Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Herren på Stubbergård nedbrød kirken i Trandum. På hans dødsseng forudsagde han, at han vilde gå igjen, og at ingen, der var født af en kvinde, kunde nedmane ham. Det viste sig da også; ti på hans begravelsesdag, da det var blevet aften, var deist sådant spøgeri og tummel i gården, at ikke et eneste menneske kunde være der. Flere præster søgte forgjæves...
Da Svenskerne drog bort, lå der en pommersk soldat syg i Tranholm i Horsens sogn og kunde ikke følge med de andre. Han døde et par dage efter, og så skulde han begraves. Præsten forbod, at han ikke måtte komme i kirkegården, og vilde ikke kaste muld på ham. Så blev hele sognet båden sammen, og han skulde da begraves sønden for laden. En mand i...
Lybæk fik Bornholm på 50 år, og så gjaldt det jo om for dem at få det af øen, de kunde, i den tid. De indsatte en statholder, der hed Sveder Kjætting, og han boede på en gård, som hedder Vallensgård, en god halv mil nord for Åkirkeby. Ham måtte så Bornholmerne gjøre hoveriarbejde for og betale store skatter til. Disse betaltes for en stor del i kvæg og...
Ved Fjelstrup kirke ligger et stykke land, der tilhører degnen og er bekjendt under navnet Degnens unden. Benævnelsen skal have følgende oprindelse. Når der var altergang i Fjelstrup kirke, plejede degnen efter gammel skik at spise hos præsten. Dette må en gang have generet præsten meget, ti han tilbød degnen at ville afstå et kobbel til ham mod at...
da.etk.DS_03_0_02108
Et sagn fortæller, at kong Valdemar Atterdag en gang lovede sin hofnar en af de danske øer, hvis han kunde gjætte ham en gåde, og da denne gjorde det, opfyldte kongen sit løfte ved at give ham den lille holm i Farum sø, der endnu bærer hans navn. Andre siger, at kong Wolmer forviste Klavs Nar til øen, men tog ham til nåde igjen, da narren tilbød kongen...
En gang skulde der bygges en ny lade til herregården Kjærsgård i det nordvestlige Fyen. Bygmesteren snittede da først alle tappene til at samle træværket med og tilbød, at hvis der manglede en eneste tap eller var én for mange, vilde han ingen ting have for sit arbejde. Da laden var færdig, manglede der alligevel en tap, hvorover bygmesteren blev så...
Da Kalundborg kirke blev bygget, kom der en mand til bygmesteren og tilbød ham, at han vilde fuldføre kirken for intet, hvis bygmesteren kunde sige, hvad hans navn var; men kunde han ikke det, så skulde han tilhøre ham. Skjøndt han arbejdede ene, udførte han dog langt mere end alle bygmesterens arbejdsfolk . . . "Ti nu stille, lille barn! I morgen kommer...
Esbern Snare var den vigtigste mand i riget næst kongen, og han tog sig for at bygge en kirke i Kalundborg by. Så syntes han dog, det faldt ham så besværligt med den bygning, og var ved at fortryde det. Da kom der en dag en stor mand til ham og tilbød at hjælpe ham. "Ja," sagde Esbern, "det er godt nok, men det vil vist blive for dyrt." - "A nej,"...
Boslunde kirke mellem Korsør og Skjelskør er temmelig høj og sees milevidt omkring. Men efter den første plan skulde den endda have været mere til syne; den skulde nemlig bygges på en høj banke tæt ved byen. I banken boede der imidlertid nogle trolde, og de vilde ikke have en kirke på deres hus. Bygmesteren begyndte at bygge på banken, men hvad han førte...
I Sønderjylland i Nørre-Hostrup sogn findes en kirke, der siges at være bygget af trolden. En bygmester, som havde påtaget sig at bygge Nørre-Hostrup sogns beboere en kirke, der skulde ligge lidt ost for byen på heden, gik om aftningen ærgerlig hjem, da det nu gik op for ham, at han ikke kunde opføre kirken til den af ham forhen antagne pris. Som han gik...
Nogle søfolk her fra landet landede en gang i et fremmed land, hvor der var så mange mus, at enhver måtte have et ris med til bords for at holde dem fra sig. Søfolkene tilbød da at skaffe nogle dyr, der kunde holde musene borte. Indbyggerne blev så glade over dette tilbud, at de lovede at betale stor skat til Danmark, hvis de fik nogle sådanne dyr til...
I gamle dage lå lidt ost for Svendborg et befæstet slot, kaldet Ørkildsborg. Det var i den tid bolig for én af de mange småkonger, hvorunder landet var delt. Denne var meget mægtig og underlagde sig alle sine nabokonger. Nu sad han i lykke og fred en tidlang. Men så kom der en stor drage, som huserede frygtelig. Han forlangte hver dag en ung pige til...
Beboerne på Fur var svært plagede af en uhyre mængde rotter og mus, uden at det var dem mulig på nogen måde at blive denne plage kvit. Endelig kom en gang en klog mand til øen, som tilbød sig for en betydelig betaling at fordrive dette utoj. Dog betingede han sig tillige, at beboerne skulde lade gjøre en svær jærnkiste, hvori han kunde skjule sig, når...
Der var en gang en mand i Ods herred, som tilbød at udrydde alle de hugorme, snoge og lignende dyr, der fandtes på halvøen, når blot man vilde borge for, at ingen lindorme fandtes der imellem. Dette blev forsikret ham, og han antændte da en stor ild på en hoj i nærheden af Tolsager by i Asnæs sogn. Nu kom der en mængde hugorme og lignende dyr strommende...
På en tid, da man på Bogø var slemt plaget af rotter, kom en fremmed mand dertil og tilbød sig for en vis betaling at ville fordrive dem fra øen, især hvis der ingen lindorme skulde opholde sig der. Det, mente man, var ikke tilfældet, og da man var bleven enig om betalingen, bestemte den fremmede en vis dag til at udføre sin gjeruing. Der blev antændt et...
Tibirke by i Sjælland blev bedækket med flyvesand på følgende måde. Nogle havkøer var gåede op på stranden for at græsse og blev tagne op af bønderne. Dernæst kom havmændene og forlangte deres kvæg og tilbød at give håvgræs til erstatning, men bønderne nægtede at udlevere kvæget, hvorpå havmændene i deres forbitrelse sendte en havtyr op på stranden, som...
Der var en mand, der fæstede sig en stor plet øde hede, og han får jo et stort stykke brækket op og standet, men mangler til at så i det, og han var for fattig til at kjøbe noget sædekorn. Som han så går og er halv sorgmodig over det, for jorden var nu så godt standet, kommer der en lille mork mand til ham en aften, han går og grubelerer, og spørger ham...
