Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En sølle fattig dreng, der havde ingen forsvar, tjente ved en gårdmand her i egnen, og han slog ham ihjel; men så fik han hans karl til at hænge ham ud i Skablund skov ved Stensballegárd. Han hængte tier en 8 dage, inden de fandt ham. De var ude alle mand i Skablund at lede, øg manden sagde til skovfogden, at han kunde gå derind i noget småpurl. Han gik...
Der var en mand i Sejt, han havde en gang en karl, og da de nu skulde ud at hoste, sa siger manden: "Nu går a, sa kommer du." Så lagde karlen sig ved enden, til manden kom igjen. Så rejste karlen sig op og siger: "Nu går a, så kommer du." Den gang karlen var ved enden, så var manden kun midtvejs. Så siger manden: "Det er mænd og Gud både den værste og...
En kone gjorde sin kjærne ren, men glemte fadkluden og trutteisen der nede. Da hun så skulde til at kjærne og havde fået floden hældt i kjærnen, skulde hun jo have trutteisen sat ned på låget, men kom da i tanker om. at den var i kjærnen. Da hun så vilde tage den op, tik hun også fat i fadkluden. Da manden nu ser ilet, siger han: "Dersom du gjør det...
En mand i Ovstrup byggede en vejrmølle. Møllebyggerne skulde have kosten, men de var noget forlegne med den, for konen var ikke så meget renlig. Hun spurgte dem om, hvad de vilde helst have, og så fandt de på at sige: kogte æg, for dem kunde der da ikke være svineri ved. Men så pillede hun dem, og bagefter rækkede hun tungen ud og slikkede dem. Så...
De brugte meget hedetorv furhen, og tier kundide sætte kàlgryderne på og fá dem til at koge næsten uden ild. I de tørv var der jo en hel del sand, og nar det blev hedet op. var det gruelig til at varme. Der var også den fordel ved dem, at maden aldrig faldt pà, om også det var hvedemad. Per Kytter. Tøstrup.
i Jetsmark var der tvillinggårde med både tvillingsrollinger og tvillingslader. Folk boede tæt sammen for at forsvare dem imod fjenderne. Skorstene var ikke murede længere op end til ankeret (o: pandetræet). Så drev røgen for resten, hvor den vilde, i huset. I taget var der en trælyre. Hjemme hos vores var dog skorstenen helt op til lyren, men den var...
Søren Jakobsen i Store-Lime var en stærk mand og en vovehals. Så var han nede til hove på gården, og der skulde han skyvle og gjøre rent i vandgarden, det var et springvand lige uden for nodset, og så var der en kumme uden om, som de vandede kreaturerne i. I det samme kom justitsråden ned og vilde egse ham også, men Søren vilde ikke hore på det, og så...
Der fortælles at et norsk fruentimmer forviste Hanherreds rotter og ulve. og de har da været væk derfra i mangfoldige år. Der har aldrig nogen nulevende Hanninger set rotter forend nu i de sidste ar, nu deres tid var udløben. Ulvene blev vist over ved Aggersund. En gammel kone har fortalt folgende efter hendes moder. Der var to garde i Hanherred, tier...
Nar den tid kom, at hørren til en gård skulde ruskes, mødte hele mandskabet ude ved ageren, og så tog alle pigerne deres strømpeband og bandt sammen. Med den saledes lavede strikke blev nu horstykket målt af i småstykker, sa at hver enkelt af de ruskende fik lige meget. Ellers kunde jo somme haft lyst til at gå og drive over arbejdet, men nu kappedes de...
Lise soor kwenet war enn om æterored, så wa dær ed hæ/n læqer. Di ku knap nåk fo entihøest, å booghweed de mot di kjo hyæm po tåwten å sjæl pas åpo- et, dæ war ed tanker om å nål kreatwrern åå et dær und. Sa hæn o ætemæjen så sku dræven hæn å lied om ki/ern, å så fan di dæm somm ti hes å soram ti hæær, å somm ti wa di rent væk, så di kam ed hjæm dæn næt....
Min Broder havde en Gang hugget sig så slemt med en Øgse over den ene Hånd, og så skyndte han sig op til en klog Mand, der boede på Breddal Mark, han hed Søren Væver, de kjørte der op alt, hvad de kunde. Så forbandt han ham, og så satte han to Pinde op ved Loftet ved Bjælken. Dem smurte han hver Dag, og han sagde til ham, han måtte ikke røre ved...
Der var også en klog Kone i Ladby, hun er nylig dod, det er vel en tre År siden. Hun havde kureret en Mand, der havde Koldbrand i cn Fod. Lægen havde sagt, at den skulde sættes af, det var umuligt, han kunde beholde den, men da de så kom til Konen i Ladby, så kurerede hun den dog. Det fik Doktor Måg i Næstved at vide. Han havde mældt hende to Gange, men...
Ude ved Horsebæk i Hjadslrup ikke langt fra Bækken ligger Bjærghuset, og der boede en Kone, som kunde hegse, de kaldte hende Bjærgkonen, og hendes Hus lå ene, så kun få kom der forbi. Men dem, der kom, de skulde nok sørge for at komme heldig forbi Stedet. De kj ørende slog Kors for Hestene og Stangen, for hvis de forsømte det, gik det galt. En Gang den...
Ved Kristian Johansens i Nørre Løgum Sogn er der Kirkekro i den østlige Fløj af Gården. Her er et Sovekammer, hvor fire voksne Døtre sov om Natten. Væggen, hvortil den ene Seng stod, var fugtig, og der blev da slået en Fjæl op på langs hen ad Væggen for at beskytte Sengetøjet. Ved den ene Ende blev den fæstet med 3 Søm, men ikke ved den anden, der sad...
Der var sådan en pæn Karl ovre i Boest, han havde tjent Kongen og var ikke så lidt bovn. Så skulde han en Aften til Legestue, og der var han stor på det og var da ret en farlig Karl. Så er der en gammel Kone, der står og ser på ham, og hun siger: »Da kan det nok være, Per Thomsen er oppe i Aften.« »Det skal han nok få bedre for,« siger en Mand, der...
Der boede en klog Mand ved den gamle Horsensvej imellem Pegå og Tyvkjær, han hed Jens Bøgeskov, og de skyldte ham for, han kunde hegse. Mikkel Pertuel hans Stud var bleven skidt for ham, og så troede han, Jens Bøgeskov havde forgjort den. Han arbejdede ved Soren Lægsgård i Lille-Nørlund, og så fortæller han ham om Studen, og hvem han mistroede til det....
Der boede to Mænd i Sødover, og de var Naboer. Den ene hans Besætning var nogenlunde, for han passede hans Ting ret ordentlig, men den anden hans var dårlige, for det han var så slusket. Men Hovkrikker skulde de jo have, og dem havde de da begge to. Den Mand, der var slusket, han var misundelig på den anden, for det hans Besætning så ret godt ud. Så traf...
Hus-Tammes i Sejrup var for Resten en Svigersøn til Den hvide Smed, som var en meget berømt klog Mand. Han boede i en Jordhule i Ogsenbjærge i Givskud Sogn. Der har min Bedstefader ofte været hos ham for at hente Råd. Han havde en Masse Bøger. En Gang sad han og en, der hed Mønster, i Kollemorten Kro. I samme Stue sad nogle rige Handelsmænd, hver med en...
Pastor Mejer i Gadbjærg har fortalt et Træk om Søren Sillesthoved. og han vidste bestemt, at det var Sandhed. Der kom en Vogn kj ørende til ham, og i den var der en gal Mand, og der sad en ved hver sin Side af ham og holdt ved ham. Så kom den gale Mand ind til Soren, men han vilde ikke have de andre med derind, de skulde være ene to. Da Manden kom ud...
Peder Sillesthoved var min Morbroder. Da a en Gang var nede ved ham, kom der en Karl på 18 År ridende og gav ham en Femdalerseddel, for det han havde kureret ham, og så sagde han: »Vi kunde jo have sendt den, men min Moder tykte, du skulde se mig.« Nu var han helt rask, men da han kom første Gang, var han så fuld af Kjærtier over hele Ansigtet, og hans...
