Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Mathias Kristensen i Dcder fortæller, at da han tjente i Tørnskov i Nørre-Logum sgn, da forslog de vinteraftenerne med sang og fortællen. En anden karl, der hed Xiels Top, han var så god til at fortælle krønniker, og Mathias var god til at synge. Manden opfordrede os til at tage fat, idet han sagde: Skal vi have sangen føret eller prædiken først? Æ...
Kalkmændene er skyldte for at ville se sig selv vel meget til gode. Der fortælles, at de på deres kalkrejser førte tønder med sig til at måle kalk i, hvor der var en bevægelig bund, og de kunde da efter behag skyde don op og ned, eftersom de vilde unde vedkommende kunde en stor eller lille tønde kalk. En gang de leverede kalk til en godsejer i...
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
Den gamle Niels Hansen i Torp, Kongsted sogn, havde en nabo, som var skrædder, og det var en underlig person, derfor havde Niels Hansen tit lidt sjov med ham. Han gik nu ellers under det tilnavn silkeskrædderen. En dag kommer Niels Hansen derom, og da havde han smidt synålen og taget fat på spaden og var ved at plante nogle træer. Goda>r. skræjer,...
Der gror en lind i min faders gård, den vokser så ret som en lilje, tilsammen gror rod, tilsammen gror top, tilsammen gror begge deres vilje, N". N.s hjærte brænder så hårdt, slet ingen kan det udslukke, undtagen N". N., ihvor han (hun) går, Gud råder for begge deres lykke. Til lykke med den unge mand, som Gud dig har beskjæret, jeg véd, han er af ærlig...
Der stander en lilje i min mosters have, a frygter, det er en persilli, fra rod og til top tilsammen gror, således gror kjærligheds villi. [Anders]'s hjærte brænder inderlig, ingen den kan udslukke. Uden [Kristine], i hvor hun er, Gud råder for begge vores lykke. Der sejler, der sejler så dejlig eu due, der sejler [Kristine], den skjønne jomfrue. Lille...
Der står en lind i min faders gård, den er så lig en persilje, den groer i rod, og den groer i top, den groer i elskovens vilje. [Mette Povels] hjærte ret brænder så hart, slet ingen kan det udslukke, E. T. Kristensen: Det jyske almueliv. Tillægsb. IV. 5 for [Per Jensen] hendes hjærte får fat, gid hun boede hos ham hver nat, og gid hun var ham nok så...
Der stander en lilje i min moders have, jeg troer, det bliver til petersilje, tilsammen gror rod, tilsammen gror top, tilsammen gror kjærlighedens vilje. [Peder Hansen]s hjærte brænder inderlig hårdt, slet ingen kan det udslukke undtagen [Sine Nielsdatter], ihvor hun går, Gud råder for begges lykke. Der sejler, der sejler, der sejler en due, der sejler...
Gadelamsvise, når man uddelte kjærester ved legestuerne i Ørsted i Kanders amt. Over 100 år gi. Gadebassen forestod ballerne. Der stander en lind i min faders urtegård, jeg frygter, det skal blive en persilje, tilsammen groi rod, tilsammen groi top, tilsammen groi elskovens vilje. [Kr. Nielsens] hjærte det brænder så såre, slet ingen kan det udslukke,...
Refshale bestod i 1799 af to halvgårde. Den ene ejedes af Anders Vie og bestod af 200 tdr. land. Han kunde dog næppe få foden ud af ejendommen, og om forsommeren, når kartonerne stod med deres saftige grønne top, blev denne af hans kone tilberedt som kål og brugt til menneskeføde. Konen gik for resten omkring og spåede folk mod et lille vederlag af uld,...
Rugård ejedes en gang af en overkrigskommissær Ingerslev og siden af hans svigersøn kammerråd Skot. I dennes tid var der en kone i Hyllested, der hed Ane og var noget tunghor, hun kom en dag op i skolen til et mode, hvor kammerråden var til stede, og bad om at få et læs top i lunden. Han havde travlt og svarede straks: Nej, ikke denne gang. Hun...
Efter 22. Remse om pigerne i Gassum by. Der begyndes ved den østre ende af den, og der gåes solret om. Jeppes pig' hun bærer så møj wand. Mikkel Lassens pig' lober gal for mand. Lad'fogdens1) pig' hun riier i såel. Per Lassens pig' bagger pandkagger te djer ka el. Jesper Bolses pig' hun skider i hende hows. Ilanses pig' hun bærer et ud i en pows. Mads...
I Agerskov stod en følhoppe hildet ude på ageren, og da kom der en ulv om natten og vilde tage føllet. Men øget fik kilden om halsen på den og holdt den så fast til om morgenen. Da blev den slået ihjel af folkene, men den havde helt gnavet kjodet af koden på øget. Laurits Top, Agerskov.
Degnen Andreas Sørensen i Sonder-Nissum kunde i skolen blive meget hæftig, når det ikke gik efter hans ønske. En gang havde biskoppen mældt hans ankomst, og det var Andreas ikke så meget glad ved. Som han nu gik lige før visitatsen og hørte børnene over, kunde de ikke svare, og så udbrød han: Det er Satan ta' mig da også forskrækkeligt, å Gud forbarm...
Pastor Top i Vejersier pa Mors kunde ingen ting uden at have det skrevet. En dag skulde han holde en ligtale, men da det var en stærk blæst, blæste hans skrevne tale ned i graven for ham, så han nu ingen ting kunde sige. Det var folk også godt nok tilfredse med, for det var jo den døde, der skulde have talen, og nu havde han også fået den. Ammidsbol.
En gammel provst ovre i Villerslev på Mors (?) der hed Top, var også så inderlig kjed af dether prækeri om søndagen, men skulde jo til det. Så bragte han altid Leths prækener med sig, for det er sådan korte prækener. De havde netop den gang fundet megen indgang i menigheden, da man havde luret ham af, at han stod og bladede i en tyk bog, og de fik...
En mand, der hed Per Tælling, skulde af sted efter jordemoder, hun boede nu her i Bjærggrav. Da han kom så efter Skringstrup, kommer der en kone til ham, og han holder og suakker en tid. Så siger hun endelig til ham: Hvad, hvor skal du til at hen, Per, i dagu. A skal missel efter jordemoder". A, så skal også Dæwlen regier dæ, dit smøl, du er!" Så...
da.etk.JAH_06_0_00166
Når et barn er fodt her på egnen, bliver der gjort kvindegilde en otte dags tid derefter. Barselgildet bliver lige fuldt holdt, når den tid kommer. Til kvindegildet bliver kun indbudt alle de ældre, og der bliver spist og snakket, men ikke dandset. Pigen ma de fleste steder byde ind til dette gilde, og hun siger da gjærne: Jeg skulde hjlse fra vor mor...
Det var i Jævngyde. de i mange ar havde en mæjjbøg midt i byen. Fra den gard, hvor de samledes, gik hver karl med sit gadelam ved hamlen op til bogen og dandsede tre gange omkring den, og så gik de ned til gården igjen. A har været med til at dandse om mæjjbogen én gang, og den gang var a en 10, 12 ar. Den grønne top blev siddende på træet, og var der...
Fra Fyen haves en lignende vise, der nok også har været sungen ved bryllup, som følge af, at man der ej har skikken med nytårsgaver. Der gror en lind i min faders gård, den vokser så ret som en lillie: tilsammen gror rod, og tilsammen gror top, tilsammen gror begge deres villie. [Jens Hansens] hjærte det brænder så hårdt, slet ingen kan det udslukke,...
