Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Mikkel Knot til Knolgård var til marked i Håndal (o: Havndal) med en vædder. Den var både vasket og gjort fin og var med lang tov, men han fik ham ikke solgt alligevel. Da markedet nu var forbi, gik han ind på gjæstgivergården og binder vædderen omme bag ved stalden. Der sad flere mænd der inde og drak, og de kom til at fortælle historier, og allesammen...
Der fortælles mange historier om pastor Matkisen i Løjt En gang mødte han to gamle bønder fra Skovby, der nok yndede at få sig en lille dram. Den ene af dem hed Per Svendsen. Efter at have hilst i al ærbødighed på ham sagde den ene: Hr. pastor, vi har Vorherre rned os. Jeg ser ham nok, svarede præsten, idet han pegede hen på den enes frakkelomme,...
Kartegilder var altid om aftningen. Vi var jo mange piger her i byen, og så samledes vi så ét sted og så et andet og hjalp hinanden med at karte ulden, det var mere morsomt end at sidde ene over det. Først blev vi opvartede med vafler Og gode råd og mjød. Siden hen ved midnat fik vi suppe og steg eller og sødsuppe og klipfisk. Så kartede vi igjen til kl....
En mand fik en tjenestedreng fra en anden egn. Den første morgen han skal til at moge, siger han: Skal a hwøwt ed ud, heller skal a støwt ed ud? Ja, siger manden, nu kan du jo hwøwt et ud i dag, og så støwt et ud i morgen. Så tager drengen skovlen og begynder at smide det ud med den. Nej, siger manden, da han ser det, så må du hellere stowt et...
De vækster og urter, som almuen bruger til at farve i deres linned og uldentøj: til lysegult pors og blomster af skarntyder, vier og engeskja-i : - mørkegult grønne boghvedeblade eller birkelov: - lavendelblåt egesavspåner; - lysebrun stenmos; - mørkebrun lav, som er Had skalleinos på gamle boge; - stålgrå ege- eller ellebark og uldgarn i rørtoppe. Ny...
Uode-Jens kom en gang til hove med én sort hose og én hvid hose på benene. Så vilde fruen på Volbjærg have at vide, hvorfor han gik sådan. Ja, siger han, det kom jo pa, de havde det så fattigt derhjemme, han kunde ikko evne at få den ene hose farvet. Så vilde hun have at vide, hvor meget tov der skulde til et par hoser. Ja, han vidste det snart ikke, men...
Fra Gånsager. Jannik de er en mærkle mand, Hans Jessen han serrer så gåt i stand, Pær Arresen han sier: Put put put! Anders Truelsen han sier: Kom herut. Hans Lavesen mæ hans lange ben, han gjør Simon barre mild å vre, æ smej mæ hans snur sild (buk. bejer?), Jes Klavsens bovs di hæænd så sidt, de kom å, han tov sæ en pons få tit. M. J. Skov,...
Når himlen ser ud som loftet tov, sæ far vi regn, det må I trov. A. Jørgensen Sams.
Over en landhandler blev der i en kro, som han ofte havde besøgt, lavet følgende mindevers: Lavst han er nu slumret ind og lagt i denne kiste, han folket snød med tov og skind, det Vorherre vidste. Ty og Mors er klædt i sort, Salling ligeledes, noget stort må Lavst ha' gjort, siden han så begrædes. J. G. Pinholt.
Mads Klavsen i Vejby og Mads Olesen i Ejstrup de vilde gjore julebesøg hos min fader. Så sad de nu og fik en bid brød til deres meldmad. Da siger min fader: De er bleven så meget i bande til at stjæle fra mig i den sidste tid, det er snart ikke til at være bat (o: tjent) med. À kommer til at vise det igjen, og det er a snart kjed af, for det er så længe...
Ved et gilde sad to mænd og fortalte om bjærgmanden for en anden gammel mand, der var så overtroisk, og han lyttede nøje til deres fortællinger. Så du ikke bjærgmanden i aftes?" sagde den ene til ham. Nej, han gjorde ikke. Da var det sært, for da a gik hjem, dandste de oppe på bøjen med nogle bitte røde luer opå". Så tager den tredje mand ordet ug...
En gang strandede et skib ved Vesterstranden, og skipperen anordnede med Palle-Lars i Nørhalne. at han skulde føre skibet op på land. P.-L. satte strikker og tov på skibet og førte det op; men da skipperen så dette, vilde han ikke stå ved sin akkord. Herover blev P.-L. så vred, at han om natten skar strikkerne over, ng skibet gik i søen igjen. 9698 ved...
Der var en vognmand i Viborg, Kristen Veridelin, han kjørte fragt fra Viborg til Ålborg. En gang var han belæsset mest med uld og havde stort overlæs. Så var det lige i dagningen, men så lyst da, at en kunde se lidt fra sig, da kommer der en person til ham og beder om lov til at komme op at age med. Han kommer op at sidde på det øverste af læsset. Da han...
Den gamle tovkræmmer i Farsø kommer ind på Farsø apothek og spørger, om de havde al ting. Nej, de havde ikke al ting, men al slags medicin. Om han så kunde få noget mælk og grød, for det var medicin for sult. Ja, han kunde gå lidt, så skulde de få det lavet til. Han tykte jo, det kunde være morsomt at spise på apotheket. Men det måtte han hellere have...
Forpagteren af Braband præstegård, siger til en gårdmand, der kom ridende forbi på en brun hoppe: Hvad vil du have for den, Peder Loft? Ja, han vilde ikke sælge den. Da kan den vel loses for penge, a vil give 3000 daler for den. Nej, han var ikke til sinds, og så rider han lige til Århus med en bøtte smør. Kjøbmanden vilde ikke give ham det for...
I min faders tid var det en gal tid. Da kostede en hest 36, 37000 daler. En kardus og et pund tov og en kjæp kostede lige meget, for hver del kostede 50 daler. En mand i Nissum, der handlede med tov, han tabte et år 40 daler på hvert pund tov. Min fader tabte mange hundrede tusende ved handel med heste og stude. En mand i Narre-Skådbjærg og en i...
Ry marked varede i tre dage. Uldhandlerne kom vester fra og kjøbte hele læs tov, og sonder fra kom de med væjmel, oster fra med lærred; de havde store ruller lærred, lige [så store som sengen er vid. Der var også knippelshandlere. Oplagspladsen var altid i den trekantede gård, og der foregik en stor handel. Den gård var bygget trekantet og er nu...
Tjenestedrengene til gårdene her kom tit helt ude fra de vestlige egne af Jylland. De gik fra gård til gård om vinteren for at erhverve sig en tjeneste til foråret og helst strags. I løn forlangte de for hele sommeren (altså omtrent i 9 måneder) 1 2 rigsdaler, samt et par træsko læppet og krammet, et pund tov til strømper eller klæder og selvfølgelig...
En mand her i sognet fortæller, at han tjente et sted, hvor de en aften fik sure grød til nætter, men der var så mange hår i dem. Når de vilde have skeen op til munden, hængte der formelig hårklatter ud af den. Så blev det opklaret, at konen havde haft en syg kylling i grødgryden og varmet den op i noget tov, for at den kunde komme til krylt. Senere...
I Bisballe i Lysgård var en mand, der hed Kræn Tøgersen. Der var a en gang at sy tillige med min mester. Hans kone kaldte de Maren Tøgerster, og hun var berømt for ikke at være meget akkurat. Da vi kom ind, bad konen os velkommen. "Da har vi rele lid længe efter jer, Per Krog, sæt jer ned, I skulde lige have en bid brød og en dram, men a bar så onde tid,...
