Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den, der gjærne vil vide, hvem den skal giftes med, kan aftenen forud for Agathedag (5. februar) gå ene ind i et helt mørkt kammer, og så kommer lidt efter også den ind, der skal blive hans tilkommende, men den går ikke igjen, før den har fået en eller anden gave, f. eks. et lommetørklæde. N. K. Pedersen.
Nytårsaften kan man se sin tilkommende ægtefælle. Skal man ikke blive gift, ser man blot et sort kors. J. M.
da.etk.DS_07_0_00972
Der var en pige. som prøvede at slå en æggehvide i et glas vand nytårsaften for at se sin tilkommende mand. Hun nævnede Djævelens navn og sagde så: »Den mand, jeg skal have, den seng, jeg skal rede, den dug, jeg skal brede.« Der viste sig da for hende en mand med en kniv i hinden, og da hun blev gift, skar hendes brudgom halsen over på hende...
Sidst i forrige århundrede, da herremændene havde jagten over det hele, levede der i Tønning en mand, kaldet Rævdrengen, og han kunde nok mere end sit Fadervor. Det hændte sig nemlig en gang, at skytten på Matrup traf samme rævdreng på krybskytteri i Vissing skov. Da han blev skytten vaer, ilede han ud i Vilholdt mose, som lå tæt derved, hvor skytten,...
I Qvists nuværende gård i Pilemark boede, den gang markerne udskiftedes, en mand, som hed Espen. Han flyttede sin marks søndre skjelsten ind på naboens mark om natten, men derfor måtte han også gå langs det fejle skjel hver nat, ringlende med en landmålerkjæde, mange år efter sin død. Mærkeligt nok viste det sig også, den gang Qvist i året 1865 kjøbte...
I S.-Omme boede en kone, som hed Ane Nister. Præsten, som den gang var der, lovede hende at skaffe hendes børn en toft, som ikke tilkom dem. Konen døde, men præsten tog selv toften. Så gik Ane Nister igjen og jog præsten ind i en ovn, hvor han lå og var nær ved at dø af angst, ti gjengangersken truede ham uophørlig. Præstens naboer fik imidlertid i...
På S.-Kongerslev hede i Helium herred ligger to mærkelige kjæmpehøje. Sagnet fortæller, at der en gang skal have stået et E. T. Kristensen: Danske sagn i folkemunde. IV. 4 slag, hvori kong Magnus tilligemed sin søn og sine ypperste mænd faldt, som så blev jordfæstede i hine to høje. Af den ene er kun en levning tilbage, og den anden er meget beskadiget....
ITim sogn ved Ringkjøbing ligger Timgåræ. Den har en gang været et stolt herresæde, men nu er der kun lidt tilbage af den gamle herlighed. I gamle dage lå borgen ude i et morads, der lå lidt norden for den nuværende Timgård, nu er der heller ikke morads længer, det er tid efter anden groet til og blevet fast bund, ja, enkelte steder er der dog lidt...
Nær Skovsbo ved vejen står et krucifix, hvilket gjør et underligt indtryk på folk, der ikke har været i de katholske lande og set noget lignende. På Skovsbo boede en frøken Rønnovv, gift med Erik Hardenberg (?), altså ved lag 157080. Hun var tungsindig næsten indtil sindsforvirring. En dag gik hun ud at spasere ad vejen til kirken, blev træt og satte...
Ramme kirke er så stor, det er en af de fire fjerdingkirker. Sognet og befolkningen er nu meget lille, og menigheden danner kun en lille klat i den store kirke, men i gammel tid var det ikke sådan. Det var den eneste kirke, der var i lang afstand, og fra alle sider kom de i miles omkreds. Vendelboerne kom rejsende derned ved påsketid. De kogte hestekjød,...
Nytårsaften i midnatstimen må alle de, som doer i næste år, møde ved deres tilkommende grave. Kristen Post i H., som så tit er bleven reden over ende af en sådan skare, anbefaler at lægge sig plat ned, imedens skaren trækker over én som en flok hvislende gjæs. W. Cl.
I året 1503 skal Jens Christoffersen, kannik ved Domkirken i Ribe, være rejst fra Viborg til Randers og have fundet i en dal, Grdndal, en indskrift om tilkommende ting, fremstillet med kobberbogstaver på en sten: Kirker skal blive til fangetårne; skalke skal trives, og ældinge fordrives, Danske skal blive ugjæve og fange tyske herrer og sæder, herremænd...
A har set en hugormekonge her nede i vor egen hede, da a var hjorde, lige så gjorlig som a kan se Dem. Den lå på en bar plet og den var så evindelig laug, a skal indestå for, den var tre alen lang i halvt mål, for den lå jo dobbelt, så den må jo altså have været seks alen i det hele, og så var den så tyk som en almindelig vognstang. Den var blakket grå...