Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
387 datasets found
Danish Keywords: træffe
Der er en stor gård en halv mils vej herfra i Gaverslund, der kaldes Hvilsbjærggård. Der boede for mange år siden eu Munk, og tæt ved siden boede en gammel mand, der gik i dagleje på gården. Han havde to sønner. Så skete det en gang, at Muuken kom derhen, ilav de to drenge sad og spiste mælkebrød, og da hældte han det ned i et hul, der var i gulvet, og...
På Trudsholm i Kastbjærg sogn boede en meget slem mand, der snød og bedrog folk ved enhver lejlighed og gjorde megen fortræd. Nu træffer det sig sådan, at han en gang rejser til Fyen og dør der og bliver begravet der ovre, men han kom alligevel hver nat til Trudsholm. Præsterne samledes den ene gang efter den anden, men kunde intet gjøre. De tændte svære...
En mand fra StuLbergård blev begravet i Viborg domkirke. En nat kom to præster kjørende efter at skulle mane ham. De havde før været der og talt minde med ham, men det hjalp ikke, han gik nu og grasserede der på gården, så ingen mennesker kunde være der om natten. Så da de nu skal dertil igjen, kjører de så tidlig, at de kan være der inden aften. Da de...
Herremanden på Stubbergård var kjed af, at hans sognekirke ikke var så villele som Sal og Ejsing kirkor. Sal har et højt tårn, og Ejsing udmærker sig ved de mange korskirker, der er nok syv. Han spekulerede derfor på, at ban vilde se at få lov til at nedbryde Trandum kirke ude i østresognet for at bygge don til Sevel. Men for at få lov til det får han...
I det sekstende århundrede var de nær ved at blive slagne ihjel her omkring af Svenskerne, der var så næsten ingen tilbage. Der var 7 drenge fra Brande sogn, der rendte snart som vilde børn, deres forældre var slagne ihjel. Men så fik Svenskerne fat på de drenge, og da de ikke nænte at slå dem ihjel, tog de dem med dom. De mente vel, at de kunde have...
da.etk.DS_04_0_00411
I Borre sogn findes et tjørnekrat, hvorigjennem en kjæmpe fra Upsala plejede at have sin natlige gang, når ban øvede sine hemmelige jagter, hvilket er set af mange, og navnlig af en vis Henrik fra Fyen i året 1644. Der fortælles også om den samme kjæmpe denne vidunderlige historie. Da han en gang havde jaget, kom han med sine hunde til en bonde i...
En mand, som boede lidt uden for Tønning i Ejdersted, var nær ved at spille fra gården. Så drømte han en nat, at han skulde rejse til Amsterdam og finde sin lykke. Han drømte det samme anden nat, og så tortalte han sin kone det og sagde, at hvis han nu drømte det samme tredje nat, vilde han rejse, for det kunde ikke gå værre end at spille fra gården. Så...
da.etk.DS_03_0_02452
Der var en mand, som boede i et lille hus sønden for Højstrup i Torslev sogn, tæt ved vejen, som går fra nævnte by til Torslev kirke. "Han haj entj andt end bøjn å aremo", men begge de dele havde han også nok af. Nu drømte han tre torsdag nætter efter hinanden, at han skulde rejse til Kjøbenhavn, hvor han skulde finde sin lykke. Nu véd vi nok alle...
For en hundrede år siden skal det have hændet sig, at en lille dreng fra Glibstrup, som ligger et par mil norden for Varde, der gik og vogtede får ude i heden, skal have sat sig på en høj og til tidsfordriv har skrabet i højen med sin træskohæl og da have truffet på noget krumbojet i form af et øre af en kjedel. Imidlertid måtte drengen løbe efter...
da.etk.DS_03_0_02207
Der sees stundom et lys brænde på marken et eller andet sted, og der er da en eller anden skat gjemt, siger man. Det er imidlertid slemt at gjøre fortræd med sådant et lys, hvis man træffer på det. Således var der en skovfoged, som ude i Nordtorpe — en skov øst for Kværndrup by — fik et sådant lys at se, og han gik da hen og slog til det med sin kjæp,...
Der har ligget en anselig by sydvest for Lønne kirke. Der kom brudetog derfra til kirken på mellem 1 og 20 vognlæs. Man har ved at grave ned truffet levninger af gamle vognhjul og af plove der ude, ligesom og vendte furer og gamle agre ude ved gabet. Kirken har ligget langt vest på og været anselig med tårn. Den er flyttet to gange. Den nuværende kirke...
I den gamle kirkebog i Vestervig, begyndt 1652, findes omtalt flere byer, som nu ikke mere er til, og nogle af dem véd man slet ikke mere om, hvor de har stået. Foruden nuværende byer i Agger sogn: oster- og Vester-Agger, Sønderog Nørre-Alum samt Tyborøn, har der for 200 år siden været Nabe lidt sønden for Øster-Agger, også stavet Nåbe, Bolum eller...
Vindum skov og Viskum skov, Tjele skov og Randrup skov har altsammen været i et. Der er mange ting, der viser for, at skoven er brændt. Man kan også træffe at se øksehug fra gammel tid. movst jensen, vinkel.
da.etk.DS_03_0_01999
En del af søen Vesen i Engbjærg kaldes Dungrav, og denne er så dyb, at ingen endnu har fundet bunden derpå. Der fortælles, at en mand ved navn Peder fik i sinde at måle den. Han roede ud på en båd og havde en meget lang line, til hvis ende var fastgjort en tung kampesten. Han lod linen løbe ud, men der var ikke bund at træffe. Da han trak rebet op igjen,...
da.etk.DS_03_0_01718
Pa den tid, da der var ulve her i landet, plejede der at være voksne folk til hyrder, som kunde være i8 til 20 år gamle. Da nu Elling hede var meget stor, var der også mange hyrder. Disse kom tit i trætte, og så havde de en hytte, som de kaldte deres tingstue, der blev trætterne afgjorte. Nu var der ingen byfoged i Skagen, og når en sag skulde afgjøres,...
da.etk.DS_03_0_01686
Den sydlige del af Vinten skov indtil en stor grøft, der kaldes æ Flækgrav, og som gjennemskar skoven fra øst til vest, kaldes endnu den dag i dag Tingskoven. Sagnet fortæller, at der i gamle dage har været et tinghus ved skovens søndre ende tæt ved, hvor landevejen fra Horsens til Silkeborg går forbi skoven. Skoven har i tidligere dage været meget...
Efter pestens tid er hele egnen der oppe ved Lystlund bleven øde, og endnu ved slutningen af forrige århundrede bestod hele byen kun af to gårde, Lystlundgård og Katborg. En del af jorderne skal oprindelig have været gode, men så mener man, at skovene er afbrændte, og derefter er sandflugten kommen og har på sine steder lagt et tykt lag sand over den...
da.etk.DS_03_0_01527
Rollingen på Voergård er sat på egestokke, der er bukket på pæle i jorden med nokker i, og så er der hugget huller i stokkene, som passer til nokkerne. Disse stokke ligger da fladt ned på pælene, og ovenpå dem er murene byggede. Alt dette underlag er af godt eg, og disse ege er skovede på Jigskov fælled, hvor der i sin tid har været stor egeskov. Man har...
da.etk.DS_03_0_01362
På Hjortholm, hvor Marsk Stig siges at have boet, findes endnu vel bevarede voldgrave af en borg, som kaldtes Hjortholmhus. Der fortælles, af Marsk Stig havde et drikkebord af en svær egeplanke. Langs kanterne var den besat med en række tænder; ti hvis en mand under et drikkelag mistede en tand, var det hans pligt at drive den ind i bordpladen. Efter...
Forhen var der to ridderborge i Kragelund, den største var Refshale og beboedes af ridder Ulrik Volfhagen, den anden vat Hjøllund, og her boede ridder Krøkke. Disse to herrer lå i stadig strid med hinanden, og når de om søndagen drog til bedehuset i Engesvang, kunde de ikke lide at se hinanden, hvorfor der var sat en mur op imellem dem. De lå også oftest...
da.etk.DS_03_0_01306
35