Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Husby: geer di te kjierk. I Hyrnp: geer di to kirrek. I Grum toft sæer di: kwårn. I Husby sæer di: kwarn, de æ få gallt, I Starup og Bol: de æ få galt,
En fremmed karl kom til at tjene i en vis landsby, og en søndag, da de andre unge folk dandsede ude på gaden, sad han for sig selv oppe på et stendige og så på det og sad og slog takt med hans træsko. Lige med ét' løb de til alle sider, både karle og piger. Han spurgte dem ad, hvad do lob for, og så sagde de, det var for det heksemesteren kom. Da ser han...
Der boede en gammel ma nd oppe på Egtved mark mellem Egtved og Fuglsang, han hed Mads Jysk, og han havde en hest, han kaldte Pojek, og hans kone kaldte han Stolt-Karen Møllers. De to havde denher gamle nationaldragt at gå i. Hun havde rødt skjort og lyseblåt livstykke uden ærmer og et klæde om halsen, der var stukken ind under det for neden; han havde...
Knud Vad boede i Karstoft i SkarrUd, og han kom en dag ind til hans nabo, der var en lun broder, og vilde have en tår øl. Men han klagede sig ved, de havde intet øl, for de skulde lige til at brygge. Så sagde Knud: Hav a sad for æ gård, da havde vi katten ta' mig altid to slags drikke på æ bord, vi havde altid mælk nok og altid noget godt øl. Så siger...
Der var et tyvekomplot, der stjal og røvede rundt omkring, og det bestod af Kyvling-Søren, Hus-Ove, Egebjærgdrengen og Bitte-Fanden fra Store-Bmg. De havde meget tilhold i Galten, hvor de havde flere hælere, og det havde de for resten mange andre steder. En gang kom Bitte-Fanden en tidlig morgenstund forbi et sted, hvor en flok ænder lå i dammen uden for...
I statsbankerottens tid solgtes den ene gård efter den anden. Der skete ofte udpantning, og den almindelige rentefod var syv pet. Som vederlag for de penge, de Rømø skippere havde lånt bønderne på fastlandet, hentede de deres skyldneres korn, ofte flere læs ad gangen. En nabo til Thomas Toft var sømanden Niels Lavsen. Han regnede den gang ikke...
Fremdeles skal, som der fortælles, en herværende præst Colding for omtrent .50 år siden have ryddet en stendysse i en toft tæt ved kirkegården; der er endnu én sammesteds, og i den funden nogle runde læderstykker af en rigsorts størrelse med en sølvnagle i midten. Hans sands eller rettere usands for hedenolds minder bestemte disse, måske allerældste...
Der siges, at Niels Kristian Iversen i Kåstrup hk hans styrke på følgende måde: Han tjente som bitte dreng ved en stor gårdmand, der havde to følog. Det ene føl døde, og så sugede han mælken af det ene hors, og deraf blev han så stærk. Han var en gang ved at kjøre mog og havde en plag fore, der ikke kunde tra'kke læsset. Så spændte han den fra og sig...
Om hvordan bonderne i Stadil kjøbte hele Sonderraiig gods fortælles folgende: Den dag, da sognets Bkatteligning skulde lægges, A-ar herremanden samlet med nogle af sognets bedste mænd, og medens den enkelte af de tilstedeværende skulde sa-ttes i skat, matte han gá udenfor. Herremanden matte ogsl udenfor, og da han kom ind igjen. havde man sat hans...
Tyskeforpagteren (Hildebrandt) lærte naturligvis også Helnæs-boerne brak, mærgling, vandafgravning, at dyrke raps o. s. v. Den første mand, der brakkede, havde fået at vide, at jorden skulde pløjes fire gange, og så tilbørlig harves. Han forsøgte sig så med et par skjæpper land i toften, og pløjede og harvede dem fire gange på én dag. Dermed mente han at...
Thomas Toft i Hjemsted havde en datter, der blev forlovet med en landmåler, som opholdt sig i byen for at udskifte landet. Af den grund sørgede han for, at det bedste land kom til gården. Senere fik hans kjæreste en vissen arm, og derfor vilde hun ikke giftes. Peder Hansen blev gift med hendes søster og fik gården, og efter ham hans søn Thomas Pedersen...
En stor hingst stod tøjret i en toft ved Lystrup, og da de kom ud til den om morgenen, lå der fire eller seks dode ulve i en kreds om den. Dem havde den sparket ihjel. Lærer Nielsen, Karieby.
livene kom lier over pa isen. Bæsterne gik lose i den tid, og dem rev de mange ihjel af, men de blev tilsidst så kloge, at når ulven kom og vilde gribe dem i halsen, så stod de sammen med rovene ud ad. En gammel kom1, Mett Dals, hun var en meget gammel kone. da a var dreng, hun fortalte af, te de skulde ride til præsten, da hun var en tos, de kunde...
Anders Anker fortadler efter hans bedstefader Anders Svendsen, at den gang han kom til Klosterlund, stod der en del egetræer pa skovbakken, og kom man vest fra til garden, kunde man ikke se husene for skov. Refshalegård la den gang i den toft. der nu horer under Anders Svendsens ejendom.
Søren Hansen stander æpå sin toft. Jeppe Sandgard springer i fuld galop, Niels Hedegård er både fjette æ gro, Anders Skovsted han hopped på hans stower to.
En af de gamle Skolelærere i Holme ved Mbeltoft havde ikke godt ved at skrive, men han læste godt og regnede bedre, og det var den gang (1810) en stor ting. Da der nu imellem 1815 og 20 kom seminarister i egnen, vilde den gamle, som hidtil skrev sig Niels Andersen, gjore det noget finere og følge med tiden, derfor skrev han: N. Asen. Nissen, Ramten.
Der var en i Lindum, de kaldte Kristen Toft, hans broder var degn der, og ham gik han ved og tarsk hans korn og paste køerne, og når degnen var fra by eller i Hobro, holdt han skole for nederste klasse. Han var værkbrødt, og derfor kaldte de ham dels Kræn Skoler, Kræn Skoleholder eller Kræn Howlskolder. Han holdt en dag skole for mig også. Så skulde vi...
Min broder gik i skole til lærer Toft i Lindum. Han kunde ikke uden to lektier, og dem byttede han, så han læste én af dem hveranden dag, og det blev han ved med, til han skulde gå til præst, så måtte fyren til at lære noget mere, og så læste han både nætter og dage. Degnen vidste ikke bedre, end at han kunde hans lektie så meget godt hver dag, og han...
Der var en mand i Borup, Brande sogn, som hed Kristen Bjærge, ban var klog i hans egne tanker. Navnlig glemte han ikke at fortælle af, hvordan han altid kunde tumle al slags spøgeri og trolddom. Nu var der måske nogle, som ikke troede, hans klogskab gik så vidt. Så var der i byen en mand, som havde flere børn, men vi bryder os kun om de to af dem, og de...
For nogle år siden flyttede de helt fra oe Toft, for havet overskyllede det, og de flyttede længere til nord med havsiden. Det var en by med flere beboere. På Harbo-Rønne er der så højt, at de kan hytte dem, men på Tybo-Rønne er der ene fladt land, og de kan ikke komme derfra, når vandet kommer. Josef Nielsen, Hygum.
