Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Folkene i Ejerting og Rødding hugger træ op og kjører hen og sælger til markederne. Sådan havde deher skovboere en gang været til marked i Varde med trætøj, det var i efteråret ved novembers tid, og det var mørkt, da de kjørte hjem igjen. De skulde om ved Kalvslund kirke, og i det samme de kjørte der forbi, kom der en stor byge. De var flere vogne i...
Da Per Tinding kjører med amtmanden fra Holstebro til Ringkjolling, og de kommer ml pi et stykke hede, binder han tommen og snærer rebene af hestene. Så lober han omtrent sa langt hen som et bosseskud og forestiller, han skulde på naturens vegne. Det varer nu næsten en halv times tid. Da han kommer igjen, spørgor amtmanden, hvorfor han lob så langt. Jo,...
Der var et tyvekomplot, der stjal og røvede rundt omkring, og det bestod af Kyvling-Søren, Hus-Ove, Egebjærgdrengen og Bitte-Fanden fra Store-Bmg. De havde meget tilhold i Galten, hvor de havde flere hælere, og det havde de for resten mange andre steder. En gang kom Bitte-Fanden en tidlig morgenstund forbi et sted, hvor en flok ænder lå i dammen uden for...
Hvis man ved at drikke kaffe eller the får to skeer i samme kop, skal man bekomme sig børn, inden året er omme. Sjælland. C. C. Hedemann.
Der skal have været en karl henne i Rostrup ved Marslev, han var så stærk. En gang han var ude at pløje, boldt han ved en skov og bedede til meldmad. Da blev hestene sky, og så vidste han, at tommen var ikke stank, derfor tog han i hammelen. Men hestene havde allerede så stærk fart på, at hammelen blev reven midt over, og hestene løb alligevel. Samme...
Peder Moller i Flintinge molle han slog kors over kræet hver aften. Som ældre mand vilde han have hans voksne søn til at gjore det, Søn, har du nu velsignet kræet? sagde ban. Ja, svarede sønnen, men han havde ikke gjort det alligevel. Når hestene om foråret blev slupne ud på græsmarken j skulde de løbe gjennem tommen. Han lagde den ene halvdel af den...
Efter 947. Når man smører en vogn, begynder man ved det højre forhjul og går sådan bag om vognen, for hv' man vrider over stjærten, vil man vælte. Så er man jo og. ved tommen. PåbøL
Præsten i Munkebjærgby, Lund, fortælles der meget om. Der skulde være ornegilde hos en gårdmand i byen, og præstens karl var lidt kjæreste med pigen der og vilde altså gjærne med. Men der kunde ikke komme andre med end dem, der var i ornelaget, og præsten var ikke i det. Så spekulerede karlen på, hvordan han skulde bære sig ad. Han knappede da lidt af på...
Om en mand, der kaldtes den gale Lars Villum, har jeg hørt fortælle følgende. Han skal have boet i byen Vindinge ved Roskilde. En gang var han samrådt med sine bymænd om, at de skulde have dem et nyt vangeled for en af deres marker. Lars Villum lovede, at han skulde nok skaffe det. Han havde hørt, at inde under børsen i Kjøbenhavn skulde de have alt...
Præstens kjørehopper var i en særdeles god foderstand, foruden skaftehavre i hakkelse fik de en halv tønde løs havre om ugen. Nu var der nogen, som havde indbildt provsten, at det var unødvendigt med den løse havre. Kristen Kusk gjorde nok modforestillinger, men præsten vilde kun tilstede to skjæpper. Næste søndag, da de kjørte hjem fra Lendum...
Gamle-Erik, der boede i Foerlev, han var er. håndfast mand, og han tortalte, at i hans ungdom kunde de ikke vel komme hverken frem eller tilbage fra Århus for onde mennesker. En gang, da han kjørte hjem og kom til Stillingsdams bro, kom der en ud til ham og sagde, om han kunde ikke slå ild. Det var gjærne deres måde, når de vilde anfalde folk, for at se,...
Bitte-Fanden havde hjemme i Stenild ved Hobro og er død for en 15. 16 år siden. Han var egentlig urmager og boede i et lille hus i Stenild. Den gang de vilde fange ham, forvarte han sig i nogle underjordiske gange, der var nede under neden huset; og de kunde ikke finde ham. Så omringede de huset med en afdeling af Randers dragoner og stak ild på det. På...
En mand i Emborg kloster, der hed Per Andersen, han vilde rejse op sonderpå og besoge noget familie. Som han så kjørte, vilde han rive ild til hans pibe og får jo hans fyrtøj op. Så tager han hans tegnebog af lommen og vil rive en feindalerseddel ud at tænde ved, og der flyver flere af sedlerne ud, og de blæser hen på marken. Sa smider kusken tommerne...
Generalen på Engelsholm, Petersen, blev så gal, at galden flød over på ham, og han døde. Han havde en kusk fra Kjøbenhavn af, der hed Tyge og havde tilsidst et lille hus at bo i ude på marken. Generalen var en gang i Vejle, og der på gjæstgivergården blev han trædagtig sammen med andre fine herrer. Så begyndte de at trædes om, hvem der havde den villeste...
En gang generalen var i besøg på Aggersbøl. var fruen med, og så havde de andre kuske faet Tyge drukket fuld, så han måtte ad sengen, for de var jo efter ham. Generalen havde to vrinskere til forløbere. Da han vilde til at hjem, kommer der en op til fruen og siger, at hendes kusk var bleven syg. Ja, hun kunde godt forstå det, og de måtte endelig ikke...
Bønderne skulde kjøre møddingen ud på Lerkenfeldt, og da Jens Ottesen i Østrup og Anders Mejlstrup i Svingelbjærg var bedst kjørende, så kommanderer Kjeldsen dem til at kjøre ned i askegraven og tage læs der. Det var jo en pøt i borggården, hvor der var noget bladder, som var meget tungere og endda ikke fyldte nær så me^et i markmoddingen som det halmede...
En gang kom der bud fra Stubbergård til Trandum, at de skulde komme og kjøre mog. Min moder skulde så kjøre, for min bedstefader var simpel og en krøbling. Naboen Jens Pedersen havde fede bæster og var så godt kjørende, men moders var ikke så gode. Nu skulde de jo kjøre visse læs. Jens Pedersen vilde altid kjøre om min moder og hjem i gården og have...
Nikolaj Rasmussen var en Gang nede hos Søren Sillesthoved med en syg. Da han vilde kjore ham hjem igjen, sagde Søren: »Do æ wol wond le å køjer å do æ wol en trowend Mennisk.« »Ja,« siger Nikolaj. »Ja, de æ gåt nok,« siger Søren, »men swåer mæ åpregtig åsse æ de siisl. a spuur dæ omm.« »Ja, åsse de ær a,« siger Nikolaj. »Ja, køjer kons så.« siger...
En Mand, der i sine unge Dage havde tjent Amtsprovst Bendix i Vestervig, fortalte en Gang følgende: A kjørte for Provsten til Tyholm, og da vi ved Aftenstid kom til Tybjærg, blev Hestene på en Gang stædige, så at det ikke var muligt at drive dem af Stedet, de stod, som om både de og Vognen var naglede til Pletten. Så siger Provsten til mig: »Gå foran den...
Lerskov Præst var bekjendt for sin Dygtighed til at mane. Der boede en Mand i V'ester-Nebel, der i sin Tid havde været Kusk hos ham, og han fortalte, at Præsten flere Gange kom om Natten og vækkede ham og sagde, at han skulde spænde for, de skulde ud at kjøre, men han måtte sørge for, at Hesten kom rigtig i Tøjet, og for en Sikkerheds Skyld så Præsten...
