Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Vicepastør br. Peder Råe havde fen- været missionær p;t Grenland. Dersom jeg skulde fortælle alle de latterligheder, jeg har bort om ham, vilde det fylde det meste af denne bog. De drejer sig næsten alle om hans til vanvid grændsende pengehegjærlighed. Han var en rig mand, men ingen fik at vide, hvor rig. Han lod sig ikke forlyde dermed, da han blev sat...
Pastor Màberg i Giørding havde forhen været skræddersvend og senere dragon. Når der blev bestilt bryllup hos ham, tilbod han sig med at sy brudgomsttfjet. Pastor Corydon holdt auktion, da han skulde flytte, og alt blev solgt, endogså hans skrevne prækener. Men han syntes ikke, folk bod godt nok på sagerne. Det koster jo ingen ting, gik han og sagde,...
Den mand. Søren Sal i Brandsirup kjøbte gården af, kaldte de almindelig den slemme Per Krogstrup, for det han var så fuld af spilopper og gavtyvestreger. Søren Sal fik gården for spotpris, for det ingen turde kjøbe áen og så Jage ham på aftægt med del samme, hvilken forpligtelse jo fulgte med. Gamle folk har fortalt meget om 'den samme mand. Her er et...
Det var i fyrrerne, da skyldte Jungetgårds bonder skatter for 15000 daler. Så tilbod godsejeren, at han vilde slætte den gjæld, når de så vilde love at betale for eftertiden, men det vilde de ikke gå ind på. Så slog tiden om, så de kunde ikke vægre sig ved at betale, og da kom de fleste af pengene ind. To gårde i Hinnerup skulde svare tiende til...
Et sted skulde en skrødder skjære en klædning, men manden havde ingen god tro til ham. Skrædderen mærkede det og tilbod ham, at han måtte stå ved ham og se på, mir lian skar tojet. Manden stod også og passede på, og da skrædderen var færdig, havde han skaret to klædninger, uden at manden vidste af mer end én at sige. Kan du nu se, du stod ved, og a...
A har bort fortælle om en mand, der var så grumme god til at løbe. Han kunde løbe de seks mil fra Silkeborg til Viborg uden at tage et stille ti in og tilmed i et par lange støvler. Han bukkede sig altid ned en gang imellem og slog et slag med hånden på støvlerne, men hvorfor han gjorde det. véd a ikke. Når en kjørende tilbod ham at age med, sagde han...
Om hvordan bonderne i Stadil kjøbte hele Sonderraiig gods fortælles folgende: Den dag, da sognets Bkatteligning skulde lægges, A-ar herremanden samlet med nogle af sognets bedste mænd, og medens den enkelte af de tilstedeværende skulde sa-ttes i skat, matte han gá udenfor. Herremanden matte ogsl udenfor, og da han kom ind igjen. havde man sat hans...
Niels Pedersen, også kaldet Greve-Niels, var flyttet til Æbeltoft at bo. Så var der en gårdmand fra Sonder-herred kjørende til Æbeltoft til Greve-Niels med et læs torv. I byen traf gårdmanden en husmand fra samme by, der hed Niels Bisp, samt skolelæreren fra hans egen by. Niels Bisp og skolelæreren udtalte sig om, at de havde stor lyst til at se...
Fut-Lavs boede i Vorre, og så var der nogen, der vilde have sjov med ham, og de fandt for godt at ville stjæle hans ko fra ham. Så kommer der en karl fra Brandstrup og fortæller ham, at han havde set to karle komme trækkende med en sortbroget ko, og det var nok hans. Ii Gu bæjer mon arme mand, de war ejt mon iin kow. Jaja, vi må have de tyve skødt,...
En mand i Fjends herved havde en kjøn ung hest. som herremanden gjærne vilde have. Da han skyldte ham flere fusende på gården, tilbod han, at han vilde eftergive ham gjælden, hvis ban måtte få hesten. Men bonden vilde ikke, for det var i den gale pengetid, da hesten var flere tusende værd, og han skyldte ham kun et par tusend. Så kom atter den gode tid,...
For hen imod et halvt hundrede år siden, var det en almindelig tro, at en, der havde begået en forbrydelse, for hvilken han var bleven dømt til slaveriet, kunde kjøbe sig fri for straf, så fremt han var rig nok til det: det hørte jeg som aldeles bestemt i Præstø, siden har jeg hørt det i Hedeboegnen, på Bornholm og i Midtsjælland. Det var om rige folk...
General Schinkel på Hald havde forset sig og skulde kysse den blå jomfru. Så havde han en tjener, der tilbod sig at gå i hans sted, han var fodt i Gråsand og hed Jens Madsen. Kongen benådede tjeneren, og til belønning for den vennetjeneste tilbod Schinkel ham hele Lysgård by, men han vilde ikke have så meget. Så fik han den østerste gård i Ildsgàrd, der...
På Søndervang levede i Frederik den sjettes dage en ritmester ved navn Brokdorff. En gang, da sognemændene var samlede på Søndervang, takserede de gården til 30,000 rigsdaler. Dette syntes Brokdorff var for meget, og han tilbod dem gården til den pris; han gjorde naturligvis ikke regning på, at de kunde komme i tanker om at tage ham på ordet. Da han...
Peder Kristian Pedersen i Hundborg kunde kurere for Forfangenhed. Da han lå på sit Dødsleje, tilbod han en Brodersøn af ham, Niels Jensen Pedersen, at han vilde lære ham Kunsten, men han vilde ikke. Altså véd man ikke, hvori Rådet bestod, kun så meget ved man, at han brugte Muld af en helt ny Grav. Han gik op og tog det Natten efter, at den døde var...
Voldermiser Aften plejer Troldene at holde Dands på Smediebanken på Strynø. Da det en Aften kom på Tale i et Selskab, tilbod Smeden at ville spille til Dandsen. Der blev vædet om det, for Selskabet mente ikke, han turde, og en Karl skulde holde sig i Nærheden for at se, at det gik rigtigt til. Smeden stillede sig så op ved Smedien og begyndte at spille,...
Karensdal ligger mellem Brøndsted og Pjedsted og Børkop. En Karl, der hjet Rasmus, tjente Søren Kring i Brøndsted, og så blev han og hans Husbond uens, så han skulde flytte til 1ste Maj. Men der var ingen Pladser at få. Derimod var der flere, der manglede Piger, og så kom han i Tanker om at rejse ud til Vejle og gå ind til en Marskandiser, hvor han fik...
En gammel kone ovre ved Hemmet kirke, Maren Jørgens, hun var ikke lokket uden syv gange, og kun ét af dem levede; hun var en heks og kunde malke folks køer, og hun kunde kommandere hendes mælkekande til at gå for ved sig. Kristen Madsen i Bork hans bæster skjennede en dag og rendte en tavl ned af hendes mur; han tilbod at betale det, men det var hun ikke...
Et sted i Sydsjælland levede en gammel kone, om hvem det rygte gik, at hun hver nat i midnatstimen forvandledes til en hvid hind, og skjøndt ingen ret vilde tro derpå, var hun dog ilde set af alle, fordi man anså hende for en heks. Da hun en gang havde været til marked og just var på vejen hjem efter, sent om aftenen, kommer hun til at kjøre med en mand,...
På Gram slot boede en grevinde, som var meget forfalden til spil og havde dog altid det uheld at tabe. Hun ønskede da at vinde, ihvad det skulde gjælde. I det samme kom Djævelen og tilbod, at hvis hun vilde høre ham til, skulde hun altid vinde. Hun var just ikke meget glad til at gjøre det løfte, men bekvemmede sig omsider hertil. Dag og time blev nu...
Min søster havde kjærtelsgge, og så kom der en gammel heksekone, som tilbod sig at ville kurere hende. Hun havde en sort sten med sig, og den lagde hun i en skål vand og gned den rundt om deri, dernæst dyppede hun pegefingeren i vandet og gned hen over den syges øjne, idet hun bestandig læste. Da hun gik, lånte vi stenen af hende for selv at gnide, men...
