Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hvis man om sommeren hænger skalotter op i frugttræerne, kan fuglene ikke tage frugten, da de ikke kan tåle den stærke lugt af løgene. Marie Fink, Bøffelkobbel.
Når man juleaften stikker små pilekviste ned i jorden og trækker dem up påfølgende Vor Frue dag og sætter Frugttræer i stedet, vil disse altid give rigelig frugt. Chikago.
En gammel sømand fra Strandhuse fortalte mig. mens jeg var hjemme i Narre -Bjært, at der i hans barndom Var skov fra N.-Bjært til skovmøllen i Kolding, og man kunde gå bele den strækning fra gren til gren i træerne. Der var sa tæt med skov langs med brodderne af Kolding fjord både mod syd og nord, at der næsten ikke var ea bar plet at finde. Graver Chr....
Pa hvad tid man slad fælde træer. Hvo som vil fælde træer at bygge med, skal ske imellem Viti og Lttcice dag, ti hvad pa den tid bliver hugget, det tørres snart, og Når al fugtigbed kommer af, så er det des bedre og varer des længere. Hvilket træ, som bliver hugget fra fuldmåne og til sidste kvarter, del rådner ikke. Det træ, som bliver hugget mellem...
Når træerne drypper påskemorgen, bliver det et godt hørår. Postbud Pedersen, Fredericia.
da.etk.JAT_01_0_00141
I 30erne var Clausen præst i Vorde. Embedet blev ham fradømt ved en provsteret, fordi beboerne klagede til biskoppen over hans drikfældighed og det forargelige samliv, han og hustru førte. Hun skal mange gange have forfulgt ham og truet ham med slag og hug. Hun slog to tænder ud af munden på ham og truede med at gjøre det slemme ved ham. Tre mænd...
Der var en pige inde i Hads herred, hun havde fået et barn, og da hun nu ikke havde de bedste udsigter til at blive gift, kastede hun sine øjne på en søn af en skolelærer Helt, en rigtig døgenigt, og tilbød at holde ham på seminariet, når han så vilde gifte sig med hende. Han blev nu seminarist og fik siden Kolind embede. I den første præstes tid kunde...
De Smidstrup bymænd havde al grund og græsning af Tykhøjet krat, og så lejede de det ud til folkene i Tykhøjet, så de havde græsningen og måtte grave søj og sådan, men de måtte jo ingen træer tage i skoven. Så var mændene en gang samlede Mortens-aften, og der skulde de jo have brændevin. Men nu var der blevet stjålet et træ i skoven, og ved det de nu var...
Der var en sandflugt i Silkeborg hede, og når det blæste noget, og vi skolebørn kom der forbi, skulde vi formelig holde for vore øjne, sådan blæste og knøg det med sandet. Så skulde det dæmpes, og 18 kirkesogne blev tilsagt at gjøre en dags arbejde med at plante strandhavre. Siden fandt de på at plante træer, og nu er der en skov af store graner. A var...
Ryy-Hans havde en søn, der også hed Hans, og han kom til at bo i stedet efter ham, og siden fik Krem Hansen og Birret Ryssing det. Den gang havde folk silderaner stilt an uden for husene. Det var en 4 6-alentræer, der var gravede ned i jorden i en firkant med enden og så var der kast sime runden omkring. Der blev sildene så hængt op til tørring. En dag,...
Lavst Vinter fra Serup var sådan en modig og stærk mand. Det træffede sig i hans unge dage, at der var kirketyve i egnen, og de stjal også i Serup kirke. Så gik han et par dage efter med hans øgse ned i skoven og vilde til at snede nogle træer. Da fik han at se, at der var en mand inde i en tykning, og gik da hen og testede ham an. Han skulde komme ud...
Det var helt ejendommeligt for fiskerbyerne ved Sebbersund at se de mange steg, hvorpå de store bundgarn var hængt til tørre. De var gjort fast for oven ved overtellen, sådan kaldes det øverste reb på garnet. Nedretellen var der jo fastgjort en hel mængde sten i. Hver mand havde mange steg, de regnedes i tylvtevis, og min fader havde således mange...
Overtro om påsken. 1. Sildig påske god grøde. H. Brøchner. 2. Påskeregn huer kreaturerne ikke, ti den giver fodertrang. Th. Jensen. 3. Påskeaften, når skorstensilden gjemmes, nedgraves i asken en håndfuld spansk salt, som natten over skal brændes og om morgenen efter optages og gjemmes til den dag, fæet forst lades ud, da hvert kreatur får lidt af...
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
Folketro orn juletiden. 1. Man må ikke klæde træer d. e. hænge vasketøj til tørring i julen, ti så kommer man til at klæde lig i fastelavn. Fra Ribe-egnen. Kr. Jensen, V.-Vedsted. 2. Man må ikke hænge tøj ud juledage og helligdage, ellers bliver man forfulgt af sladder og bagtalelse. H. Th. Nybo, V.-Jølby. 3. Husmodre forbyder deres piger at spinde de 13...
Parodi af en ligtale. Hor, kjære venner, som her står omkring graven! nu vil jeg tale et ord for eder og ikke for den døde. Dersom alle verdens træer var ét træ, hvilket forfærdeligt træ vilde det da være, og dersom alle verdens bjærge var ét bjærg, hvilket forfærdeligt bjærg vilde det da være. Ja, dersom alle verdens øgser var én øgse, hvilken...
Ved fastelavn slog de i Torsager hovedet af en kok, som var bunden op ved benene imellem to træer på gaden, og der red de og daskede til den med en sabel af træ, og den, der slog hovedet af, havde gildet frit. I min barndom gik de med stjærnen i Torsager. Folkene var fra Nødager. Den, der stod i midten med stjærnen, var sværtet. De havde gadelamsgilde...
Pintsedag rejste de majbøgen, og den blev stivet af med reb. Den var grumme høj, for den bestod af flere træer, der var skarret i hinanden, og så var der flere tværstænger fastgjorte på den. De kaldtes råer, og derpå var hængt krandse af kabeleger og andre engblomster. Kavnkilde.
Voldborg-visen. (Findes fuldstændig i J. F. XI. nr. 79.t Al verdens skaber med god besked, Hør det, som vi bede! lad alting komme os til fred. Vær os alle nådig Gttd med glæde. Lad urter gro til smag på mad, lad ærter gro, kal og salat. Lad hønen gjøre æg pa fad til pandekage og æggemad. Giv frugt pa træer i haverne til soden most i tønderne. Vor'...
Det er en gammel skik her i egnen nord for Grenå, at drengene aftenen før 1. maj går omkring og synger Voldborgs aften vise uden for hvert hus. De modtager gaver pintsedag, og flæsk og penge i il at more sig for i deres legestue, og det er er vel for at minde derom, at de går. Visen lyder således: God aften dem, her inde boer, god aften hver og én! vi...
