Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jens Kristensen (i daglig tale kaldet Bitte-Jens) er født den 3. juni 1825 i Ersted by, Årestrup sogn. Moderen var fra Ærestrup, men faderen fra Tveden. Han har altid opholdt sig der på egnen, og han var kun en 8, 9 år, da han skulde til at hjælpe sin fader med at bore i træskoene. Hans fader var træskomand, og han har altid selv ernæret sig derved. Da...
Vendsysselske skjældsord: Dawwfetter, luurask, gomnielskræer, æbelkræmer, didrik, tingesten, gassikræmer, twæreng, lusker, fløøgab, kråphoi, slasking (i slem si.), griistammes, krysting, mjæærsprækker, moffelbjøn, stapsæk, uteng å skywteng (tone på 1ste stavelse), gallskipper, brætting, grøwam, gusting, klisterm?', fomp, moogpråwst, låptammes,...
Målet i Vendsyssel har både han- og hunkjøn. Således er en kalv han, ligemeget enten den i og for sig hører til han- eller hunkjønnet. Gris, fugl, gæsling, ælling, kylling, kat, hund er alle han, men mus, rotte er hun; ilder, odder, ræv, hare han, men myre hun, edderkop han, myg, flue, oldenborre hun, skarnbasse han, de forskjellige slags biller, som i...
I Ellestcd boede for nogle år siden en gammel lærer Knudsen, ban var der sådan noget som i fyrrerne. En gang skulde ban have provstevisitats, og amtsprovst Vedel i Skårup, der var provst for hele Svendborg amt, vilde nok se nogen gymnastik. Men Knudsen, der var gammel, havde ikke megen lyst til at drive på gymnastikken med børnene, dog havde han...
Provst Albrektsen i Ellidslwj holdt kun én eller to skriftetaler, den ene til de gamle, den anden til de unge. Han var meget præcis og gnaven, når nogen kom for sent. En dag kom tre for sildig til skrifte, og da lød det sådan i talen: I unge, som farei fra én forlystelse til en anden, stands dog og betænk, hvor vejen monne føre hen så, der kommer tre...
Da jeg i mit syvende år som andre børn skulde til at gå i skole, havde jeg af mine legekammerater, som var ældre end jeg, fået at vide, at jeg, når jeg kom der den første dag, og skolelæreren spurgte om mit navn, skulde sige: Johannes den Dober. Jeg syntes ikke, det kunde* passe, men de påstod, at det var sådan, og sagde jeg ikke sandhed, så fik jeg...
Der var en pige, der tjente her i As præstegård, og hun var så meget ræd af sig. JSå siger præsten til hende: Gå op i kirken og hent mig den bog, der ligger på alteret ( sagt i temmelig høs tone), det var formodentlig for at gjore hende dristig. Så gik hun jo også, ihvor angst hun var. Da hun kom midt på kirkegulvet, hvor der ligger en flise med en...
I et hus i Hårslev boede en udlænding ved navn Gregorius eller Georgius. Denne udlænding havde 2 døtre, som efter hans død henlevede i samling ugifte i samme hus, som tilhørte en skrædder, og blev gamle piger. De var små af vækst og noget underlige i væsen, og når de omtaltes, kaldtes de i almindelighed Gurres-kvinderne. Disse to søstre døde næsten på én...
To drenge vilde have en kat til at flyve og bandt derfor to svineblærer i halen på den og bar den ud i marken. Men i steden for at rejse ad luften lob katten hjem. Da stalddøren stod åben, lob den ind i hakkelseloen hen foran hestene, og de blev 'ange, stiede tilbage og tog hver sin krybbe med sig. Manden, som just var færdig med at fodre, begyndte da...
Der boede en mand på Hammel mark, der hed Jens Gravgård. Han havde en lille gård til et par heste, og alle undrede sig over, at han kunde komme så godt igjennem, da det var så dårlige tider, men det var, fordi han var en snild tyv. En gang var han forlegen for penge og sagde så: x. må se om udvej. Derefter spændte han for sin vogn og kjørte om ved...
For at slippe fri for kongens tjeneste brugtes mange kneb. Bedst var en god pengepung. En karl mødto til sessmn i Æbeltoft og var så stokdøv, at han ikke kunde hore et ord. hvis det da ikke var skovråb. En underofficer, der vendte ryggen til karlen men front mod sessionsherrerne, sagde da: Lad ham gå. han duer ikke. Karlen var så klog, at han intet lod...
En karl, der tjente i Sønderby havde en kjæreste, der tjente pà Helnæs, og som han undertiden besøgte en løverdag aften. En aften, efter at han havde aflagt sådant et besøg, fortalte han til en medtjener i en vemodig tone: Tænk dig, jeg måtte gå to mil frem og to mil tilbage og fik ikke andet end fire lumpne kys, men så græd jeg også som en våd hund...
Når kragerne i hosttiden sidder sammenkrobne langs ad rughobene (rækkerne, råserne), er det aldeles sikkert tegn på meget ustadigt vejr, især vil vi da få megen regn. Chr. Weiss.
Den Sigsgårds mand var syg, og han blev tilsidst en stakkel. Den første kone, han havde, var god og gav fattigfolk meget. Når han gav noget, sagde hun: Det var ret, bitte fåer, de skulde have mere endnu. Hans anden kjælling var lige det modsatte, hun var nu rent skidt. De havde en østen-åens eng, og der var det hø så godt, at hun sagde, det kunde...
Iver Rosmkrands på Villestrup havde en kusk, som hed Niels, og han fik siden kuskegården i Borup i fæste af kammerherren. Samme Niels var udspekuleret på gavtyvestreger. Når han nemlig fik en ny liberifrakke udleveret, sprættede han opslagene på ærmerne op. De var jo den gang meget store, og når han så kjorte op i borggården med firspændet og slog smæld...
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
En præst i Udby på Sjælland skulde hen at berette en syg mand. Da præsten kommer ind, sidder han op i sengen med en salmebog i hænderne, og idet han rokker temmelig stærkt med dem på dynen, siger han i en sodladen tone: Herre Gud, hr. pastor, hvad skal der blive af mig i det andet liv? Dertil svarer præsten rask: Det skal sku nok gå for dig, du skal...
Der var en bisanger i Vorbasse en gang, han tog fejl i den salme: Far verden farvel. Da han kom ud af kirken, sagde han: Da kom a endda sær skidt fra det i dag, te a skulde tage sådan fejl af denher rævvise (rævvisen går som bekjendt efter samme tone som salmen). Det star præsten og hører i skrivehusdøren, og så vilde han ikke have ham til at synge...
I Vesteregnen^^ et pastorat med flere biskoler, og en af dem havde i længere tid været bestyret af en gammel murer, der kom godt ud af det med præsten, der imidlertid blev provst, og efter en tids forløb atter entlediget derfra, for en begået fejl. Han vilde nu gjærne blive ved at hedde provst, og hans kone frue. Efter nogle år blev ban forflyttet til et...
Store-Mons i Oster-Alling handlede med gamle køer. En gang var han i kirke, og da sang han så stærkt, at degnen sagde til ham: Det er den fejle tone, Mons! Den ska Fanden hvælle mæ igjæmmel! svarte han. En anden gang kom han ind i kirken med hatten på. Degnen sagde da til ham: De har glemt at tage hatten af, Mons! A gik F. hvælle mæ å tendt po...
