Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hans Eankenbjærg i Vorbasse kjørte til Fyen med potter. Han kjørte ad vejen til Lunderskov, og der var han et sted inde i en kro. Da han var rejst, savnede staldkarlen hans pibe. På Fyen gjorde Hans en god forretning, og så byttede han sin gamle vogn bort og fik en ny, der var egemalet. Alle vegne, hvor han nu kom, skulde han vise dem den vogn, og da han...
I Pjedsttd tæt ved Karensdal er en bakke, hvor folk har fortalt, at der var underjordsfolk i. En mand, som boede i nærheden, var meget bange af sig, og en aften, han var fra by, skulde han da om ved den bakke for at komme hjem. Det havde nogle unge folk fået at vide, og så havde de fået fat i et plovhjul og omviklet det med halm, og så smurt det holo...
En gang vilde Peder Janderup være til stede ved en begravelse på Agger kirkegård. Man sang over graven, og Per sad et stykke henne på kirkegården og sang samme melodi, men med en tekst, der lød sådan: O, kolddreng; o, kolddrengen bolde, vi kunde dig ikke beholde, du stjal dig så mangen tønd' tjære. å sikke nu ligger du dere. du ligger i jorden den...
Nede i Salling var en mand, som var meget bekjend for sin gjerrighed. Han gik stadig til kjøbstaden og bar hjem på sin ryg, hvad han trængte til. En gang skulde han have tjære og gik så med tjærekanden på nakken til byen, fik den fyldt og vilde afsted hjem ad. Men da huskede han, at han havde et ærende at besørge på apoteket. Han syntes, det va så meget...
Dunnervoller plukkes om sommeren, dyppes i tjære og sættes hen for at bruges til næste forår. Når det så bliver Voldborg aften, tager folkene dem, tænder dem og går ud af gårdene med dem som en slags fakler. En hel del i folge går de så ud til højen, hvor der skal brændes blus. Lærer Jensen, Hornborg.
En gang kom Povl Frik ind til konsul Husted i Hmgkjøbing for at gjøre juleindkjøb. Nu havde butiksfolkene nok hørt tale om hans store styrke, og da der i det samme stod et læs klyne udenfor døren, så siger de til ham: Kan du lofte det, sa skal du fa dit julebrændevin gratis. Han går ud og kryber ind under vognen, sætter ryggen imod og tager med en arm...
Når de skulde kjore over vandløbene om vinteren, havde de altid to par vanter med at trække på hver af hestenes fødder. Under krigen 1801 kom der ingen tjære ind i landet, og så samlede kuskene alle de snegle, de kunde få, både hvide og sorte, og fyldte disse vanter med, Når de kjorte i skoven. Dem smurte de så vognene med.
På Ballegård ved Koed boede en gammel mand, som var meget velstående. Han gik bestandig, som bonder den gang gjorde i den egn, med sort uldhat, hvid vadmels vest med én række knapper, jakke med store sidelommer, af samme slags tøj og farve og ligeledes med én række knapper. Han havde hvide knadjukser og træsko med langt overtag. Da han blev en gammel...
I Sinding ved Silkeborg blev der en gang stjålet en ko. Bymændene, der var meget fortornede over, at der fandtes en tyv i deres midte, blev enige om at sende bud til den berygtede hegsemester Præst-Jens, som samtidig boede i Hvinningdal i Balle sogn. En mand, som hed Anders Vinter fik et lignende bud, da han også var godt inde i den sorte kunst. På en...
Peder Grøn, der boede for nogle år siden i Husted i Ulfborg, var en søn af præsten i Ramme og en underlig tåri, ja, han havde da ikke rigtig hans vid. Han sagde om Husted, at det kunde have været en god gård, når den havde haft noget mere hartkorn, og så remmen havde ikke været i stykker i nordsiden af stuehuset. En gang gav hans fader ham to daler at...
Det var kostbart at udruste et bundgarn. En kog førte 12 bundgarn og 3 mand, og dem, der ikke kunde evne selv at udruste en kog, de slog sig sammen med flere om det. Min moder spandt hver vinter 20 lispund hamp til garn, og dertil brugte vi hvert år 6 tønder tjære. C. Brøgger, Ravnkilde.
Helt fra Voryod og Faster kjørte de ned til Ans efter grove varer: Fjæl, alt bygningstømmer, salt, tjære, ja endog kaffe. Det var mest Hammerum herreds vestlige del og de nærmeste sogne i Bølling herred, der gjorde den rejse. I Ans var nemlig oplagssted, for det blev sejlet derhen fra Randers. De havde til visse tider korn og smør med, som så blev sendt...
Her ovre i Rudlmg var et hus, som var over 20 alen langt, hugget op af ene råt ler og lyng. A har været i det. Muren var over tre kvarter tyk. Indgangen var altid ad kjøkkendøreu. Der var sat en kvist midt ua for huset, hvor der var to indgange. Der var blot to stolper, én på hver side af døren, ellers var det andet klinet op af ler. Vi kaldte dem...
Kreaturerne her kan endnu fà ildsygen. Den begynder med en mørk plet enten på lar eller bove inden for huden, og nar den kan mærkes, er det bedst at slagte dyret. Det bliver da lidt halt på det ene ben. Skrider sygdommen videre frem, bliver hele låret surt, og går det til yderlighed, bliver hele kreaturet sort, og kjodet som tjære. Ingen dyrlæge véd ret,...
Medens jeg tjente på Albertsmin.de ved Vejle, skete det, at de halvthundrede Kreaturer, vi havde, en Aften gav sig til at brøle så uafladelig, som om de ødelagde hverandre, Pigerne sad imens og malkede dem. Alle vi Karle kom farende derud med Lygter, også Herren og Fruen kom med Lygter og Pigerne, der havde siddet i Mørke og malket, kom farende imod...
En Salve til at lægge på bulne Fingre eller andre Steder, hvor der findes Bullenskab. Man tager 1 Del Surdej, 1 Del Tjære og 1 Del Honning og ælter sammen og smører det så på en ren Klud og lægger på. Det er et stærkt Trækmiddel og skal snart trække al Materien ud. Asmussen, Mølholm, Vejle, 1917.
Der var nogle Røvere, der havde en Hule ude i gamle Herreskov, og de kommer en Gang til en Bondegård, der ligger i Langelykken, som findes langs med Udkanten af Skoven. En af de Røvere var en Kongesøn. Så kommer de ind og forlanger noget at spise og lægger deres Sabler og andre Våben på Bordet. Konen skubber dem lidt til Side, og det bliver de fornærmede...
Der var et Bjærg, der hed Lindbjærg, henne sønden og østen for Ålborg, der var en Lindorm i. En Karl der tog sig på at dræbe den, han lavede sig en Pisk med en Messingsnor, og i det han slog den om Halsen af den, skar den den over. Så var Lindormen dræbt. Da Yngelen så det, krøb de ind i Bjærget, og så blev der fyret ind i Hullet med Svovl og Tjære og...
En Mand fra Hasle var Skipper og sejlede en Gang ude på en lang Tur. Der sejlede han vild og kom ind i det døde Hav. Det Vand var ligesom Tjære, og han var jo så kjed af det, for han kunde ikke komme af det Vand igjen. Allerbedst som han sejlede, kom en Mand i en Båd hen til ham og sagde, at dersom han vilde gjore ham en Tjeneste, skulde han hjælpe ham...
Her på egnen blev forhen næsten altid i haverne dyrket en urt, der kaldtes mesterrod. Det var en meget brugt lægedomsurt, og når et kreatur var hugormebidt, tog man tjære og gned såret, smurte dyrets mund og næse med tjære, gav det bladene af mesterrod det var nemlig bladene, man brugte, ikke roden og lod én pisse i en træsko, hvilket vand da til...
