Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
220 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: tier
Der var en præst i Branderup, der hed Ørbech, ban kom siden til Arrild. Sine foresatte kunde han aldrig forliges med, hverken provst eller biskop. Den gang var det hiskop Kofod. De to kom en gang til at skjændes i Branderup skole, og præsten beskyldte biskoppen for, at han i et selskab i Kibo havde kaldt ham den tossede præst, det vilde Ørbechs broder...
da.etk.JAT_06_0_01197
Madam Rasmussen fra Skårupøre på Fyen hun kunde rigtig gjøre Langelænderne tåbelige. Konen i Snode vejrmølle var meget overtroisk. Folkene på møllen gik og talte indbyrdes om, at det var sært, de aldrig fik andesuppe, de havde endda både ænder og ællinger. I det samme stod en af dem, det var kansko mølledrengen, oppe på svikstillingen, og så smed han en...
da.etk.JAT_06_0_01160
En fremmed karl kom til at tjene i en vis landsby, og en søndag, da de andre unge folk dandsede ude på gaden, sad han for sig selv oppe på et stendige og så på det og sad og slog takt med hans træsko. Lige med ét' løb de til alle sider, både karle og piger. Han spurgte dem ad, hvad do lob for, og så sagde de, det var for det heksemesteren kom. Da ser han...
Biskop Cl . . .. var på visitats i Losning. Så spurgte han en dreng: “Hvor længe taler de dansk nede i Sønderjylland?” Der kom intet svar, og spørgsmålet gjentoges. Endelig svaretden øverste dreng: “De gjør di ålld tier”. - “Naja..... hvor langt ned taler de dansk i Sønderjylland?” Ja, så var børnene bedre med. Løsning.
Biskop Brammer visiterede i en skole og spurgte da en af de store piger: “Hvad er det sjette bud?" Hun svarer: “Du skal ikke bedrive hor”. — “Hvad er så det at bedrive hor?” Pigen tier, og bispen gjentager spørgsmålet, men hun bliver ved at tie. Han bliver da utålmodig og siger vranten: “Hvad, véd sådan en stor pige som du ikke, hvad det er at bedrive...
da.etk.JAT_06_0_00710
Kapellan Engelstojt (en søn af biskoppen) spørger en dreng ved konfirmationsoverhøringen: “Hvad er et menneske?” Drengen tier, og han stiller nu spørgsmålet til alle konfirmanterne. Nej, ingen kunde sige det, og han må da selv: “Det er en personificeret ånd”. Lærer Skovbjærg, Bindeballe.
Ved en forårs-eksamen i Surhave skole skulde Per Jepsen tale med børnene om helliganden. Så siger han: “Nå, børn, kan I så sige mig, hvad en ånd er”. De tier. Han gjentager spørgsmålet, men der kem intet svar. Så vil han selv. "Ja, børn, det er noget, der flyver med papir pir” (P. J. stammede noget). A. P. Lustrup, Lindknud.
da.etk.JAT_06_0_00397
En præst i Pedersted, lir. Esberg, var berygtet for at kunne mane. I sin have havde han en mængde dejlige svedskeblommer, og så havde de en størrisknægt i en gård, der lå ind til, han kommer i tanker om, at han vil have nogle af dem. Som han skal til at plukke, hører han noget. “Så, nu kommer den Satans gamle hund !” hvisker han og render hen og vil...
da.etk.JAT_06_0_00268
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: “Han har fire snese dalere”, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
Da Per Tinding kjører med amtmanden fra Holstebro til Ringkjolling, og de kommer ml pi et stykke hede, binder han tommen og snærer rebene af hestene. Så lober han omtrent sa langt hen som et bosseskud og forestiller, han skulde på naturens vegne. Det varer nu næsten en halv times tid. Da han kommer igjen, spørgor amtmanden, hvorfor han lob så langt. “Jo,...
da.etk.JAT_06_0_00110
Der rær én nede p§ Børdal, de kaldte ham Kræn Dal, og han havde en husholder, som han lokkede, og så gjorde hun barnemord, og det hk han hende til. Xu skulde de begge to have været i slaveriet, men hende betalte han for, og han lejede en anden til at være slave for sig, men han skulde alligevel i slavedragt hvert år på kongens fødselsdag. Så gjorde han...
da.etk.JAT_05_0_00253
I en lille by i Nøvre-herred holdtes ikke aviser for i 1848. En skrædder, som havde rejst noget i sine unge dage, formåede byens mænd til i forening at bolde Århus stiftstidende — avisen blev da enten lejlighedsvis besørget eller hentet ved bud i Grenå to gange om ugen. Tiere kunde det ikke ske, da Grenå kun fik post de to dage. Nu måtte det indrømmes,...
da.etk.JAT_05_0_00193
Det var i 1850, da skulde vi have tre læs brændevin og sprit over åen her omme vesten for Hjortlund. A havde et folog for, der var tyk af føllet, og skulde have fire ankere sprit, og de andre to vogne skulde have hver seks ankere brændevin, for at prisen kunde blive omtrent ens, og assarten også ens. Den ene vilde ikke kjøre æbag, og den anden heller...
da.etk.JAT_05_0_00129
Højre øje og venstre kind, der er gode venner ind'. .1. M.
da.etk.JAT_03_0_00407
Jens Snedker her i Vive sagde, at han var af en stank familie/for hans bedstefaders bedstefader, der var fra Vishonj og en gang arbejdede på Visborggård, tjente tre fonder rug for at bære dem fra gården og hjem til byen. Han var i sin tid dragon til Kanders og så skulde han mode og paradere; men det var noget pladret på gaden, og han vilde ikke have...
da.etk.JAT_02_0_00165
Min fader fortalte meget om, hvordan de gjorde hove til Kitvadgård. En gang var de der for at kjøre kom hjem, også gav det tordenregn hen på eftermiddagen. De blev lige godt ved at kjore, til herren kom ud, så skulde de jo boble op. lian gik i gule skindbukser, og så råbte han til dem: “Hold nu op!” Da var der en bonde fra Kisum, han hed Kram Jensen og...
da.etk.JAT_02_0_00055
Når rokkerne tier, så synger svanerne, f. l. Gr.
da.etk.JAT_01_0_01517
Så mange dage lærken før kyndelmisse kvidrer, så mange uger derefter tier hun. R. Kristensen, V.-Skjern.
da.etk.JAT_01_0_01501
Når kukkeren ser tre høstakke, då tier den. P. V. Jensen, Stige.
da.etk.JAT_01_0_01459
Peder Andersens moder, som var født og opdraget pa garden Mellem-Skræborg, havde tiere gange, da hun som barn vogtede sin faders får, sot ulve strejfe om på marken. Hun kunde fra sine barneår mindes, at gårdhunden en vinternat ved sin vedholdende gjøen og usædvanlige spektakel vækkede husets beboere, Og da de kom ud i gården og vilde se efter, hvad der...
da.etk.JAT_01_0_01315
3