Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Esmarch (Cognac) i Lem sagde til degnen en sondag, da de havde siddet i kirken og ventet længe, at han skulde gå ud og se, om der kom ingen folk. Han går ud. Nej, der kom ingen. Han går atter ud. Nej, der kom endnu ingen. Ja, det kunde han ikke forstå, at der kom slet ingen. A, de passer vel deres ho, siger degnen, da det er så godt et vejr i...
Der var en præst henne i Katrup, der var en forfærdelig ugudelig krop og tillige en stor og stærk mand. En kone her nede i Hornum fortæller, at den dag hun blev konfirmeret, bandede han i kirken: Den Onde skal tordne i halsen af dig. Flere af menigheden blev så forargede, at do gik af kirken. Han kunde sidde om sondag morgen og spille kort, til...
Når det tordner, mens køerne står i klove, så vil komet slå over kroge. Torden tidlig om foråret lover så god en sommer, at komet vil slå over mejekrogene. p. Jensen.
Når det tordner på bar kvist, får vi et frugtbart år. R K. Sørensen, Khh.
Når det tordner Mikkelsdag (29. sept.), vil det give stærke storme. Anders H. Poulsen.
da.etk.JAT_01_0_01690
Når det tordner sent pa året, skal vi fa tidlig vinter. Ugilt.
da.etk.JAT_01_0_00451
Manen frastøder tordenskyerne, derfor kan det ikke tordne, når fuldmanen står på himlen. Hvis månen står op under et tordenvejr, skal tordenskyerne snart trække bort. F. Weiraerw.
da.etk.JAT_01_0_00446
Når det tordner på nogen gren. da bliver det et frugtbart ar. .. Nik. Chr.
Når det tordner, mens koerne står i klove, får vi et frugtbart àr. C. M. L.
I ældre tid brugte bønderne at skjære den helme om søndag morgen, der var bleven samlet fra ta'iskningen i løbet af ngen. Den blev skåren i hakkelsekisten og sæ lagt op i et gulv, som de kaldte en helmbænk, og der blev den trådt sammen. Det var som sagt mest arbejdet om søndag morgen inden kirketid. De brugte dem til hestene, men forst sent på vinteren,...
Jeg kjørte en gang med pastor Leth i Nimtoft til Lyngby seminarium, hvor der skulde være dimissionsexamen. På vejen ytrede pastor Leth, at han vilde da meget gjærne se den meget omtalte præst i Kolind, og vi var også meget heldige med det, for vi traf ham ude i marken. Jeg kjendte ham godt og vinkede ad ham. Han kom så hen til vognen og sagde: Nå, det...
Vi har en annegsgård her i Lydum, som der en gang har været en kapellan på, og den sidste, der var der, ham kaldte de æ Troldpræst, han var jo den Sorte næsten helt over æ hånd, og han kunde naturligvis udrette mange tiDg ved hans hjælp. Så boede der en mand nede i Nørre-Lydum, der var så ualmindelig dristig og vantro, han troede hverken der var Fanden...
Gywr (o: Gjord) boede lige ved Vesterbolle kirkegård. Bagsiden af huset var kirkegårdsdige, og forved var et stort hul. Han levede på polsk med Gyurkjoesten. En dag de skulde til alters, siger hun: Gywr! no renger et Fanden glow mæ anden gang, no skal do korara, Han gik omkring i Slet herred og årelod alle mennesker, og fik 8 skilling for hver, så han...
Der var et par folk ovre i Føvling, manden hed Store-Klavs, og de levede så meget sølle sammen, og sloges tit. En gang var konen ved at kjærne, og så kom de jo op at trækkes, og hun river kjærnestaven af kjærnen og slår manden med, men idet hun river den så hurtig op, vælter hun kjærnen og spilder fløden. Så bliver han meget gal i hovedet og vil have fat...
Speitzer var så slem til at banke hans hovfolk. Så havde han en dag banket en stor dreng. Det var broder til Kræn Gatten. Kram Hornum fra Vester-Hornum har fortalt, at han så det. Dagen efter, da Kræn Gatten var til hove, og de havde ophøstet og gik og rev, holdt han sig noget tilbage, for det Speitzer skulde komme hen til ham. Det var sådan i en...
I den tid, da bonderne skulde gjøre hoveri hos herremændene, skulde Timboerne i Tim sogn ved Ringkjøbing også gjore hovarbejde pá Timgård. Det gamle ord: alle kneb gjælder, og somme to gange, anvendte Timboerne overfor Timgårds fogeder, der stod med pisken over nakken på dem. Når de t. ex. var i engen og skulde bære ho i stak, og de så kunde se deres...
Min Oldefaders Moder det var en rigtig Hegs. Hver eneste Voldborg Aften da samledes der en hel Mængde gamle Kj ællinger i Gården, og de gik omkring i alle Kroge i Gården og gjorde mange sære Fagter og rundt om i Markerne og gjorde også der mange underlige Tegn. Da hun så skulde til at dø, så vilde Ånden ikke gå af hende, og hun lå og pintes længe....
Lavst Glavind var et fule Høved og en ren Gudsbespotter. Han sagde, at han bad ikke ret tit til Vorherre, det skete kun, når han var i Nød. En Gang skulde han ride over en Å ovre i Vind, og Floden var oppe, og han var nær ved at blive taget af Vandet. Han red på et bitte Æsel, og da bad han til Vorherre. Men så bandede han på, at han ikke skulde så snart...
En gammel Husmand i Farstrup havde en Aften været i Byen og skulde hjem, da Klokken blev en nier ti. Da han kom så i Nærheden af Kirken, viste der sig med ét en stor Mand lige for ham. Han blev noget sær ved dether og stod og så noget bitte Korn op til ham, men så tager han Mod til sig og siger: »Dersom du er en Guds Mand, så svar, men dersom du er den...
Laurits Lindahl Kjæhr var Seminarist fra Snedsted en af de første Årgange og dimitteredes med forste Charakter. Han var høj og velbygget, en Kæmpe af Kræfter, velbegavet i alle Måder og med en Sangstemme, så ingen tog Troen fra ham. Mod sin Dimissionsattest og øvrige Anbefalinger fremstillede han sig for Amtsprovst Bendix i Vestervig og bad ham om...