Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En mand, der boede i et nabosogn, havde eu bulden finger eu gang, og det truede med, at det første led vilde gå af. Hans kone sagde så en dag til ham, at han skulde rejse hen til Frants i Slævstrup for at få den helbredet. »Hvad tror du, at Frants kan hjælpe der?« var mandens svar. Det ene ord tog det andet, og til sidst blev manden så vred, at han for...
Da Jens Pedersen havde fået Henrik Smidt og Sehrian af provsten, begyndte han at hjælpe folk. Fortællerens moder, som boede på Time mark, kunde en sommer i hans ungdom ikke få smør af fløden, hvor meget hun så kjærnede. Der gik da bud efter Jens Pederseu. Han kom og bød dem fyre godt i kakkelovnen, lod dem tage deres plovjærn af og gjøre dem rene,...
En mand, der boede i Scanjolk, kom en gang i trætte med Lismette i Skibsted om en navr (et bor), som de havde til fælles, ilanden, der var hjulmand, brugte den til at bore hul i hjulene med. >Do skal bra et drell mæ, bette!« sagde heksen endelig. Disse ord optog manden som en trusel, og det viste sig snart, at han havde gjættet rigtig. Nogle dage...
I Øsse boede en mand, i hvis hus der gik meget hekseri for sig. Når han havde givet hans kreaturer og gik ud fra dem, så lå foderet i grævningen, og når de kom noget i deres nattergryde og gik fra det, så kom det af gryden, uden at nogen vidste, hvordan det gik til, og gryden var torn. Datteren i gården sagde, at der undertiden om dagen gik en lille mand...
Der var en gang en kone, som man beskyldte for at kunne mere end hendes Fadervor, men da hun aldrig gjorde fortræd med sin visdom, men derimod gjærne hjalp folk til rette, når de var i en eller anden nød, var hun almindelig afholdt. Engang havde hun fået sig en ung karl, ti hun havde både gård og gods, og skulde selvfølgelig da også have en karl. Så en...
Hans virkelige navn var der næsten ingen, der kjendte, han blev så godt som al tid kaldt Beggen, eller Beggen i Oislum, og under dette noget besynderlige navn var han i en vid kreds en bekjendt doktor, dyrlæge og heksemester. Han nød derfor en stor anseelse i sin hjemegn og blev søgt, så snart der var noget i vejen med husstanden eller...
I Snolclelev mellem Roskilde og Kjoge var der for mange år siden en præst, som havde gået i den sorte skole og derfor kunde kurere forheksede folk og læse spøgeri væk. På samme tid boede i Vallensbæk en rig gårdmand, der hed Anders Kartun. Han havde en stifdatter, som blev dårlig i det ene bon, da hun var en 9, 10 år, og til sidst så elendig, at hun lå...
Den gi. kirkesanger Peder Pedersen Vejsbjærg på Vænø har fortalt således: Jens Foged var ladefoged på Volstrup i Svenskekrigens tid. En gang kom to svenske ryttere til Volstrup, og de havde hver en posefuld røvede guld- og sølvsager hængende på hesten. Mens de var inde i huset, og deres heste holdt udenfor, tog J. F. en af disse kostbare poser og smed...
Nær ved Holbæk ligger herregården Løvenborg. Her skal i gamle dage have været en jomfru, hun var nok mejerske, og hun var, efter hvad folk sagde, en led heks, der havde givet sig den Onde i vold. Hun hed Ellen, men da hun var høj af vækst, kaldte man hende gjærne Lang-Ellen. Imens hun levede, gjorde hun meget ondt, men værre blev det, da hun var død, for...
Til Astmp kirke knytter sig folgende sagn. I en høj ved Lutide var der forhen underjordiske. De holdt gilde om natten, og så længe det varede, holdt folk ikke af at komme for tæt hen til højen, der da var åben, så at man kunde se, hvordan troldtojet dandsede og drak. Det skete alligevel en enkelt gang, at der kom nogen forbi, og de kunde da se, at...
Glavind var den største heksemester, der var inden for mange herreder og sogne. Jeg skal her fortælle noget om ham. Han var udskreven til at tjene kongen for kyrasser i Horsens, og der gjorde han sig fortjent til en rigtig god dragt prygl. Ritmesteren befalede så en underofficer at give ham 24 stokkeslag og bød Glavind træde ud af rækkerne....
