjøres ved?« ¦ »Ja, det kan a gjærne sige dig. Du skal give ham tre levende lus...
Der var en underlig sygdom i Stavad. Først lo de, og så græd de, og så var de for alvor syge, men efter kort tid var de raske igjen. Når Fanden kom der til om natten, så kunde de hore, om han var gal, for så lod det, som én kom, der lammede så hårdt, og det sagde trisk trask. Men var han mild, lød det, som han gik i bladder, og så sagde det slisk slask,...
En herregårdsskytte red ud på jagt en tidlig morgen, og snart jog hundene en hare op. Men hvor ivrigt de end forfulgte den, og hvor hurtig end jægeren foer efter den på sin raske hest, var det ham dog umuligt at iudheute og fange den. Det var også en underlig hare, for den havde otte ben, men brugte kun fire ad gangen, og når de fire blev trætte, veudte...
For et par levealdre siden var der et frygteligt spøgeri i den gård i Bredstrup ved Fredericia, der nu ejes af gårdejer Kring. Grunden til dette forklares således: Ejeren af gården var bleven uens med ejeren af Vellinggård om nogle tøndebånd, og denne sidste besluttede så at hævne sig. Han lejede en pige til at strø noget rundt om gården og alle steder...
Til Astmp kirke knytter sig folgende sagn. I en høj ved Lutide var der forhen underjordiske. De holdt gilde om natten, og så længe det varede, holdt folk ikke af at komme for tæt hen til højen, der da var åben, så at man kunde se, hvordan troldtojet dandsede og drak. Det skete alligevel en enkelt gang, at der kom nogen forbi, og de kunde da se, at...
Folketro om store højtidsdage. 1. Den, der er født til en hellig tid, kan se al slags forvarsel og det uden al frygt. A. Ludvigsen. 2. Hvem der er født under messe (o: gudstjeneste) kan se holsknægtene. (?) C. M. Larsen. 3. En kone her befalede, at asken de store højtidsaftener (?) skulde klappes ganske til, så cler ikke var en rand på den. Viste der sig...
