Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en tid, de skulde bære deres skatter fra Lyne til Ringkjøbing. Så var der en stor, svær, stærk karl, de kaldte Store-Mikkel, han havde fået den bestilling. Der var jo bare hede den gang, og Mikkel bliver vild. Han måtte da til at spørge om vej, og han træffer at komme ind til Jesper Skraldhede. Ja, Jesper var naturligvis flink, og han tilbyder at...
Der har været en hurtigløber i Nibe, han var Svensker af fødsel. Som barn blev han syg og kunde hverken stå eller gå. Så blev han opereret, og milten taget ud, og så blev han så rask og kunde løbe så hurtig. I 64, da Tyskerne var der, løb han til Ålborg to gange og til Løgstør én gang den samme dag som stafet. Han kom en dag kjørende ned ad Halkjær bakke...
Et sted i Grimstrup er en lund, hvor de lavede brændevin i et skjul ude i skoven. Deres svin kjendte stedet godt og var vant til at gå derud for at få spolet. Så hørte de, at kontrolløren var på egnen, og så turde de ikke lukke deres svin ud. De stod så og skreg et par dage, indtil han endelig kom. Han var snarrådig nok til at løbe hen og lukke op for...
I den gale tid kostede et pund tobak 50 rigsdaler og en skjæppe salt 50 rigsdaler. Karlene gik i flokke og tilbød at gjøre træsko for den bare fode. Søren Hansen.
Et par folk i Skj . . . havde 12 børn, og da de nu vogsede til, og nogle af dem var helt vogsne, stod det moderen i hovedet at få dem gift, nu var hun og manden jo allerede noget til årene. Så kom en arbejdsmand, der boede i nærheden, en dag derind og tilbød sin hjælp, men han vilde have et par hundrede kroner for sin medvirkning. Der boede en enkekone...
En datter af Lang på Rybjærg, Marie, blev gift med en skolelærer i samme sogn, som hendes bedstefader boede. Efter hans død kjøbte en Wedel gården. Han syntes godt om degnekonen og tilbød hendes mand 1000 daler for at afstå hende. Manden syntes, at det var bedst at tage imod pengene, når der var et sådant forhold til stede, men tog sig selv af dage (skød...
Der var en kone på Mars, hvis mand døde, og så fik hun snart mange friere. Men hun vilde have en, hun kjendte. Den første mand havde altid ladet hende råde og sagt: "Ja, det er vel bedst sådan, men lad os dog forst spørge min kone ad," og det blev da sådan, som hun vilde. Så tilbød avlskarlen sig, og da hun kjendte ham, blev de gifte. Så siger han, at...
Brodrene Kjeldsen kom til Lerkenfeldt for at kjøbe stude. Luttiehan, der var ejer af gården, mente, at de ikke kunde evne at kjøbe dem, og for at gjore nar ad dem tilbød han dem hele gården til en spotpris. De slog til med ham. Men han sagde, at de skulde skaffe pengene eller kaution inden 24 timer. Brodrene blev så enige om, at den ene skulde ride alt...
Per og Mikkel Kjeldsen kom 1789 her til Vesterbølle og kjøbte stude. De var fra Gundestrup i Glenstrup sogn, og deres fader Kjeld var kun en simpel bondemand, der ikke havde noget fil bedste. Så kom de også til Lerkenfeldt og vilde kjøbe stude af generalen. Som de nu sidder og drikker med ham, så bliver han fuld, og så siger han: "I kan kjøbe hele gården...
Under det navn Husaren boede der før mange år siden en mand på Tranbjeerggård, som ligger i Lyngå sogn. Han blev kaldt Husaren, fordi han som værnepligtig havde været husar: men efter at han var kommen hjem fra tjenesten, levede han endnu som husar. Meget vild og rå var han mod sine omgivne undtagen overfor "den lille sorte", således kaldte han en lille...
Den eng og hede. der ligger sønden for Lerkenfeldt* å, blev i gammel tid brugt af bønderne, og de mente, den hørte dem til, men så vilde majoren lægge den til gården, og det blev der så en stor proces om. Da sagen var på det høieste, var der kun tre mænd, der forfulgte den, for de andre var jo hovbønder og rædde af sig. Den ene mand havde kun én søn, og...
En mand i Svingélbjærg, han hed Kræn Hansen, men de kaldte ham Smeden, for det han var smed, han havde sat sig for, at han vilde ikke gjøre hove. Da de sa var blevne tilsagt at pløje, mødte han med en stor plov, som han selv havde lavet, og begyndte at pløje sådan, at han lagde én fure oven på to, og altså sprang han over de to tredjedele af jorden. Den...
I Føvlum var de så plaget af ulve. Så kom der en gammel Nordmand og tilbød at ville sætte dem væk, når de vilde give ham 4 skilling af hvert ildsted i byen, Dernæst spurgte han sognefogden, Peder Hvam, om han vilde give ulven et pattelam med en god vilje, sådan at han skulde ikke misunde den det. Det sagde han ja til, og så lige med ét stod lammene op...
Om ulvenes udryddelse her af landet har jeg hørt følgende: I en vinter, der var så stræng, at havene rundt om var tilfrosne, blev folk slemt plagede af de mange ulve. Da var der en mand, som tilbød at skaffe disse ud af landet, når man vilde betale ham en vis sum derfor. Efter at dette var lovet ham, blæste han i et horn, hvilket bragte ulvene til at...
Har vi bak op, så har vi bak ned, sagde Molboen, da Frederik 4 tilbød dem en nåde for disse bakkers skyld han mente nogen lindring i skatterne, de mente måske han vilde sløjfe dem i det sted bad de den nådige herre lave det således, at ålene kunde gå noget bedre til. H. Brøchner.
Der var to Gårde, der lå tæt op ad hinanden. På det ene Sted var det sådan bovne Folk, men for de andre var det så småt og så dårligt. De mist bestandig af deres bedste Køer og bedste Øg og havde altid sådant Uheld. Så havde de fattige Folk en Tjenestekarl, og han siger en Aften: »Nu vil a flytte herfra, a vil væk en Smule.« Der var ingen, der fik at...
I Rasmus Jensens Gård i Vinten var de ved at rense Korn, og så af Kådhed lavede de en stor Halmmand, som blev stående der i Laden om Aftenen. Da de så havde glemt noget der ude og skulde have det hentet, tilbød en Pige sig at gå derud i Mørke efter det. Hun gik også, men blev henne, og de så hende ikke mere. Næste Dag så de Spor af Blod på en Bjælke i...
Der skal have boet en uhyre gjerrig Mand på Ferritslevgård, der skrabte meget uretfærdigt Gods sammen, og det havde han gjemt i et Kammer oppe på den øverste Stue, der var bestemt til Gjæstestue. Der stod en Seng og et lille Bord der inde, men efter Mandens Død tog det til at spøge der, så ingen turde ligge i den Stue. Den daværende Ejer troede ikke på...
I Slutningen af forrige Århundrede var der på Frisenborg en Skovrider Ulrik Thomsen. Den daværende Greve var en ivrig Kortspiller og spillede meget med Herremanden fra Lyngballegård og en tredje Herremand (hvorfra kan jeg ikke mindes). De to andre lavede det sådan, ved at få Greven sat forved et stort Spejl, at de kunde se hans Kort, og derved have nogen...
Der var en Degn her i Øster-Lindet, der hed Niels Iversen. Han var god til at regne og har opmålt Landet og forfattet vor Jordebog. Men han var slem til at slå Børnene. En Gang, han skulde ringe Kirkeklokken, gik den i Stykker, og da Præsten bebrejdede ham det, måtte han også indrømme, at han var Skyld i Ulykken. Men så tilbød han, at han skulde nok...
