Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når de brændte brændevin, og de havde fået kobberdråberne, kom disse ind på en tallerken, og så kom alle karlfolkene ind, tærskerne og drengen med og fik en skefuld til et stykke tort brød. Piger og kvindfolkene i gården smagte vel også undertiden. Gjæster blev også budt at smage, hvor stærke kobberdraberne var. Frederik og Niels Horsbøl, Yderik.
Det forste der kom, når de klarede brændevin, kaldte de kobberdråber. De var brune og var me^et stærkere end det øvrige brændevin, for der var vel spanskgrønt i. Af det blev der vel en sort sætte halvfuld, og så talte de til karlene, at de skulde komme ind og få noget af det. De søbede det ind med tort brød til eller dujj brødet i det. Et sted i Bølling...
Det var helt ejendommeligt for fiskerbyerne ved Sebbersund at se de mange steg, hvorpå de store bundgarn var hængt til tørre. De var gjort fast for oven ved overtellen, sådan kaldes det øverste reb på garnet. Nedretellen var der jo fastgjort en hel mængde sten i. Hver mand havde mange steg, de regnedes i tylvtevis, og min fader havde således mange...
Dem, der saver sten, de rydder først alt kramsleriet væk, og så kapper de dem ind i bjærget. De saver tort, undtagen når stenen er for fugtig, og der samles lævvi i ridsen. Niels Erist. Bærteisen, Gjøtrup.
Når ungdommen var til leg, så gik der forst en tallerken om til spillemandspenge, og siden en til brændevin. Hver lagde en lybsker. Flere husmænd var til leg blot for at få det brændevin, og for den lybsker fik de alt det brændevin, de vilde have. Der gik et fad rundt med brændevin og en ske og tort rugbrød, og så tog hver et stykke brød og én, to eller...
Der var en præst et sted, han havde den slemme skik, at han vilde sulte sine folk, og så gik han endda hver aften op i kirken, knælede ned for alteret og sagde: "Gud, vær mig synder nådig," for han vidste jo nok, det var en stor synd, han gjorde sig skyldig i. Så havde han en stor hyrdedreng, der finder på at gå op i kirken en aften for præsten og sætte...
Min fader, Jens Larsen, smedede så mange stangjærn til at tage ål med. Der kunde være de nætter, han smedede 6, 7, 8 par. Samtidig fiskede han. Han var den første, der var på fjorden om morgenen, og den sidste, der var der om aftenen, og når han var kommen gjennemvåd hjem og havde fået hans nætter, sagde han til os børn: "Nå, børnlille, nu skal vi ud ad...
De brugte uldne skjorter. Det var tvisttrendt med uldent slået på. Nogle brugte stampetov i sengklæder, men det var så hæsligt til at klumpe og til at rådne sengklæderne, da det var vanskeligt at få tort, når der blev pisset på det. Til børnene brugtes en pissepude. som var stoppet med tørrede humle, som der forst var brygget på. Samme slags humle bruges...
Brødet var så sort som beg, og det blev sa skrækkelig tort. Det var lavet af ene blandingsgods: Hejre, skråd, klit, ærter, vikker, havre og byg. Lars Kristian Madsen, Bonneliden.
Blot udhusene var af stampet ler. Jeg har set dem i Hvingel. Væggene var 5 kvarter tykke forneden og 3 kvarter foroven. En mand dér havde bygget sådan, at der stod 4 store sten på enden, én i hvert hjørne, og rammen la så på dem sammen med væggen, men der vilde det altid slå revne ved de sten. Selve de stampede vægge revnede derimod aldrig. Foderet var...
A kan huske, der var ikke skorstene på nogen beboelseslejlighed. Der var en hvælving over ildstedet, som var banket sammen af råt ler. for at luen ikke skulde slå op og gjore skade. Røgen gik så ud i stuen og alle steder, for der var ingen huller i hvælvingen, hvor den kunde trække op. Bagerovnen blev sat sådan op. Forst lagde de hedetorv sammen på arnen...
Den gamle Palle i Voldtim var en dag til hove, og de var ved at kjøre korn ind. Det var vanskeligt vejr, og hovbønderne vilde gjærne have deres eget korn ind, men de skulde jo kjøre deres ind på herregården først. Nu holdt de jo der en hel række, 12, 13 i rad, med læs på bag efter hinanden og vilde gjærne have læsset af, men de skulde jo ind ad hovporten...
Kreaturerne fik jeddervol, nar de gik pa gammel, uopdyrket jord, hvor der groede vildt græs. Xar man begynder at sa rajgræs og kløver o. s. v., sa horer den sygdom op. Der er nogle gamle banker med egepurl ved Vorh. og derfor far deres kreaturer altid jeddervol. Det andet ár liavde en mand to kreaturer, som fik det. Skindet er løst og bliver tort og...
Da jeg var lille, brodede vi hør ved ovn varme. Nàr det var tort. og alle karlene og pigerne var komne, kravlede jeg ind i ovnen og sad og lokkede ud (gav i handfulievis). Nàr vi sa næsten var færdige, råbte de alle: Er det stodderen ? er det kjællingen ? For den sidste lok fyldte vi altid med gulerødder, kalraber og roer og kaldte den stodderen. Den...
Om vinteren kjorte de ud i heden med nogle træharver for at harve nogle lyngbuske op af sneen, at fårene kunde komme til at gå og gnave i. De gik i bare fødder i marts måned og harvede havreland. Moget blev sat ud i roger. og sá tik de det ikke spredt ret. Det blev hyllet med furerne, og sá var der så meget græs på de rogesteder, te det var...
For mange År siden levede på Gården Volslrup i Hormesled en Mand, der var meget agtet, og som ved flere Lejligheder havde gjort Sognet store Tjenester, så vel som Sognefoged som i sit Forhold til Høgholts Ejere. Han har fortalt meget om, hvordan Sognets Gårdmænd efter endt Gudstjeneste forsamledes i Vestre-Annexgård for at svire og spille Kort...
For heste, som er skabede. En skabet hest er en meget skadelig ting, ti den er en smitsom syge, ligesom spedalskhed eller postilendse kan være iblandt mennesken, besyuderligen når de kommer på marken til andre heste om påsketider. Vel bortgår det imod vinteren, mens i foråret kommer det igjen, hvorimod det bedste middel er dennem at afskaffe, på det...
Kristen Degns kone på Levring mark kunde læse over et og andet. Én af hans sønner, Martin, kunde ikke ligge tort om natten, og så vidste hun et meget probat middel til det, men det var også temmelig farligt for den syge, han kunde let få eu anden sygdom i steden. Hun hk en flaske af sønnens vand og gav et lig med i kisten. Det hjalp for det første, men...
da.etk.DS_07_0_01618
Der var for en del år siden en karl her af egnen, der vilde til Lendum for at tinge noget sædehavre. Så rejste han sig om morgenen, det var i Marts måned, noget før dag, og han gik fastende. Sådan gik han i hans egne tanker, og da kommer han om ved et sted, hvor der kommer en hund løbende hen til ham og ser ham ind i ansigtet og giver sådant et guf fra...
En løverdag i høhøstens tid indtraf foraudring i vejret, just som Mads i Rettestrup med sine folk var i færd med at age høet i hus. For nu at få sa meget tort hø hjem som mulig undlod Mads at sætte høet sammen på stænget, men lod blot folkene kaste det op over bjælkerne, og det sidste læs kjørte man iud i portrummet og lod det stå der. Imidlertid var det...
