Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Man skulde tage tre Grene af tre forskjellige Træer, og de Grene skulde sættes i Kjærnestaven som Kiler for at forebygge, at nogen tog Smørret. De skulde tages på et Sogneskjel for at være rigtig kraftige, og det ene Træ skulde være en Røn. Løjtofte S., Lollands Nørre H. Ane Kirstine Hansdatter, L.-Løjtofte.
En heks kunde sælge smør af to køer, som om kun havde ti, og frugt af sin have, men det såes næppe på træerne, og når folk troede at komme hjem med et helt tørklæde fuldt, så havde de slet intet. Hendes sonnekone var hun vred på, og hun måtte derfor gå frugtsommelig i otte år med sit første barn. Da de unge karle skulde op at ringe over hende efter...
Jeg kjendte to koner i Svendborg-egnen,Elsebet og Maren Norskens, som jeg var meget bange for, da folk sagde, at det var hekse. Elsebet kom en dag ind i skoven, da vore karle fældede træer. De troede straks, der vilde ske en ulykke, og der faldt også et træ om og slog Tyske-Peter ihjel. Når man mødte én af de to, skete der næsten altid uheld. En dag...
Der boede en gammel Hegs her i Hygum, det var en Gårdkone, og snart det halve af Sognet troede også, at hun var en Hegs. Det er kun et Par År, siden hun døde. Hun havde foræret en anden Gårdkone nogle Gryn, og dem gav de deres Høns, men så blev de helt tumpe og fløj op i Træerne, og så døde de. Et andet Sted skulde Grisen have Ulvtænderne ud, og så fik...
I Skyum og Hørdum i Ty var for mange år siden et helt kompagni af hekse, der gjorde megen fortræd og frygtedes meget af beboerne. De uddøde efterhånden, men det er dog forst i de senere år, og endnu mindes der i egnen adskillige af dc ulykker, de gjorde. I Hørdum boede eu mand, som hed Niels Drejer, hvis moder vævede fer folk. Så havde hun fået et stykke...
Byrge Krog skal have manet Gordon og Stejlberg, de gik jo igjen, og da de spurgte ham, hvornår de måtte komme op igjen, svarede han, at når de fik brudt jorden herfra og til Randers port med deres brystben, så først måtte de have lov til at komme op. De fik jo sag anlagt mod præsten og vilde have en eng, der tilhørte præstegården, det er vist den, de...
Ane Skov, scm bor i Holev skov, Marslev sogn, fortalte mig en gang følgende tildragelse, som hun påstod var virkelig passeret: I førstningen, da vi kom hertil, gik der hver dag en hare, den havde så forskrækkelig store øjne, så vi blev bange for den; men den gjorde os ellers ingen ting. Nu er den Gud ske lov forsvunden. Men her indenfor i Niels Pedersens...
Der var en mand, der havde to piger, som var hekse. Han mærkede nok, at de somme tider var borte, og kunde ikke forstå, hvor de var henne, da døren var låset eg lukket. Han tog sig så for at passe dem op én aften efter en anden aften, men uden udbytte. Så var det da endelig en aften, han passede dem op, da de vilde af sted. De tog hver en ovnsrafte, og...
En mand i Torslev, Povl Knagholt, gav sig af med at kurere det, der var forhekset. Han havde et slæb (et ådsel, der slæbtes fra ét sted til et andet), og det vilde han skyde ræve i. Da han nu stod og vilde passe på det, kom der også en ræv og gav sig til at gnave af ådselet. Han skyder, men den løber sin vej. Han går ind i huset for at lade igjen, mens...
Der boede en gammel Kone i et bitte Hus på et Hjørne af min Faders Mark, hun hed Ane Katrine Boje, og hun har lært mig at kjende Bogstaver. Hun kunde giøre ondt, men hendes Moder var endnu bedre til det. Vi kunde ikke blive af med hende, for vi havde kjøbt Gården på det Vilkår, at hun skulde blive siddende i Huset, til hun døde. Da hun så var død, blev...
Min tipoldefader Jørgen Povlsen var en Sønderjyde og havde tjent herskabet på Ol.-Estrup, men hvad han var der, véd jeg ikke. Han var ualmindelig stærk, havde mange kundskaber og virkede meget som dyrlæge. Det samme gjorde hans søn og sønnesøn også. Han fik den gård i fæste, som min fader har kjøbt, og som efter den tids lejlighed var en meget smuk gård...
Der var eu gang en greve, som havde en tjener, han vilde lade henrette for følgeude begået mord. Da dette du skulde ske, kunde skarpretteren ikke få hovedet af ham. Da greven så dette, spurgte han, hvorledes dette kunde gå til, at ingen sværd kunde bide på ham. Derpå viste tjenereu ham dette brev med folgeode bogstaver: S. J. T. K. H. B. K. X. K. Efter...
Overtro om påsken. 1. Sildig påske god grøde. H. Brøchner. 2. Påskeregn huer kreaturerne ikke, ti den giver fodertrang. Th. Jensen. 3. Påskeaften, når skorstensilden gjemmes, nedgraves i asken en håndfuld spansk salt, som natten over skal brændes og om morgenen efter optages og gjemmes til den dag, fæet forst lades ud, da hvert kreatur får lidt af...
