Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De kastede mergel til en gård her Norden-å. Da folk kom noget ned, traf de i omkastet jord på frisk halm, der var brændt i enderne, og der lå nogle stykker sten ved det, hvori var som streger eller bogstaver indhugget. Nogle dage efter kom der sådan en hastig torden op, og det slog ned i gården ved middagstid, så den brændte. Det stod jo i forbindelse...
da.etk.DS_02_J_00275
Ved troen bliver vi salig udi Herren. Copi af et brev, skreven af Gud selv med guldbogstaver, og formedelst den hellige engel st. Michael her til os på jorden sendt og at være til i den kirke til st. Gemerieu eller Grodorria. Hvo, dette brev angribe vil, fra den flyer det, men hvo, det vil afskrive, for den lukker det sig op. En mil fra Assens hændte det...
Der var en gang en greve, som havde en tjener, han vilde lade henrette, men skarpretteren kunde ikke hugge hovedet af ham. Da spurgte greven, hvordan tiet kunde være, at intet sværd kunde beskadige ham. Da tog tjeneren det brev frem, som han bar på sig, og viste dem det. Derpå stod skrevet folgende bogstaver: L. J. K. H. B. H. N. N. K. Derpå befalede...
Der var eu gang en greve, som havde en tjener, han vilde lade henrette for følgeude begået mord. Da dette du skulde ske, kunde skarpretteren ikke få hovedet af ham. Da greven så dette, spurgte han, hvorledes dette kunde gå til, at ingen sværd kunde bide på ham. Derpå viste tjenereu ham dette brev med folgeode bogstaver: S. J. T. K. H. B. K. X. K. Efter...
Efter sagnet fortælles, at Jesu kors var af bevreask, og derfor, når der er torden i luften, kan de blade ikke være stille, de bevrer, om også det er blikstille vejr. Jesu tornekrans var af hoffeltorn (o: kristtorn, vintergrønt). Her kaldes den vintergront. Dørup.
da.etk.DS_02_G_00251
Nede i Kolding-egnen vår en mand bleven gift med datteren i gården, og han vilde til at kjore korn ind om søndagen, det havde de ikke brugt for dér, men med ny herre kommer ny skik. Så var det en vanskelig host, og der stod mange traver korn ude, da giver han en sondag ordre til, at de skal kjore ind. Det var svigermoderen meget misfornojet med, men han...
En gang fandt nogle hostfolk liget af en havfrue med hængende bryster og skjællet fiskehale ligge på marken. Hun var bleven ødelagt af torden. De morede sig med at stikke til hende med stokke, river og høtyve, men da en hyrdedreng, som på den varme sommerdag gik med bare ben, stodte til hende med foden, rådnede den op på ham. Næste dag, de kom der, var...
På Hindsholm tjente i en gård for mange år siden en mand, der hed Lars Jensen. Han havde fået omgang med en ellepige, og da han til sidst ikke kunde slippe hende, måtte præsten til at skille ham af med hende. Samme Lars Jensen formentes at stå i pagt med en ond ånd; han kunde nemlig gjøre adskillige overnaturlige ting. Således kunde han, når de hostede,...
Midt på Kokkedals marker, tre og en halv mil fra Kjobenhavn, står en uhyre bøg, der tjener som sømærke for Sundet og kaldes Fruens bog. Her har forhen stået en stor skov, og her gik en aften nogle piger, der kom hjem fra deres arbejde på marken, da der pludselig opstod et slemt uvejr med lyn og torden. De løb alle sammen for at nå hjemmet med undtagelse...
I Varde-egnen boede i en høj en bjærgmand, som manden, på hvis ejendom han boede, bar respekt for. Da han skulde have sit ældste barn døbt, var han meget rådvild, om han skulde byde trolden til barsel eller ej. Han tænkte : "Byder jeg ham, så vil jo intet menneske betræde mit hus, mens han er der, byder jeg ham ikke, er der fare for, at han skal tage det...
I Jebjcerg skulde bjærgkonen have et barn. Manden kom ridende ind i en gård og sagde, om konen vilde da ikke følge med hjem, sådan og sådan var det, og der var ingen andre til det. Ja, hun vilde ikke vel, men fulgte dog med. Så gjorde hun jo kone og barn i stand, og så gav han hende en skjæppe sølvpenge for hendes ulejlighed. Da manden i gården en gang...
På Overlund mark er der en dal, der kaldes O-dal. Det hændte sig der en eftermiddag, at en bondemand, der var ude at pløje, holdt stille et øjeblik for at stoppe sin pibe. I det mellemrum han nu holdt dér, hørte han en forfærdelig torden inde i en bakke, og da tordenen holdt op, kom der en lille mand med en rød lue på spaserende ud af bakken. Den gang...
