Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min Bedstefader har fortalt, at han en Gang ved Aftenstid gik over en Kirkegård, der gik nemlig en Sti hen over den. Da så han inde midt på Stien lidt oven for Jorden to gloende Kugler, der var lidt fra hinanden og så ud som to Stykker gloende Kul. Han blev lidt bange, men turde ikke vende om, for så kunde det jo få Magt over ham. Han tænkte ved sig...
De siger, at det knager om aftenen i træerne i Støvring præstegårdshave, og der er en lyd, ligesom nogen træder i blade. Det er vesten i haven, og det kan være helt lyst, når man hører det. Mange har hørt det, men ingen véd, hvad det kristen jensen, hestbæk. haver. er. støvring.
Min husbond fortalte mig en gang følgende: I min ungdomsdage var jeg en sommernat ude at spasere med en pige i skoven. Med et så jeg et stykke foran mig, at der kom en ridende mand med en hest ved hånden, og han kom hen imod mig. Jeg trådte til siden med pigen ind imellem nogle træer og blev stående der, mens han red forbi med de to heste. Skjønt det var...
Vor nabos søn her osten for havde en aften været omme i byen og gik nu hjem med en sti, der fører ned til gården. Der kommer ham imod en bitte hund, der gik lige ad stien, og den vilde ikke gå af vejen for ham. Nu vilde han træde på den, men der var ingen ting, og han blev så syg, da han kom hjem. jens pedersen, billund.
Om præsten Berg i Hem ved Mariager har en anden meddeler fortalt omtrent sådan: Folk forundrede dem over, at der aldrig kom nogen tak for det, Hem præst havde samlet, og så var der nogle, der mente, at han selv havde beholdt det. De snakkede så stille om det, og der kom ikke noget ud af det, men folk kom da til at tro det. Da han var død, flyttede hans...
I en gård i Vesterbølle lå folkene af tyfus alle sammen. A var gået derned at se til dem, og så tilbyder a manden at ville blive og sidde ved dem en tid af natten. Så sidder a til klokken ét, to, og da vågner manden. A vil nu gå, og a kommer te'n. Men som a går ad vejen nord på til Lerkenfeldt, er det, ligesom en arm lægger sig om min hals og klemmer...
En aften a kjørte fra Gammel-Herning by til Herningsholm, styrtede mine bæster lige ned på landevejen, og a brugte pisken, men kunde ikke få dem op. A kunde se under tommen noget, der trippede og virrede frem og tilbage fra én side til den anden for ved bæsterne, men det var uden hoved. Det var, ligesom det ikke vidste, hvad side det vilde til. Der var...
Slanter-Lavst gik igjen ved den gamle eg, og præsten i Gjødvad skulde mane ham. Han gik efter ham flere aftener, men kunde ikke få ham til at tale, og så kunde han ikke mane ham. Præsten havde en karl, der hed Jens, og han skulde nu hjælpe til ved det. Jens fik nemlig en studepude om halsen som krave, og så gik han foran, medens præsten listede sig...
Ved Søren Bødkers gård i Kvorning er der en toft nord for gården, hvorover der gik en sti. Tæt ved gården løber en lille rende, og der ligger en sten over til at træde på. Imellem den sten og stien skal hunden om aftenen somme tider rende sig en tur, den springer mod stien og gjøer og halser, som om der kommer nogen farende ad den, men når den så kommer...
Der er passeret et spil her ved vor dør. Det var i ældre tid, da min gammelfader gik til fjorden, da kom det trædende op til døren. Min farbroder han kunde jo se al ting, og da han nu var bleven stor, så kunde han se, der kom én om aftenen med en stor grå lue på gående hen mod døren. Da træffer det en dag ved middagstider, at der stod en hjulbor på det...
Om præsten Berg i Hem fortælles forvist, at han gik igjen. I krigens tid (1848) blev der, som bekjendt, samlet penge ind til soldaterne, og da også i Hem sogn af præsten og i Norup af sognefogden. Der kom skrivelse med tak fra soldaterne til alle sogne der omkring og særlig til præster og sognefogder, der havde forestået indsamlingen; og der kom til alle...
Imens Kirken var i Slotsgården i Silkeborg, blev der klaget til Præsten over, at det spøgte på Kirkegården om Aftenen. Præsten vilde ikke tro det, men da der gjentagne Gange blev klaget til ham over det, så siger han en Aften til hans Karl: »Kan du nu i Aften tage en Øgpude om Halsen og gå op på Kirkegården.« Karlen var kjed af det, men Præsten sagde:...
A er kommen forbi Engelsholm en Juleaften sådan ved Klokken 6 og så da noget, som ikke var helt rele. Det var kjønt månelyst, og a vilde hjem og se til min Moder, der boede i Sognet. A tjente ellers ved Politibetjent Nielsen i Hørup, og det var lige efter, te a var kommen hjem af Tjenesten. A gik nu igjennem Gården og ud af Porten og så op ad Skovvejen...
Imens vi boede der ude i Siberien, gik jeg en Gang med min Moder ud på vor Mark ud imod det østre Løb ved Langdal, hun skulde ned og malke, og jeg gik lidt bag efter hende. Så ser jeg en Mand i en gammeldags Dragt med stribet Vest og Stumptrøje og Knæbugser på og med sammengroede Øjenbryn komme forbi mig med meget lange Skridt, og han trådte så min Moder...
En fjerdingvej sydvest for Jelling ligger herregården Fårupgård på den nordre side af Fårup sø. Nu ligger stuehuset mod nord, men før har det ligget for sønden i gården lige ud mod søen, syd for de nuværende ladebygninger. Anledningen til, at dette blev flyttet, er denne. Sydvest for gården henne på marken er der eller har været et halvmåneformigt spor...
Da Slanter-Lavst gik ude i Århus og var student, gik han op til biskoppen en aften, te sådan og sådan var det, der var tre præster i lag med Fanden der ude ved Studsgård skov, og han skulde se efter at komme ud og redde dem. "Ja, Vorherre skal redde dem, jeg kan ikke." - "Da er det ikke des kjønnere gjort." - "Kan han da, Lars, så vil jeg levere ham...
Det var den Gang mig og min Kone, der sidder her, vi var Kjærester, da var hun her ovre at besøge mig en Dag, og så skulde hun til hendes Hjem på Assendrup Mark om Aftenen, og a følger hende på Veje. Så var der en lille Klat Skov vi skulde igjennem, og der sætter vi os en lidt. Da hører vi begge to, der kommer én gangende ned ad Skoven, og det var...
I Lund i Skåne var der altid sjov og spektakler i kirken, og stolene de lå og var vælt. Præsten han kunde ikke komme ind på, hvordan det kunde være, og vilde gjærne have det opdaget. Men han turde ikke selv være i kirken og opdage det. Så var der en fattig skomager i byen, ham byder han en stor betaling for at gå der op og være der en nat. Ja, det vilde...
En svensk skipper gjorde akkord med to Skagboere om at sejle med dem til Frederikshavn, men så blev der sydostvind, og skibet kæntrede og forliste her syd for Strandby. Skagboerne kom i land, men kaptainen kom aldrig. Sådan skulde det nu hedde sig, men meningen var dog, at han var kommen til land enten levende eller død og så mulig slået ihjel og i alt...
Byen Ristinge på Langeland var i gamle dage hjemsogt af en lindorm. Ved Ristinge klint gik den i land af Sondenstvand og gik op i markerne og slugte både heste og kvæg. Der var spået en mand i samme by, at lindormen vilde volde hans død, og for at undgå den gik han til sos og opholdt sig al tid på havet på rejser til fremmede lande. Lindormen blev...
