Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der skulde være barnedåb, og så kom de ind med barnet under prækenen. Det gav sig til at græde, og de kunde ikke få det til at tie. Så holdt provst Brandt op med at præke og siger: Hm, hm, hm, hvordan er det også, hun sidder og holder barnet dernede, er det en måde at holde det på? Tag det sådan op og hold det i armen (her krummede han armene, som om...
Ladelund præst skulde en gang prædike i Tønder kirke, ti Tønder præst var død. Da han kom pæ stolen, sagde han i sit platte mål: I Tønneringer, æ véd nåk, te æ skal predik tysk, men æ véd åsse, te I fåstor de dansk lisså gàt, à kanske bæær. à sa vel vi da blyww ve de. (Her begyndte man at fnise rundt omkring i stolene). Har 1 uowed imod et, så sæj er et...
Der var en bisanger i Vorbasse en gang, han tog fejl i den salme: Far verden farvel. Da han kom ud af kirken, sagde han: Da kom a endda sær skidt fra det i dag, te a skulde tage sådan fejl af denher rævvise (rævvisen går som bekjendt efter samme tone som salmen). Det star præsten og hører i skrivehusdøren, og så vilde han ikke have ham til at synge...
En kone siger til hendes datter, at hun skal gå op til præsten med nogle blommer og sige: A skulde hilse fra min moder, her er nogle blommer til ham. Men nu var blommerne skikkelig modne, og da pigen kommer ind i præstegården og får præsten i tale, så siger hun jo: A skulde hilse fra min moder, her er nogle blommer til ham, de er så blode som skidt, han...
Der var et sted en mand, som boede ved kirken, og han havde sådan et og andet at sælge, men især brændevin, så Imn var da som en slags kromand. Så bavde ban en gang budt en bel mængde unge karle sammen til at komme en søndag eftermiddag at sidde og svire hos barn. og de spurgte jo deres forældre, om de måtte komme tc'n fra by den dag, de foregav også,...
da.etk.JAH_06_0_00374
Der blev sat et væddemål med en pige, om hun turde gá op i benhuset og hente et ben der en aften. En karl, der havde bort væddemålet, listede sig i forvejen og kravlede over i benhuset. Da hun nu kummer, og hun tog fat i et ben, sa hviskede han sa stille: Det er mit. Men ('iircn 11nLT benet hen i den retning, hvorfra lyden kom, og sagde: Da kan du...
Mads Klavsen i Vejby og Mads Olesen i Ejstrup de vilde gjore julebesøg hos min fader. Så sad de nu og fik en bid brød til deres meldmad. Da siger min fader: De er bleven så meget i bande til at stjæle fra mig i den sidste tid, det er snart ikke til at være bat (o: tjent) med. À kommer til at vise det igjen, og det er a snart kjed af, for det er så længe...
Når de skulde til at kjøre rug ind, sagde Søren Sørensen: Så i Guds navn, nu skal vi til at kjøre rug ind, lad mig nu se. at I tier alle sammen. Så lavede de vognene til og kjørte ud og læssede det første læs på og af i dybeste tavshed. Vilde nogen noget, måtte han betegne det ved gebærder. Det var vist nok for at der ikke skulde komme for mange mus og...
Niels Dyrbjærg i Vesterskov i Levring kjorte tit til Holstebro og andre kjøbstæder med træ. Han havde en tysk karl, de kaldte Jakob Konradt, han var meget for kommers. Så boede der en husmand ved siden af, der hed Per Degn, det var netop broder til Mikkel Dalsgårds kone, han var også meget for kommers, og han kom tit om til Niels Dyrbjærgs, når manden...
Gamle-Hans var en gedigen kjæltring. Han havde to sønner: Smalle-Hans og Anders. Anders blev gift i Skive med et kvindfolk fra fattiggården der. Han fik et godt udstyr og klingende mønt for at tage hende. De lejede sig så et kjoietøj med to trompetere bag på og kjørte under musik gjennem byen og så meget af sognet, de kunde. Ovenpå gjorde de et stort...
Der var en kræmmer, der gik inde i Salling, han hed Ib. Så blev han overfalden af to røvere. Han bad dem så mindelig om at blive fri, og da de nu ikke vilde høre ham, siger han til dem: I bliver røbede, det skal nok blive hævnet. Ja, hvem skulde røbe dem? I det samme fløj der så mange myg. Så siger han: Om det er aldrig andet end de myg, så skal de...
En røgter, som tjente pa Vester-Kejlstr up, gik en aften hjem fra Kjærsgård mølle. På vejen hjem blev han ved et dige overfalden af en mand, der slog ham ihjel og bar liget til Vester-Kejlstrup, hvor han brod et hul i muren ind til kostalden og smed det der ind. Næste morgen, da folkene fandt liget, blev det baret ind i salen og en læge hentet. Her inde...
Jens Langkniv havde en kniv, det var ikke for det den var så gefærlig lang, men den var slem nok, for han havde en strikke om håndleddet og kunde kylle den fra sig og trække den til sig igjen. En gang byfogden i Skive og så hans kusk de var kjørende ad vejen og vidste ikke af, at Jens Langkniv var i nærheden, da kom hans karle og testede byfogden an, og...
Mikkel Kristian i Udred havde en lille pige, som pludselig blev stum. De søgte nu læge for hende et helt år og over; men det hjalp ikke noget, og doktoren i Havhus han sagde til manden, at de skulde ikke koste mere på det, for det var spildt, mælet var væk og kom aldrig mere igjen. Så tænkte de jo på andre råd. Flere rådede dem til at tage ud til Søren...
Forpagteren på Rask sagde til en gammel mand, der hed Niels Pedersen: Du har fået meget brændevin ber nede på gården. Dermed mente han, at Niels nu var en gammel mand og havde gjort hove i mange år. Han gav nemlig undertiden en flaske brændevin til hovfolkene. Niels Pedersen svarede: A har død og pine tiere fået for lidt end for meget, herren....
Heretter følger nogle formularer, som man har brugt i julestuerne, og som er lutter forvrængelser, der ser ud som spot mod det hellige, men dog nærmest ma betragtes som udslag af kådhed og ungdomsovermod og -lystighed. Adskillige af disse formularer havde endog usømmelige eller platte afsnit. I forrige tider tog man det ikke så nøje hermed, og det var...
Folketro om juledag, steffensdag og nytårsdag. 1. Det er slemt at komme fastende til kreaturerne julemorgen og nytårsmorgen. Bedst er det, om man julemorgen kan fa æbler, ti sa bliver der dygtig med frugt næste år; og nytårsmorgen er det bedst at få blodpølse, det giver nyt blod og frisk mod. Men værst af alt er det at ga spisende ind i stalden, ti sa...
Ved bryllupper vilde konerne stjæle sig til at sætte koneluen på bruden, og mændene at sætte en natlue på brudgommen. Når han mærkede, hvad der var i gjære,. satte han til marks, og de gifte satte efter. De kunde da løbe over marker og byer efter hinanden. Kunde han så komme hjem igjen og få dandst en dands med bruden, inden de andre kom hjem, så havde...
De havde legestue i fastelavn. Da brugtes der mange kunster. De holdt væddemål og delte dem i 2 partier. Det ene parti skulde løbe et bagreb om en jærntyvstage, imens det andet parti skulde løbe et vist stykke vej. Det andet væddemål var om at lobe en kok ind, imens det andet parti lob et stykke vej. De, der skulde løbe vejen, måtte anskaffe hanen, og så...
Så snart der kommer en ny mand eller kone i en gård, gjøres der indgang i lavet. Omtrent kl. 2 tuder oldermanden i byhornet gjennem hele byen, og alle mændene forsamles da i gården. Efter den gamle bestemmelse skal den. som giver indgang, give 1 tønde godt øl, 1 pund tobak og en pot brændevin til fortæring. Nu for tiden bruges der mere brændevin og...
