Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
23 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: tilegne
Forhen sparedes der meget på lys, og belysningen om aftenen var da yderst tarvelig i stuerne. Når der var skræddere, skulde den være noget bedre, men det kneb alligevel for dem at se. Så havde de sådan øvelse i at give tanen et lille tryk. sådan at den kom til at ligge lidt på skrå, og den lyste da lidt bedre, meu det tærede nu mere tælle, og husmoderen...
da.etk.JAT_03_0_01708
Da havet brød igjennem 1825, skylledes nogle huse væk, og alt det sand lagde sig ind i fjorden og dannede efterhånden en pold hist og en pold her. Det var forst ribsgods, og folk tog derover med heste og vogne og slog det, hvem der kom forst. Sonder-Bork tilegnede sig det forst, men så kom det til søgsmål, og udfaldet blev, at hele herredet fik del i...
da.etk.JAH_05_0_00789
En mand fra Tirstrup, der var fæstebonde til Nørholm, havde gjort en hestehandel med en mand fra Andsager. Han hed ellers Per Feld. Idet han solgte hesten, sagde han til Andsagermanden, at han vilde sige ham, han havde selv fået den for godt kjøb for et halvt års tid siden, og var i mening om, at den var stjålen. Men i fald der blev noget i vejen, skulde...
da.etk.JAH_02_0_00210
Der ude i Misthusum ligger endnu to små Huse, som de bruger at jage Kreaturer ind i. En af de Mænd, som i sin Tid boede der ude, vilde tilegne sig noget Jord, som ikke var hans, og så skulde han ud på Marken og aflægge Ed på, at han stod på sin egen Jord. Men han tog Jord i hans Træsko hjemme fra og svor så. Siden har der været sådant Spøgeri der ude....
da.etk.DSnr_05_0_00864
Der var et Sted i Bjærgby Bjærge, imellem Bjærgby og Snævre, der var noget, der gik og råbte om Natten: »Her er red og ret Skjel, her er red og ret Skjel!« Det var i de nordre Bjærge, og det skulde være en Mand, der hed Niels Johansen. Mange har hørt det, åhaja! Der er også søndre Bjærge, men der kunde en godt færdes. Niels Johansen havde Ord for at...
da.etk.DSnr_05_0_00832
Et lille Gran til Nordvest for, hvor Præstegården i Tim nu ligger, der ligger en anden Gård, og Manden der han var så nærig og tykte, han havde for lidt Jord. Nu havde han sådan Lyst til at tilegne sig noget mere og gik og tænkte så meget på det, at han en Dag går hen og flytter Skj eistenene ind imod Præstegårdsmarken, der skulde han jo have Jorden fra....
Hirtshals kaldtes forhen Lilleheden og kaldes da for Resten sådan endnu. I ældre Tid var der ikke andet end en enlig Gård og så et lille Hus, og i Gården boede en, der hed Kræjn. Han var så slem til at gå nede ved Stranden bestandig for at se efter, om der var noget, han kunde stjæle. Så havde det en Gang været et grumme uroligt Vejr, og så skulde han jo...
Ved en Auktion, som holdtes af Herredsfogden i Hammerum Herred Casper Møller på Højris, bød en Mand fra Rind på noget og fik det slået til. Da han nu nævnede sit Navn, og hvor han var fra, sagde Herredsfogden: »Nå, det er det Guds Får fra Rind.« Dertil svarer Manden: »Ja, a vel da hælder væær en Gus Foer i Rend end en Hælvedes Rallibok o Hywwris.«...
da.etk.DSnr_04_0_00664
Der var en Præst i Højen, der både kunde hegse og trolde, og Folk var bange for ham. De sagde, at han kunde komme russende op over Huset i et Knippe Halm. Der var en Mand i Byen, som hed Thomas Pedersen, og hans Kone vilde Præsten være gode Venner med. Men Thomas havde en Søn, der var inde at studere, og da han kom hjem, tog han sig af Sagen, og Præsten...
da.etk.DSnr_04_0_00558
I gamle Dage gik der Svin i Skoven. Så blev Asdal Mand, der hed Karl Pølse, og Odden Mand uens om deres Svin, og der var ét af dem, de begge vilde tilegne sig. Til sidst kom de til at skjændes og var endog så vidt, at de var ved at trække Kårderne til hinanden, for i gamle Dage gik Herremændene med Kårder. Men så var der en klog Mand henne ved dem, og...
Da Svenskerne var i Ure, flygtede Folkene ned i Kjærbankerne nordvest for og tog alt deres Sølvtøj og Sager med derned, og så løb de hjem om Natten og så til deres Gårde. Der var så en Pige, der blev kjendt med dem, og hun blev oppe i Byen og gik omkring og så alting til Gode, hvad der var blevet tilbage, indtil Svenskerne drog af. Nok er det, hun havde...
da.etk.DSnr_04_0_00142
En Mand ude på Lavheden gik en Dag og pløjede eller fællede på sin Mark og havde taget sin Hjordetøs med sig derud, for at hun skulde hjælpe til med at lægge Furerne tilbage, når de vilde falde forover igjen, hvad jo ofte er Tilfældet. Tøsen gik naturligvis bag efter og blev ved at gå og lægge de Furer, der vilde rejse sig op. Der finder hun så en...
da.etk.DSnr_03_0_01339
En Mand ude i Misthusum var kjørt til Brøns Mølle. Men imens han nu var der, kom der en stor Flod op, og den slog syv Gårde ned der ude. Floden førte alt Krammet der ude fra med sig, og det drev op til Gasse Bakker. Da han nu ser det, så drejer han af der ud og vil se, om han kan få bjærget noget af hans eget Gods. Da træffer han en Mand, som også var...
da.etk.DSnr_03_0_01284
Den gamle Fangel i Gudum manede sin avlskarl. Han havde været ude i Mov at kjøbe gjæs til præsten, og så tilegnede han sig nogle af pengene. Ligeledes havde han solgt en ko for ham og selv forbeholdt sig de fleste af pengene. Da han kort efter døde, gik han igjen og kom til præstegården i mørkningen. Da præsten manede ham, stod en pige og løttede,...
Der ligger en temmelig stor, flad holm i Randers fjord, der kaldes Kareholm; den ligger lige ud for Kare byes ejendom, og bymændene tilegnede dem den og behandlede den som deres, og havde vel gjort det længe. Men det var jo i den tid, da herre mændene søgte at skrabe al ting til dem, og så var der da også en frue på Gammel-Estrup, der gjorde fordring på...
da.etk.DS_04_0_00792
Den gang fru Ingeborg byggede Vorgård, blev en del figursten og flere andre ting sejlet dertil. Skibsfolkene lå for anker ude i havet, og så fik hun dem i land om natten og beværtede dem, men imens de var i land, lod hun audre folk gå ud og kappe deres ankertov, så skibet drev på land, og da hun havde forstrandsrettighed, tilegnede hun sig ladningen, så...
da.etk.DS_04_0_00754
Der var en herremand på Mors, som hed Povl Tøttrup. Han havde gjort så megen uret med at flytte markskjel og tilegne sig andres gods. Til sidst spøgte han ved højlys dag, ug folk havde aldrig ro for ham. Det var derfor intet under, at mauge prøvede på at få ham manet ned; men ingen på Mors havde hidtil haft held til det. Så var der en mand ovre i Tisted,...
da.etk.DS_04_0_00674
For et par menneskealdre siden ejedes gården Sigsgård i Nørre-Kongerslev af en justitsråd og retsskriver Nissen, der skal have været meget uredelig og bedrog folk, når han kunde se sit snit. Han solgte således en del af de fæsteejendomme, der hørte under Sigsgård, men hvis en kjøber betalte kjøbesummen uden bevis, hvilket skete flere gange, måtte han...
I Gjesing kirkegårdsdige har stået en stor eg. Det var ved den sondre side, hvor præsten har en lille toft stødende ind til kirkegården. Da denne eg stod mest på præstens ejendom, mente han at kunne tilegne sig den og skovede den. Men herremanden på Løvenholm (Povlsen?) som ejede kirken og ligeledes mente at have ret til egen, fordi den stod i diget,...
I Ryslinge levede i det 17de århundrede en mand ved navn Niels Fentsen. Han ejede en gåid (som i begyndelsen af dette århundrede tilhørte min farfader) og var en meget tapper og dygtig mand. Det viste han også, da Svenskerne var her i landet 1658—60; ti da skal han en gang have stået i sin port og med en flintbøsse have nedskudt tre svenske soldater....
da.etk.DS_04_0_00460
3