Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hos en husmand her i Kjøng havde byens karle en nat fået adgang til loftsrummet. I nattens løb blandede de alle mandens kornsorter sammen i en dynge. En anden nat tog de og dækkede en mands skorsten foroven, så røgen ikke kunde komme ud. De tog døre og brædder og sømmede for vinduerne, og det havde til folge, at det endnu var mørkt, da manden og konen...
En gartner sendte tre af hans svende til torvs med æbler. Den ene flyede han 10, den anden 20 og den tredje 50. Nu skulde de torve æblerne sådan ud, at de skulde give lige mange æbler for skillingen og have alle tre lige mange penge med hjem til gartneren, så kunde de selv om, hvordan de vilde sætte prisen. Oplosning: Den ene gav 7 for 1 skilling. Han...
Der boede en mand i Knude i Hvejsel, de kaldte den gale murmester. Han var fuld af spilopper. Han gik omkring og kalkede for folk. Så kom han også over til præsten i Hjortsvang og skulde kalke der. Da siger madammen, te når han nu vilde passe på og ikke spilde, så skulde han få en rigtig god frokost. Ja, når hun vilde det, siger han, så vilde han love,...
I Odense hørtes før hver nat kl. 12 tre slag, der lød, som de kom fra midten af torvet. Jeg har selv oftere hørt disse slag. Det var kong Knud den hellige, der stod op af sin kiste og gik ud og slog med sin kølle tre slag på kirkedøren. Det var nok ellers smuglersignaler, der gaves ved åen, men lød, som de kom fra torvet. J. P.-M.
Opfinderen af mosemollerne, som siden er bleven så almindelig udbredte i landet, var en gårdmand i Ejlskov her i sognet ved navn Kristen Madsen, som nu for en del år siden er død. Han har selv fortalt, at han faldt på den idé ved at se sneglemollen på den inddigede jord ved Kjorup. En sådan indretning i det mindre kunde nok anvendes til at male vand tid...
En mand fra egnen nord for Slagelse skulde til byen med et læs torv. Han havde nylig slagtet en ko og kom da i tanker om at tage huden med for at sælge den til kjøbmanden. Han lagde huden på bunden af vognen og torv oven på og mente da, at betjenten ikke kunde finde den. Da han kom til siseboden, spurgte de, om han havde noget at sise af. Nej, jeg har...
En af rakkerne hed Kræ Nejtling, han var fra Lomborg eller Fabjærg fattigvæsen. Hver juleaften gik han ned til den bæk, der løber vesten om Lomborg præstegård, og badede sig der. En anden rakker hed Jens Trilling; han kunde bisse. Det vilde folk altid gjærne have ham til, og når han kom til nogen, havde de sådant sjov med ham for at få ham til det. Så...
Først får vi kjort et læs ler og så et læs sand. Leret blødes godt og bæres ind på gulvet, og så kommer der sand i, og det hele æltes godt med fødderne. Der kan blive fire æltninger al et læs ler, så vi tager ikke for meget for ad gangen. Når det er æltet sådan, væller vi det rigtig godt på et bord, grydebordet, og så slår vi stokke lige så svære, som...
Niels Møllers i Rendbæk havde det lidt uordentligt. Stuehus og lade var byggede i en vinkel, det kaldes et L-hus, og så havde den gamle so sin bås i vinkelen eller krogen oppe mellem husene. Den kravlede da op på torvene og op på loftet. Men der faldt den igjennem og ned i saltkarret og åd noget af en gris, de havde slagtet, og grisede det andet til. Så...
I Niels Bæks gård i Stenderup var der ingen akkurathed. Torvehuset var i den ene ende af stuehuset, og der gik kvindfolkene og tog oven af torvene og kom aldrig til bunde. Så kunde soen kravle derop ad og blev ved at kravle, te den kom helt op på loftet. Der blev den helt henne for dem, og de kunde ikke finde den igjen. En dag vilde et af kvindfolkene...
Når der kom en fremmed til Furboerne, skjænkede de forst en dram og drak den, og så lukkede de bordskuffen op, tog et stvkke brød op, bed en bid brod af og flyede til den fremmede med de ord: Wæ så gowe, mi fåerc, skjænkede dernæst ham, og da han havde drukket, tog han også en bid. og sa blev brødet lagt ned i skuffen igjen. Vile.
For Sainsø's vedkommende kan bemærkes, at kogjodning også bruges som brændsel der. Der er ikke meget skov eller mose, og brændsel er følgelig knap. I sommertiden kan man jævnlig se husmandskoner samle kokasser og bære dem hjem i deres forklæde eller i sække. Mens jeg opholdt mig i Besser og Alstrup, så jeg jævnlig kvinderne fra Besser ude i Besser made...
I en by oppe ved Horsens holdt de fælles hjorde, og han fik et lam af hver mand. Så om sommeren i middagsstunden tog han et af deher lam og gik ind til Horsens og solgte til en kjøbmand for en vis sum og tog i forbehold, at han desuden vilde have så meget, han kunde spise af ét måltid. Kjøbmanden havde mange folk, og de skulde til at spise grød og mælk....
Lykke på Kjolskt ejede skoven her. Men de stjal fra ham, og det var endogså gårdfolk, skjøndt de havde torvejord nok. De hev ned af grenene og tog toppen, og så blev træerne jo spolerede. Somme kunde endogså kjore herover med vogne og tage en slant. Når a kom om morgenen i dagningen og vilde til Sundby, kunde a møde en otte, ti ovre fra Horsens, der bar...
Om hvordan bonderne i Stadil kjøbte hele Sonderraiig gods fortælles folgende: Den dag, da sognets Bkatteligning skulde lægges, A-ar herremanden samlet med nogle af sognets bedste mænd, og medens den enkelte af de tilstedeværende skulde sa-ttes i skat, matte han gá udenfor. Herremanden matte ogsl udenfor, og da han kom ind igjen. havde man sat hans...
Når frøen den synger torvene hjem, og kukmanden den kukker høet hjem, så skal vi ikke få hverken torv eller hø for tort.
En mand fra Kolding-egnen kjøber sig en gård i nærheden af Horsens og lægger snart mærke til, at folk der dyrker mange gulerødder og havesager, navnlig dem omkring ved Stensballegård. Han slår da ind på det samme. Den første gang han er i Horsens med et læs, hulder han midt på torvet. Borgmesteren, der hed Ræder, kommer og vil forbyde ham at holde der,...
Der var en mand, der levede i den tid, da bønderne kjorte til Kjøbenhavn med deres varer fra hele Sjælland over. Han kjorte en gang til Kjøbenhavn med et læs torv. Nu er det skik, når de ikke ved sted til deres torv, som det hedder på tørvebondemål, at så kjører de omkring i gaderne og råber: Torv! torv! ligesom der ellers råbes med rejer og sild....
Der var en mand, som vilde have ret forlag på tre ting, nemlig torv, møg og penge, så mente han, at al ting var så udmærket. Torvene blev nok gravede i mængde, men de blev stående i mosen. Møddingen blev også stor, for den blev liggende i gården, og møg blev der altså også forlag på, men pengene ja, de kom aldrig, e. t. k.
Sandmosen hørte forhen til tre godser: Rodslet, Bjørnkjær og Lundergard. Den forste, der begyndte at grave torv i den udørk, var Søren Lundbæk, og bag efter ham kom Jens Ferre. Der var et eller to spadestik sand overst, og når de havde fået det ryddet af, så kom de til torvene. Der er nogle huller ude til sydvest fra Mosebakken her i Sandmosen, de har...
