Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min fader rejste meget omkring, og så kom han nede i Silkeborg-egnen til at ligge ved et par gamle mollerfolk, mens han var på den kant. Så skulde han en gang, han atter kommer der, med dem omkring og se, hvordan de havde formeret deres gods, siden han sidst var hos dem. Så kommer de også op på loftet, og der står en hel mængde hvide ligkister. Han...
En gammel præstekone i Søby havde en søn, der hed Steffen, og han var stor og stærk; ham fik hun til at stjæle for sig henne i Elkjær skor, når hun manglede brændsel. De kjørte der ud og læssede det, og de så skovfogdens hvide ben imellem træerne, for han gik i Ir. ide knæbugser, men han kom ikke nærmere, for han turde ikke komme til dem. Da de så kjørte...
Bonderne i Ryslinge, som i forrige århundrede var fæstere til Tøjstrup, havde også skov i fæste, men matte kun af denne hugge og afbenytte underskoven, d. e. buske og mindre vægster, hvorimod det betragtedes som tyveri, hvis de fældede og hjemkjørte større træer. Fogden fra Tøjstrup gik desårsag flittig omkring og søgte efter sådanne tyvekoster for at få...
En 3. 4 mænd lagde i lag med at kjøre over til Kjærs skor at stjæle om natten. De skulde jo først være sikre på, at skovfogden ikke kom; men for det meste var han underkjøbt. Så gjaldt det jo om at få nogle træer savet om, som de kunde håndtere, de måtte altså ikke være for store, og de savede dygtig højt over roden for at komme nemt fra det. Det hændte...
Min fader blev beskyldt for skovtyveri, og der kom bud til ham. han skulde komme ned til landsdommeren. Han siger så til ham: >Du har jo gjort dig skyldig i skovtyveri i min fraværelse." Han erklærer, at det er en usandhed. Men vi Harupper vi lider den nød, for det vi ligger til rens med skoven." Ja. her stod da skovfoged Munk med den beskyldning, at...
Imens konsistorialråd Bechmann ejede Rask, som han havde giftet sig til, var der en tidligere fæster af Rask mølle, de kaldte ham den gamle møller, som havde et lille sted og var der på en slags aftægt, han fik for en skiks skyld også udvisning, når skovfogden viste træer ud. Han var den gang en gammel mand og boede inde i skoven, og så fik han altid...
Ole Bøssing i Skjørring byggede sin gård helt om og flyttede den et lille stykke ved samme lejlighed. Greven på Vedelslund ejede den gang både ham og hele byen. Da han var færdig, og greven en dag var i kirken, kom Ole hen og spurgte, om han ikke måtte hugge nogle risbøge i skoven, som han vilde bruge til spændtræer i et lille hus på nogle få fag, dem...
Gabestokken ved Bandnip stod i haven tæt ved diget, hvor vejen gik lige forbi. Dem, der skulde stå der, de blev spændt imellem to levende træer, og så fik de en pind i munden. A kan huske, det ene træ stod, og gamle folk sagde, at det var det ene træ af dem, der havde hørt til gabestokken. Træhest havde vi ingen af. Dem, der forså dem så meget, at de...
De gamle har fortalt, at da Rask brændte 1774, var fruen selv så ivrig i at slukke, at hun stod i vand til hend' r . . og øste op til folkene, der skulde bære vand. Det var ladegården, der brændte, og den blev atter bygget op 1778. Al Kjæring skov, en 150 tønder land, blev helt ophugget, og træet solgt for at skaffe penge til at bygge for. Nu er den...
På Dallund gods var der forhen en 80 hoverigjørende gårdfæstere, og de var inddelte i fire roder. Der var gjærne en rode dernede ad gangen at arbejde. Så arbejdede de omkap med hinanden, for det gjaldt om at blive Først færdig, de havde jo den lange vej at gå til hjemmet. Især havde de en lang vej, når de var i de Himmelstrup skove at hugge de store...
I den store kvægsyge døde alle staldstude på Kjeldgård, og de blev kastede ned i en stor kule uden for gården, hvor haven senere blev anlagt. Træerne star ualmindelig frodig, hvor kulen er. Hver morgen blev de stude, der var dode, kjorte hen til kulen, men til sidst havde de ingen til at kjore dem bort med. Md. Elisa M. Brask, Junget.
Når i hosttiden en fremmed kommer ind i et skar, da kaster vedkommende opbinder bånd for ham, ti så må han give brændevin. På lignende måde bærer de sig ad i Ostjylland, når de planter træer, og en fremmed kommer til, ti da binder de denne tilpæls, og han må da love at give en pægl, før han slipper løs. P. K. Madsen, Staby.
Der er meget skov til Rask. Af Vesterskoven, som vi kalder den, blæste der en nat 318 træer om, og om morgenen lå der træer på jorden, som der var både fire og segs favne træ i. Det var i en forfærdelig storm, vi havde i 1826, sådan har min fader fortalt. Kristian Andersen, Rask Mark.
Hornum har haft segs tvillinggårde, der var altså tolv mænd, og de var inddelte i tre lav, fire af hvert: Skomagerlavet, hatsværterlavet og knapstøberlavet. Når de kom så til hove, blev der f. ex. råbt: Hatswatterlavet frem! Det kommer af og til endnu. Sådan siger de: Det er nede i æ skomagerende! når der er passeret noget nederst i byen, for der var...
Der boede en gammel Hegs her i Hygum, det var en Gårdkone, og snart det halve af Sognet troede også, at hun var en Hegs. Det er kun et Par År, siden hun døde. Hun havde foræret en anden Gårdkone nogle Gryn, og dem gav de deres Høns, men så blev de helt tumpe og fløj op i Træerne, og så døde de. Et andet Sted skulde Grisen have Ulvtænderne ud, og så fik...
Man skulde tage tre Grene af tre forskjellige Træer, og de Grene skulde sættes i Kjærnestaven som Kiler for at forebygge, at nogen tog Smørret. De skulde tages på et Sogneskjel for at være rigtig kraftige, og det ene Træ skulde være en Røn. Løjtofte S., Lollands Nørre H. Ane Kirstine Hansdatter, L.-Løjtofte.
Der boede en gammel Kone i et bitte Hus på et Hjørne af min Faders Mark, hun hed Ane Katrine Boje, og hun har lært mig at kjende Bogstaver. Hun kunde giøre ondt, men hendes Moder var endnu bedre til det. Vi kunde ikke blive af med hende, for vi havde kjøbt Gården på det Vilkår, at hun skulde blive siddende i Huset, til hun døde. Da hun så var død, blev...
Mens F. J. Dewitz var på Frederiksgave, var der en gammel Troldmand Lars Bøn fra Veflinge, som tit kom til Gården og gjorde Skarnsstreger. Han forudsagde ofte Generalen, når han drog ud på Jagt, hvad Udfald den vilde få, og når Generalen forbød ham at være på Gården, krøb han op i nogle store, gamle Træer. En Gang Kongen kom gjennem Fyn, blev han ført...
Ved Store- og Lille-Badskjær Banke i Egtved Skov spøger det meget slemt omkring ved Midnatstid, og Folk færdes der da ikke gjærne. Nogle har set, der brænder store Bål, og andre påstår, at der færdes en Rytter ad Vejen med Hovedet under Armen, atter andre har hørt underlige Lyd, som om et Træ faldt, og i Faldet slog andre Træer om, og det blev ved at slå...
Min Fætter, Ole Povlsen i Ammidsbøl, gik en Nat fra Fuglsang og fulgte Skoven om ved en Gård, som hedder Svanbjærg. Der i Skovkanten kom han forbi en Banke, som hedder Båskjærbanke, hvor det havde Ord for, at det havde spøgt så længe, nogen kunde huske. Det var månelyst Vejr, og der var Sne på og Rim i Træerne. Lav han så kom ned i en Hulvej, kom en...
