Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Strand-Niels gik hen og druknede sig selv. Dat så Johannes den Døber eller den lådne Johannes, som han også kaldtes, og han tog en pram, sejlede ud til ham, slog en fangeline om halsen af ham, satte sig på toften og roede i land med Niels slæbende bag efter. I det forhør der blev holdt, gav Johannes den erklæring, at han formodede, det var et...
Maren Musikanter fortalte mig en gang følgende. Vi blev nu urimelig godt lærte ved gamle Jakobsen, (han var degn i Lyndelse), ja, det var nu ham, der var farbroder til den sidste. Yi måtte sådan læse på landkortet, så den gang vidste jeg, hvor det lå alt sammen. Nej, å Herre Gud, det var ikke som nu om stunder, hvor de jo ikke lærer noget, hverken i...
Degnen Fuglsig her i Alslev han brændte, og det var jo en slem historie, hvis det skulde blive opdaget, Så var der to gamle koner i fattighuset, den ene, der hed Ane Marie, var lians svigerinde, og den anden, der hed Dorte Katrine, siger en dag til Ane Marie : Du knude tjene en god skilling ved at gå ud og mælde ham. Hun går også om morgenen tidlig ud...
Bryllupperne her på egnen var forhen så store, at gjæsterne måtte dandse ude i toften. H. Pedersen, Rørkjær.
De unge her på egnen havde i regelen et lystgilde hver måned. Så dandsede de forst lidt, og så skulde de ud i toften en tid og tage tag, men det var blot for morskab, der blev aldrig slag3raål. Derefter kom de atter ind at dandse. Når et par folk havde holdt bryllup, holdtes der igang. En gårdmand gav dertil en tønde øl, eu halv for sig selv og eu halv...
En gammel aftægtsmand. der hed Niels Juel og boede oppe i byen (Gjenner), han havde en åringsplag, der løb ude i toften, og så skulde han og en ung knægt ud at gribe den. Så mødte de den oven for gaden, og så siger Niels Juel: Kunde du nu være lidt rolig, lav æ kunde få i æ bager ben, så kunde æ nok holde den. Han greb også fat i bagbenene og holdt...
I den gård i Børkjcer, som Hans Pedersen nu ejer, dode alle deres kreaturer så nær som én ko i kvægpesten. Den havde de i et telt oppe i toften, og den blev da frelst. Alt hvad der ikke døde af sig selv, det blev slået ihjel for at forebygge smitte for eftertiden. H. Pedersen, Rørkjær. .
Tyskeforpagteren (Hildebrandt) lærte naturligvis også Helnæs-boerne brak, mærgling, vandafgravning, at dyrke raps o. s. v. Den første mand, der brakkede, havde fået at vide, at jorden skulde pløjes fire gange, og så tilbørlig harves. Han forsøgte sig så med et par skjæpper land i toften, og pløjede og harvede dem fire gange på én dag. Dermed mente han at...
I de første dage efter markernes udskiftning gik min bedstefader i Skjohlelcv og var meget bekymret og nedbøjet. Hans svoger Mikkel Jensen i samme by mødte ham og spurgte, hvad han gik og spekulerede over. Han svarede, at der var gjort ham megen uret ved udskiftningen, ti den mark, der var tillagt ham af udskiftningskomniissionen, var udlagt pa fem...
Der var en gammel lærer her, der hed Per Maler, han havde forst været maler og blev kaldet til skoleholder af herremanden. Han kunde nok lære børnene at læse, men ikke at udtyde. Mine forældre gik til ham, og a kan huske ham, men da var han en gammel mand. Han var meget streng, og drengene turde ikke vove at gå ud på gaden om søndagen, og når de skulde i...
Der var en mand i Borup, Brande sogn, som hed Kristen Bjærge, ban var klog i hans egne tanker. Navnlig glemte han ikke at fortælle af, hvordan han altid kunde tumle al slags spøgeri og trolddom. Nu var der måske nogle, som ikke troede, hans klogskab gik så vidt. Så var der i byen en mand, som havde flere børn, men vi bryder os kun om de to af dem, og de...
En mand i Vinding ved Horsens fortalte ofte, at i hans iormands tid var det skik at have en julebuk, som blev gjort af tag, og udsmykket som et menneske med udstrakte arme for at bruges til juleleg. Da folkene nu ved sådan en lejlighed var inde i stuen, og julebukken stod nede i laden, sagde de til hverandre, at hvem der vilde gå i mørke ned og hente...
Der boede et Kvindemenneske i Vonsild, de kaldte hende den gamle Fiskerkjælling, og hun gik omkring og handlede med Fisk og tog også Turen ned til æ Feldt. En Dag hun gik til Feldt, da kom der en Mand kj ørende med en Træblok på Vognen. Hun spurgte, om hun kunde komme op at kjøre med. Nej, han havde Læs nok. »Ja, det kan også være det samme,« siger hun,...
Bønderne havde i gammel Tid Ager om Ager og vilde ploje hinanden for nær. Mathis Frandsen i Dørken pløjede så efter sin Død, og mange har set det. Samme Mathis havde en Søster, som skulde have et Stykke af Toften. Det blev ikke skrevet i Papirerne, og så tog Mathis det hele. Derfor gik han så igjen efter sin Død. Per Refsgård i Dørken havde været henne...
Der var en i Skjærbæk, der hed Kristen Degn, han gik igjen. Han havde gjort Svig med et og andet, og havde meget med Øvrigheden at gjøre, og var som halv Herredsfoged. Han fik en stor Gård nede i Gjesing og kom så grov let til den. Nok er det, han gik igjen, og så skulde Pastor Gjilstrup i Skjærbæk prøve, om han kunde ikke få Råd med ham. Han tog ham ude...
Der skal også være passeret noget i Klode Mølle, som ligger meget længere tilbage i Tiden. Der var jo Kro og Herberg for Rejsende, og så kom der en Aften en rig Handelsmand, som havde mange Penge hos sig. Kromanden slog ham ihjel, tog hans Penge og begravede ham ude i Toften. Ingen havde Mistanke til Kromanden, der jo sagde, at den fremmede var rejst,...
Lidt nordvest for Gården her er en Plads, som kaldes Volden, og med en Grav rundt omkring. De gamle siger, at her har stået et Kloster. Det er på en Ejendom, som hedder Toften, og den har tilforn hørt til Estrup; men hører nu til en Gård, der ligger lidt østen for. Ved Gravning i Grunden er der fundet Jærnstykker, men ellers ved ingen noget at fortælle...
På Bradepandes Toft i Viborg har der stået en Kirke. Gamle Folk fortalte, at de om Natten kunde se Kirken stå fuldt oplyst, og Kirkefolket vandre ind og ud. Men gik man efter Synet, forsvandt det strags. Min Tipoldefader Hans Povlsen, der døde 1844 og var født St.Hansnat, kunde hver St.-Hans Nat, når han som Vægter gik over Toften, se Kirken, og han...
Sant-Peder var en Gang kommen her ned på Jorden for at se, hvordan det stod til ved Menneskene. Så kommer han også ud til Havnslrup. Det var nu et skidt Vejr, han var kommen ud i, og han var helt træt og forkommen. Så kommer han da hen til en Gård, hvor han håbede på at få Nattely, og han spurgte jo også om det. Men Konen var hvip, og gav ham kort...
Min Farfader Andreas Adsersen i Emmerlev har fortalt, at der langt tilbage i Tiden har gået det Sagn der, at en Rytter vilde komme og ride ned til Havet fra hans Gård af og vilde benytte en bestemt Fure i Toften ved Huset. Han kom tilbage igjen ad samme Fure. Det gik virkelig i Opfyldelse i 1848, idet der efter Krigen kom svenske Soldater til at ligge i...
da.etk.DSnr_02_J_00386
