Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der er en bog, der hedder Bandehogen, den handler om, hvordan man skal bære sig ad, når man nnsker Djævelen til sig. Et sted sad de en aften og spillede kort og bandte. Én pikker 3 gange på døren. De siger: »Kom indl« og der træder en mørk person ind til dem. Han spilte med. Klorerne faldt fra ham på jorden. Der sad kløer ud af hans støvler så lange. De...
En aften sidder der en hel hoben karle og spiller kort i Bedholm. Så trådte én af dem til døren, og da står der en stads ung karl og kan ikke komme ind. Så beder den anden ham ind, han spørger, om han havde ikke lyst til at få et blad klor med dem. Jo, han følger så mod ind, og de spillede videre, men den fremmede karl tabte bestandig. Så falder der et...
Den Gang Vorherre var i Færd med at skabe Dyrene, skulde Djævelen også hen at se, hvordan det gik til. Da han kom, var Vorherre just ved at skabe en Hest, og den var allerede færdig så nær som Øjnene. Djævelen syntes da, at det var det bedste Dyr, der endnu var blevet til. Så vilde Vorherre sætte Øjnene i Hovedet, men Djævelen sagde, at de skulde sidde...
En præst var en søndag i sin prædiken kommen til at tale meget om djævelen. Jeg har set ham, sagde han, det er en skrækkelig karl, han er rød overalt og har en forskrækkelig lang hale. Da han endelig blev færdig med sin skildring, trådte en gammel mand frem på kirkegulvet og sagde: Det har så mænd været en ræv, bitte faer. Th. S.
da.etk.JAH_06_0_00732
På gården Bedholm i Jetsmark sogn var der i ældre tid meget med kortspil, nattesæde og andre unoder, som hermed fulgte. En aften, som de sad ved bordet og spillede, medens det gik meget vildt til med banden og sværgen, blev der banket på duren. Efter at én af spillerne havde råbt: »Kom ind!« trådte en fremmed mandsperson ind i stueu, og han kom efter...
En sang, som de gamle koner brugte, når de gik om og tiggede uld. Ak, jammer over jammer stor, hvad er vi slemme gjester, Gud haver skabt os forst ved ord, han véd vor gavn og bejste. barmhjærtighed og evig fred, han la'r os åbenbare, vi have trådt ad djævelens fjed og ladt os ilde dåre. Og værsågo at give os en tot tow i Guds navn, I Guds børn! Hatting....
Der var en præst, som gik meget udomaftenen, og det holdt madammen ikke af, hun kunde heller ikke forstå, hvad det skulde betyde. Så sagde en af karlene, at det skulde han nok vænne ham af med. Da de netop havde slagtet en kalv, tog han skindet om sig, så at hornene vendte lige op i panden på ham, og gik så ud i mod præsten. Denne råbte: »Er duet...
Torkildsen, der bor her i Mølholm, hans Bedstefader, boede på Hvejselgård, og han havde Frisnit. Min Bedstemoder tjente på Vindebrogård som ung Pige, og så en Nytårsaften kom der nogle Karle for at skyde Nytår ind. Hun var nu meget ræd for den Skyden, og da hun gik ud for at se, hvem der var ved Døren og så Karlene, vilde hun skynde sig ind igjen, men da...
Der var en klog Mand i Rævild Skovhus, han kunde også mere end hans Fadervor, og han kunde malke Folks Køer. Han hed for Resten Kristen Sletting. Nu havde han jo ikke uden én Ko, men havde lige godt Mælk alle Tider, og på den Tid hans Ko ikke malkede, da var Naboens Køer altid syge. Det var lige sådan, når han kom i Træde med nogen, så blev deres Køer...
I Ravnclrup, Gislev sogn påFyen, boede en mand, som havde meget uheld med sine kreaturer, så han til sidst troede, at en heks forvoldte det. Da lod han sin søn kjøre hen for at hente en klog mand, som skulde hjælpe ham. Men på hele vejen der hen var hans heste så ustyrlige, at han næppe kunde holde dem, ng en gang, da han kjørte igjennem ved et led, foer...
Fra min barndom mindes jeg en gammel kone, som iom 2 gange om året for at tigge uld. Det var for resten det leste, hun bad om, og så sang hun følgende vers: Ak, jammer over jammer stor, hvad er vi slemme gjæste, Gud haver skabt os først ved ord, han véd vort gavn og bedste, barmhjærtighed og evig fred han la'r os åbenbare, vi have trådt ad Djævlens fjed...
Hans virkelige navn var der næsten ingen, der kjendte, han blev så godt som al tid kaldt Beggen, eller Beggen i Oislum, og under dette noget besynderlige navn var han i en vid kreds en bekjendt doktor, dyrlæge og heksemester. Han nød derfor en stor anseelse i sin hjemegn og blev søgt, så snart der var noget i vejen med husstanden eller...
I den tid, da bonderne skulde gjøre hoveri hos herremændene, skulde Timboerne i Tim sogn ved Ringkjøbing også gjore hovarbejde pá Timgård. Det gamle ord: alle kneb gjælder, og somme to gange, anvendte Timboerne overfor Timgårds fogeder, der stod med pisken over nakken på dem. Når de t. ex. var i engen og skulde bære ho i stak, og de så kunde se deres...
I en gård i Kjclby havde deeu søn, og han blev kjæresto med en gårdmands datter i byen. De unge holdt meget af hinanden, og så bejlede han til hende hos forældrene, men faderen gjorde udflugter, han vilde ikke være i familie med ham. De har jo forfærdelig store enge omkring ved Limfjorden, og der er mogen hobjærging, så en rask hølekarl er godt anset....
Frimurerne har ikke noget godt for, ti ellers kunde det da tåle lyset. Den, der går ind til frimurerne, 9kal sværge en forfærdelig ed på, at han aldrig på nogen som helst måde må røbe det mindste af de hemmeligheder, han bliver indviet i. Man har heller aldrig hørt, at en frimurer har brudt sit løfte, medens man tit har hørt, at folk har brudt alle andre...
I den nederste gård i Forballum boede en gammel og sær mand, der ofte var sengeliggende, og han hed Kristen Hansen. Hans kone hed Maren, og hun var meget yngre end han og vilde gjærne gå i by og more sig. Det var den gamle jo kjed af. Så en dag, hun var gået bort, siger han til sønnen, at når hun kom hjem, skulde han ikke svare andet end kvab, og så...
Når en kvinde første gang er frugtsommelig og går i angst for fodselssmærterne, kan hun slippe for dem, når hun selv vil. Hun skal da for dag gå hen, hvor der ligger en horserad (hestebenrad) eller en horseham (hammen, som omslutter føllet for fødslen) og stille den op. Når hun så kryber nøgen der igjennem tre gange i Djævelens navn, får hun aldrig nogen...
Bruden skal være i den første vogn, og brudgommen i den anden, spillemanden i den tredje. De unge mænd rider foran pá stolte heste, og når toget kommer i en fire, fem bøsseskuds afstand fra kirken, rider de i fuld karriere op til kirkegårdsdiget og vender strags i susende galop om igjen for at hilse på bruden. Sådan rider de to gange til og venter...
