Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
83 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: tiltale
Pastor Heinsen i Brørup blev hentet til en syg kone, som han skulde berette. Naboen til den syge, Jens Sørensen i Hedegård, havde lovet at hente ham, og han havde en noget enfoldig karl, der hed Per, som han sendte afsted efter ham. Før han kjørte, sagde husbonden til ham: “Du må passe på, Per, når du far præsten på vognen, at du kjører til, alt hvad de...
da.etk.JAT_06_0_00544
Der var også en pastor Bruun her. Når han kom ad marken, spurgte han folkene, om de havde noget at drikke. Han gik selv med en flaske i lommen og skjænkede af. En dag gjorde han en ligtale på stående fod. Han var fuld, da manden kom og forlangte den, men da han kom i kjolen, blev han ædru og holdt en god tale. Der var blevet stjålet en klokke fra...
da.etk.JAT_06_0_00528
Der fortælles mange historier om pastor Matkisen i Løjt En gang mødte han to gamle bønder fra Skovby, der nok yndede at få sig en lille dram. Den ene af dem hed Per Svendsen. Efter at have hilst i al ærbødighed på ham sagde den ene: “Hr. pastor, vi har Vorherre rned os”. — “Jeg ser ham nok”, svarede præsten, idet han pegede hen på den enes frakkelomme,...
da.etk.JAT_06_0_00436
Ad Egtved-siden levede én, de kaldte Brakker-smeden. Han var en hel kunstner og har malet altertavlen i Vorbasse kirke. Han var formodentlig smed, men gav sig også af med at digte. En gjerrig kone havde en datter, der døde, og hende bar hun megen sorg over. Så vilde hun have Brakkersmeden til at lave et trækors, der skulde sættes over graven, og han...
da.etk.JAT_06_0_00105
Mads Bitte-Kræn fra Stenbjærg sagde alting bagvendt. Han havde to sønner: Bitte-Kræn og Ott. Om Ott sagde han en dag: “Han løvvt Færregors låå å sonden hans hywer trææsku”. Hans kone døde ude i Tisted, og det var han bedrovet over. Han udtalte sig med, at ban var så grov kjed af, at han ikke var ved hende de sidste tre dage hun døde. De to brødre kunde...
da.etk.JAT_06_0_00031
Der var en mand i nuværende Poul Sørensens gård i Hårslev, der lå skindød hele tre dage. Da han derpå opvågnede, gik hans kone just og bryggede til begravelsen. Han klagede sig da for hende, at han frøs, og bad hende at hjælpe sig op, men konen, som blev yderlig forskrækket ved hans opvågnen og endnu mere ved hans tiltale, undskyldte sig med, at hun...
Min ganunelfader, Skeløje-Simon, kunde hverken læse eller skrive, men han kunde meget udenad, som hans fader havde lært ham. Således kunde han store stykker af bibelen på sine fingre, og han var heller ej ukjendt med fædrelaudets historie. Hans fader stammede fra en bedre familie og havde gjort noget ondt, hvorfor han rømmode og så gav sig til...
da.etk.JAT_05_0_00326
Den forhenværende præstegård her var i en årrække bortfæstet. Præsten boede i Ribe, og den var en fæstegård indtil for en 30 år siden. Fæsteren havde en gang taget sig på selv at flå et dødt kreatur af. Så kom rakkeren og hug hans kniv ind i døringen. Derover blev manden så forbitret, at han snappede hans bøsse og vilde skyde ham nogle hagl i benene, men...
Mændene her kjorte næsten alle til Ålborg med træ og solgte for at få pengene til udgifterne og til brød, de havde nemlig aldrig korn om sommeren. Men træet stjal de. En gi. mand fra Solbjærg var kommen ned i Yiffertsholm skov med to vogne og vilde have træ. Da han var ved at skove så stærkt som han kunde, så kom ejeren, Kristen Testrup, og hans skytte...
da.etk.JAT_05_0_00039
Som jeg spasered i skoven grøn, under en lind med blade skjønn', der blev jeg vaer så vakker en hind, jeg syntes nok, den var ikke blind, den falden var, jeg dristelig tiltalte samme behagelig: Og du skal med mig vandre hjem, kalender din du ej forglem. Jeg tog til almanakken snart Laurentius navn jeg fandt med fart, nu må jeg først vågen blive, så agter...
da.etk.JAT_04_0_00113
Herremanden på Rask vilde altid kaldes herren, og: den tiltale brugte så, hans folk. En dag stod han og snakkede med haiiS daglejere, og en af dem stod og udviklede for herremanden, at han havde haft megen modgang i verden. Han sluttede med at sige: “Men hidtil har dog Herren hjulpet.” — “Det gjør jeg sku altid, når jeg kan”, lagde herremanden til. Lærer...
da.etk.JAT_02_0_00100
I Hornslet var en pastor Boeck. Så snart han ud af vinduet så én komme ind ad porten, der var nede i et hjørne af gården, kom han farende ud i døren og råbte: “Hvad skal du?” En dag kom en gammel mand ind ad porten og fik samme tiltale. Han svarede: “Ja, han kan vel give sig stunder, til a kommer hen til ham”. Kristiane Pedersdatter, Kvotrup.
da.etk.JAH_06_0_00785
Samtidig havde de en degn i Tved, der var idiot. Han hed Kolling og er død her i sognet. Han havde alle tider været idiot, og skjønt Molboerne ikke er stærke i at gå lange veje for at komme i kirke, så kom der dog folk flere mil borte fra for at se præsten og degnen. I kirken kunde man tilmed indrette sig, som man ønskede, for man røgte uden videre sin...
da.etk.JAH_06_0_00655
Der har været en klog degn her i Funder, som hed Guldbæk, han var en halv prokurator og kom senere til Dråbæk. Der var en mand fra Løgager, som de tog i skovtyveri, de tog ham med træet på vognen. Han henvendte sig nu til Guldbæk om råd, og denne sagde: “Ja, vil du blot, når du kommer i forhør, svare de ord: I kan jo holde jer ved, hvad der står skrevet,...
da.etk.JAH_06_0_00644
I Vesteregnen^^ et pastorat med flere biskoler, og en af dem havde i længere tid været bestyret af en gammel murer, der kom godt ud af det med præsten, der imidlertid blev provst, og efter en tids forløb atter entlediget derfra, for en begået fejl. Han vilde nu gjærne blive ved at hedde provst, og hans kone frue. Efter nogle år blev ban forflyttet til et...
da.etk.JAH_06_0_00631
Et lig, ifort et par prægtige vandstøvler, var inddrevet på stranden. To mænd, der erfarede dette, havde hver for sig bestemt at bjærge støvlerne i aftenskumringen uden at røbe planen for hinanden. Den tyv, der kom forst til stedet, fik med megen besvær støvlerne af den dødes ben og var allerede på hjemvejen, da den anden tyv kom og så, hvad der gik for...
En smed fra Randum arbejdede for godsejer Weinschenk på Ounderupgård. Da han en aften i meget beskjænket tilstand kom fra sit hjem, fik han møllerkarlen i Trende mølle til at ledsage sig op til gården. Vejen fører til dels gjennem heden, og da de kun var et lille stykke fra gården, ser de en hvid hovedløs stud, der står oppe i heden noget fra vejen....
da.etk.JAH_06_0_00356
Der var to mænd, Jens Holm og Niels Holm, der var noget brutale i deres fremtræden. En gang var den ene i Lund marked kommen op at slås med nogle taskenspillere, og så kommer der bud til den anden, som sad ved en puns inde hos Niels Abildtrups, at de blev ham vel overlegne. Han rejser sig og går, kommer snart efter tilbage og sætter sig igjen til puusen....
Der var en dreng i Søballe, folk kaldte ham en slem dreng, og han gjorde også én kanallistreg efter en anden. En mand havde en abild, der stod udenfor hans gård. Der vilde gadeungdommen gå og samle æbler op. og det kunde manden jo ikke lide, hvorfor han var efter dem med hans pisk. Det havde den slemme dreng set, og så tog han en kjæp og gik hen og slog...
For flere år tilbage var der en præst i SønderHarritslev, der hed Weise, og tæt ved præstegården boede en husmand ved navn Anders Kusk. Denne Weise var vidt bekjendt for sin særhed. Således fortælles der om ham, at han en gang var til stede ved lysestøbning i kjøkkenet. Efter at støbningen var endt, hjalp præsten til med at samle lysene på spiler, og han...
3