Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I en gård i Tved ved Fredericia havde de en tjenestedreng, som var meget forfalden til at spille kort. En aften var han kommen om i en nabogård, men da ingen vilde spille med ham den aften, så sad han og faldt i søvn på en stol ved kakkelovnen. Manden i gården havde været af by og kom nu hjem sammen med en anden mand. Han blev ærgerlig over at se drengen...
Ord og talemåder her. Forstue : frammerset. Pukke: tusse. Skottebi/ek : en vagtel. Tysse gange: 2 gange. I jons: for kort tid siden. Kej u, om mi skjurt er tjuert: se ud, om mit skjørt er tort. Søllested. 1743. . J. C. Plesner,
Anders Kristian Kielsen Sovstrup er født i SonderHovstrup, Tårs, den 15. marts 1828. Han har altid opholdt sig på den egn, undtagen i krigens tid, da han var soldat. I 7 år har han tjent i Ugilt, og har siden været bosiddende i Tårs. Han er meget nævenyttig, er både tømrer, maler, glarmester og drejer. En stor del af sine historier har han lært af sin...
Niels Frederiksen Skov er født i Vådde by, Ikast sogn, den 13. marts 1820. Hans fader var fra Ile ved Horsens, men kom i tjeneste hos herredsfogden Moller på Højris og kjøbte så stedet i Vådde. hvor Niels er født. Denne fik forst en parsel af fædrene-ejendommen, men handlede den bort og kjøbte si Mosegård i Gullrstrup. Der boede ban, da jeg lærte ham at...
Biskop Monrad sagde til lærer Saul: Men hvorfor bar De dog det navn? Helt tort svarede han: Fra min fader. Anden oplysning fik biskoppen ikke. Da talen en gang kom på, at der var en lærer, som hed Saul, bemærkede biskoppen til pastor Malte-Midler i Bjerring: Hvis jeg hed David, vilde jeg nodig have en Saul til lærer. R. S. Albæk.
Folkene i Store-Brøndum kom i et tort år til provst Petersen og anmodede ham om at bede i kirken for regn. Han svarede: Jeg kan jo gjærne tjene jer i det, men jeg tvivler på, det hjælper, så længe vinden er i det hjørne. Lærer Sørenseu, Volsted.
Hofjægermester Folsaeh på Vcdelslund var noget rå af sig. Traf det ind med regn om høsten, når han havde korn på marken, som var tjenligt til at kjøre hjem, kunde han falde på at true med hånden op mod himlen og sige: Kan Du deroppe lade det regne, så kan jeg Satan lyne mig lade kjøre ind! Så gav han ordre til at spænde for høstvognene. Men inden de...
To gamle gårdmænd, hvoraf den ene gik under navnet Fatter, og den anden under navnet Pe Røv, gik sammen til hverdagsbrug og sad og diskurerede om byens begivenheder i selskab med to sorte punse, i steden for at passe deres kram. Følgen deraf blev jo, at alting blev forsømt, og i steden for 7 køer, som fatter burde have haft, havde han kun 1. En dag sad...
1825 var det sådant et tort år, en kunde gå med pengene i hånden og ikke få kern. 1820 fros det i fulde 18 uger i én kjore undtagen en halv dags tid i januar, da det var tovejr. En gang i trediverne lå der 5 alen sne. så en blot kunde se toppeu af pilene. Bodil Jensdatter, Have v Tørring.
Her har de også lavet salt af tang. Først om sommeren gik nogle gamle huskvinder med river langs stranden og rev det op, for at det kunde tørres. Så brændte de det, når det var tort. Det fyrede med sit eget og lå på den bare jord. Kvinderne gik og hyttede stadig på ilden, og til sidst blev der jo en hel dynge aske, der kaldtes sinder. Så kom en mand...
Nytårsaften blev der sat syv hvide skåler på bordet, hver med sit indhold underneden. For fattigdom blev lagt et stykke tort brod, for rigdom en solvskilling, for forlovelse en guldring, jord for doden, en kam for en arrig kjæreste, en myrtegren for bryllup, et stykke uldgarn for en flittig kjæreste. Sorø.
Ved bryllup gik det her sådan til. Om søndagen var bruden selv ude at bede de folk, der skulde lave til. Hvor eneste kone i byen var med, eller også var der en pige fra det sted, hvor konen ikke kom. Så slagtede og bagede de. Om mandagen skulde to bydemænd ud at bede, og de sagde hvert sted: A har en flittig hilsen til jer fra ungkarl [Mikkel Gonimesen]...
Når kvinderne har lykke til at få tort vejr, efter at de har vasket tøj, siger man, at de har haft god karleynde.
Flyver svanerne mod nord, følger der godt vejr, og omvendt, hvis de flyver mod syd. N. Kr. Pedersen, Gr.
Der var en mand i Forhallum, ban var fattig og gik i pjalter. Han var tre gange gift, Hans første kone rimpede tojet om ham, den anden lod hullerne stå, og den sidste satte dem sammen med burrer. Så sagde han: Gud lønne rimpens sjæl, burre er bedre end bar gaf. A. Olrik.
En herremand her omkring havde en ven i Tyskland, som sendte ham et par kartofler -- de første, som var sete her omkring med fuld anvisning på, hvordan han skulde plante dem. De groede også godt nok, og hen ad sommeren bar de dejlige kartoffelæbler. Da herremanden syntes, at nu måtte de være tjenlige til at spise, indbod han nogle af omegnens herremænd...
Møllerkonen i Ncs mølle kom en aften ind til mine forældre, der sad og spiste ål. Så fortalte hun, at et sted havde hun været, hvor de fik sådan tykke ål. De var så tykke, a vil ikke sige som min arm, men som mit lår. Hun havde en gang besøg af etatsråd Tang, der ejede mollen. Så skulde han drikke kaffe, men hun havde ikke andet end brunt sukker. Det...
Snart det hårdeste arbejde, a har været med til, det var at slå kalk. Oppe i Hvirring kirkes våbenhus var en bænk, og når folkene i byen skulde have kalk, blev det båret derop, og så blev det først banket tort med en kølle af to kvindfolk for det var altid kvindernes bestilling. Derefter kom der vand på, og nu blev kalken tværet så længe, til den var...
Den store gård Ryumgård er kjøbt sammen af en del små herregårde, som blev ved at ligge på deres plads. På en af de parceller eller gårde, som kaldes Ny-Ryumgård, boede for en del år siden en Monrad, der var fætter til biskop Monrad. Han ejede familiens originale våben og segl, ti den er optaget i den østerrigske adelsstand, fordi en af dens forfædre...
I den tid, da Bindeballe og Daldover gjorde bove til Kjeldkjær, var der en mand nede i Dalen (Randbøldal), der hed Ib; han tilligemed alle de andre bovfolk sad en dag og spiste nieldmad. Da er der en gammel mand, som havde et stykke ost, han bed af til noget tort brød, men brødet var blevet noget tort for ham, tg så dyppede han det ned i åen. Da snappede...
