Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Skjå/d, slå et æ kow øwwer æ skjåZd, det or de to flade steder, der på koens bagpart til hver side går skrås ned fra rygbenet og bag ved hoften; sprood: det redskab på væven, som holder tojet ud til siderne, det har led i midten og er forsynet med en skyder; betteståww: lille stue til fremmede ved siden af dagligstuen, i modsætning til storstue (Le,...
Biskop Bloch i Fyen var oVre at visitere på Als. Det var en meget stræng og myndig mand. Så var der en degu der ovre, der fik lyst til at gå over til nabosognet for at høre, hvordan visitatsen gik af, og for at spare sit sorte tøj tog han det med i en pakke og gik derover i et sæt gråt. Da han kom ind i præstegården, bad han om et værelse, for at han...
Der boede sådan et par sære folk ved Vorvadsbro en halv mil syd for Mos so, altså lige ved (luden å. De kunde have en hest og et par køei Der var kun to stuer, og i den første stod hesten og begge køerne. Hesten havde en dragkiste til krybbe. Manden hed Søren Fris, og han påstod, at en lille hund en gang havde frelst hans liv, derfor holdt han så meget...
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
Folk var jo stærkt inde på forhen, at de kunde ikke undvære det brændevin, og derfor holdt det så hårdt med at fi brændevinsbrændingen afskaffet, Hellerikke det affald, der ble kunde de afse, det var så dejligt til køer og heste. Der var udsat en stor belønning for at opdage, hvem der brændte, og der blev brugt mange kunster for at narre kontrollørerne....
I mit hjem kan a huske, vi brugte at brænde brændevin. Det var jo forbudt, og vi skulde passe så nøje på. at betjentene ikke kom over os og tog os ved det. Så kom der en mand til vinduet om natten og sagde, at betjentene de kom og skulde se efter, for der var nogle, der havde mældt os. A er jo fra Nørre-molle, og så havde vi anbragt tojet i en kjælder...
Degnen Fuglsig her i Alslev han brændte, og det var jo en slem historie, hvis det skulde blive opdaget, Så var der to gamle koner i fattighuset, den ene, der hed Ane Marie, var lians svigerinde, og den anden, der hed Dorte Katrine, siger en dag til Ane Marie : Du knude tjene en god skilling ved at gå ud og mælde ham. Hun går også om morgenen tidlig ud...
Kontrolluren boede i Hjørring. Han skrev et brev til Hansen, Vrejlev mølle, hvori der stod, at han vilde komme og visitere næste morgou. Det brev sendte han til manufakturhandler Veraert, der var gift med Hansens datter, med den besked, at de skulde sende det derud den samme aften. Men de lod det være til om morgenen, og da rejste Vernert selv der ud med...
Brændevinsmændene var jævnlig ude at tage tøj hos folk. En morgen tidlig tog de ud fra Vejle. Som de nu kommer igjennem en forte ved Assendrup, da ligger der én bag ved gjærdet og råber: Hold ved jere heste, karle, a vil give jer et æresskud. Dermed fyrer han og skyder hestene, så de lå døde begge to. Brændevinsmændene vendte nu tilbage og kom ikke ud...
En skrædder i Brande havde ord for at bruge vel meget af det tøj, der blev ham leveret, og en dag, da nogle mænd var samlede, og do kom til at tale om skrædderen, sagde en tilstedeværende: Det skal a nok lægge ham af. Han gik så hen til skrædderen og sagde, om han vilde ikke komme op til ham og skjæie et sæt tøj, som han skulde sy til ham. Men de kunde...
Et sted skulde en skrødder skjære en klædning, men manden havde ingen god tro til ham. Skrædderen mærkede det og tilbod ham, at han måtte stå ved ham og se på, mir lian skar tojet. Manden stod også og passede på, og da skrædderen var færdig, havde han skaret to klædninger, uden at manden vidste af mer end én at sige. Kan du nu se, du stod ved, og a...
Når der fødes et sort lam, eller når musene skjærer tojet, eller når der er hvide kål i haven, ligkål det betyder dødsfald. Katrine Glud.
Når bestene ryster sig i tojet, skal de snart med i en ligskare. T. Kristensen, Rønslunde.
Går der rust i tojet, vil der snart én dø i huset. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01582
Knappenål' å knyww ka kjærlighed fædryww, Sojnool å skie ka kjærlighed fårmie, sojnool å sæm drywe kjærlighed frem. Jeppe Jeusen.
Et vildfarende kvindfolk vender sit forklæde, et mandfolk sin hue eller sin trøje. Chr. Weiss.
At, sole klæder på Kristi himmelfarts dag er godt for mol. Kommer der dug på linned st, Hans nat, skal det blive jordslået, C. Schade.
En vinter blev det knapt for Søren Jakobsen i StoreLime med foden, og ban havde kone og fire, fem børn. Men nar det kneb allermest, så skulde herren jo hjælpe. A vil ned til Nordmanden, siger han til hans kone. Ja, hvad, siger hun, det er sådan en sær én. hvad har du ud af det? Ja, det skal prøves, siger han. Han går og kommer derned og...
Iver Rosmkrands på Villestrup havde en kusk, som hed Niels, og han fik siden kuskegården i Borup i fæste af kammerherren. Samme Niels var udspekuleret på gavtyvestreger. Når han nemlig fik en ny liberifrakke udleveret, sprættede han opslagene på ærmerne op. De var jo den gang meget store, og når han så kjorte op i borggården med firspændet og slog smæld...
Der var en, der ejede Palstrup, som hed Sal\ette. Da han kom der, da var han så rig, at ban havde lige så meget guld og solv, som fire gode heste kunde trække. Men tilsidst blev han så fattig, at han kom til at gå omkring på sognet, lian borte til Lemwing sogn og gik omkring her. En aften silde kom han til en gård her oppe ved kirken. Konen sad og...
